Bratskov, Brovst

Bratskov blev opført omkring år 1550. Hovedfløjens trappetårn blev opført omkring år 1650.

Nordfløjen er fra 1700-tallet, sydfløjen fra omkring 1820. Herregården blev købt af kommunen i 1976 og gennemgik efterfølgende en omfattende restaurering, hvor målet var at tilbageføre bygningerne til den ældst opnåelige stand. Bratskov blev indviet som medborgerhus og kulturhus i 1979.

Bratskov, der fungerer som kulturhus og medborgerhus, ligger i den nordlige udkant af Brovst.

Herregården er et trefløjet, hvidkalket anlæg som er placeret på et voldsted med grave mod øst, nord og vest. Hovedfløjen, der udgør den vestlige del af det trelængede bygningskompleks, flankeres mod syd og nord af to lavere sidefløje. Mod øst åbner det pigstensbelagte gårdrum sig mod den skrånende have og voldgraven.

Hovedfløjen er en grundmuret bygning i to stokværk med kampestensfundament, muret gesims og helvalmet rødt tegltag. I rygningen sidder tre skorstene med sokkel og muret hvælv. Bygningens vinduer er opsprossede korspostvinduer med trekantede fordakninger. Gårdsiden har sort sokkel og et centralt placeret trappetårn med pilasterindrammet portal, flammeret revledør, urskive og svungne gavle.

I hovedfløjens indre er på begge stokværk bevaret en ældre planløsning med galleri mod gården, stuer mod vest og gennemgående sale mod syd, samt døre placeret en filade. Generelt er bygningen præget af en ældre materialeholdning i form af plankegulve, brystningspaneler, én- og flerfyldingsdøre med beslag og låsekasser, gerichter, vinduesnicher med lysningspaneler samt pudsede lofter og bræddelofter med synlige bjælker. Der er indrettet nyere toiletter og køkken, og på de indre bindingsværksvægge er der opsat glasvæv.

På nedre stokværk findes den bemalede havestue og riddersalen med åbent ildsted, mens salen på øverste stokværk har hvidkalkede vægge, åbent ildsted og vinduesnicher med kurvehanksbuer. I kælderen ses de oprindelige pigsten og fundamentssten samt munkestensmurede vægge, piller og tøndehvælv. To saltkar er bevaret i det bagerste rum. Trappen i trappetårnet er delvist ældre, delvist nyere udført i kopi, ligesom tagkonstruktionen rummer både nyere og ældre konstruktioner. Tagetagen er uudnyttet. Syd- og nordfløjen er ét stokværk høje og er dels grundmurede, dels i sortopstolpet bindingsværk. Fodremmen og den nederste del af stolperne er grundmurede og sortmalede. Bygningerne har delvist trukne gesimser og saddeltage af røde tegl med to skorstene i hver rygning. Vinduerne er opsprossede vinduer. Sydfløjen har en pilasterindrammet portgennemkørsel med trekantfrontispice. I nordfløjens nordvendte tagflade sidder en udluftning i zink. Begge fløje er i det indre præget af en nyere ruminddelig og nyere overflader både i traditionelle materialer, som pigstensgulve, bræddegulve og synlige loftsbjælker, og i nyere materialer som klinkegulve og gipslofter. Nordfløjen rummer udstillingslokaler, herunder en skolestue, et skomagerværksted, en smedje og Bøge Bakke Samlingen samt toilet og køkken. Sydfløjen rummer blandt andet udstillingslokaler og turistkontor. På begge sidefløje er loftsrummet uudnyttet, på nær et varmeinstallationsrum.

Alle tre fløje har fast undertag.

Bratskovs miljømæssige værdi knytter sig til det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning, hvor det pigstensbelagte gårdrum indrammes af tre fløje. Hertil kommer ankomsten fra syd af en mindre allé samt den markante, isolerede placering på voldstedet med omkransende voldgrav og bro, der i høj grad bidrager til opretholdelsen af et særegent og helstøbt herregårdsmiljø.

Bratskovs kulturhistoriske værdi relaterer sig til den stadig aflæselige, strategisk velvalgte placering på et voldsted afgrænset af vand til tre sider, hvilket giver særdeles gode forsvarsmuligheder. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til især hovedfløjens mange ældre bygningsdele, herunder den oprindelige kælder, de kraftige mure i munkesten, brædde- og plankegulvene, bindingsværksvæggene og de mange ældre lofter.

Særlig kulturhistorisk værdi har endvidere de mange barokke gerichter og døre med udskårne fyldinger, samt de senere tilkomne, skønvirkeinspirerede døre og gerichter med kanneleringer og stiliserede blomstermotiver. Hertil kommer bemalingerne i havestuen, loftsstukkaturen samt det tidstypiske trappetårn, der stadig fungerer som eneste forbindelsesled mellem hovedfløjens to stokværk.

Ved ankomsten fra syd fremtræder Bratskov som en kraftfuld, solid og symmetrisk, trefløjet herregård med klart afgrænsede former og en enkel, men meget virkningsfuld detaljering i form af trekantede vinduesfordakninger, murede gesimser og portal med fordakning. Det robuste og sluttede udtryk understreges af den isolerede placering på det hævede voldsted, samt af de tre bygningers ens farveholdning, som set fra syd kulminerer i de hvidkalkede murflader og ubrudte tagfladers meget homogene udtryk.

Det åbne gårdrum har, med trappetårnets pilasterindrammede portal og blødt svungne gavle, en mere intim og indbydende karakter, som understøttes af sidefløjenes traditionelle, sortopstolpede bindingsværk og pigstensbelægningens rolige flade.

I det indre fremtræder hovedbygningen særdeles velbevaret. De kraftige mure samt mange ældre døre og gerichter, herunder trappetårnets dør til nedre stokværk, hvis dobbelte slagliste er udformet som en søjle, der afsluttes af en komposit kapitæl, bidrager overalt i bygningen til at skabe en historisk atmosfære. Særligt de barokke elementer skaber, sammen med de senere tilkomne, skønvirkeinspirerede døre og gerichter, et særegent, stilhistorisk samspil, som på fornem vis illustrerer de forskellige perioder, bygningen har gennemlevet. Det gælder også for havestuen, hvis elegante, florale motiver og sarte farvesætning rummer sin egen forfinede stemning.

Læs videre om

• Bratskov, Trap Danmark
• Sandagervej 49
• Sandagervej 52
• Svinkløvvej 547

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen