Brede Klædefabrik

Mølleåen er ofte blevet kaldt den danske industris vugge. Åens vand, der falder kun 20 m på den 12 km lange strækning fra Furesøen til Øresund, drev allerede i middelalderen adskillige kornmøller. I 1500-tallet produceredes krudt, kobber, geværer, klæde og papir. Her er endnu bevaret en række vigtige industrianlæg: Dansk Gardin og Textil Fabrik i Lyngby, Brede, Ørholm, Nymølle, Ravnholm, Stampen, Rådvad og Strandmøllen ved Øresundskysten. De mange virksomheder skyldes især den korte afstand til det københavnske marked og hovedstadens kapital og forretningsliv. Brede Klædefabrik er det største af anlæggene. Den på stedet værende kornmølle ændredes i 1600-tallet, først til en krudtmølle og siden til en kobber- og messingfabrik. 1832 flyttede J.C. Modeweg sin klædefabrikation fra København til anlægget i Brede, der i de følgende årtier udvidedes til en af Danmarks største tekstilfabrikker. I 1842 måtte vandkraften suppleres med en dampmaskine, og 1850'erne udskiftedes vandhjulene med turbiner. Ekspansionen kulminerede omkring 1900, hvor anlægget var blevet udbygget til et patriakalsk velfærdssamfund med eget spisehus, købmandsbutik, vuggestue, skole, asyl, vandværk, gasværk, elektricitetsværk foruden talrige boliger for arbejdere og funktionærer, alt samlet omkring den klassicistiske hovedbygning, hvor direktøren residerede. I 1890 udstyredes en af væveribygningerne med Danmarks første sprinkleranlæg og i 1908 kom endnu en nyskabelse, en ny spinderibygning i jernbetonskeletkonstruktion. Fabrikken lukkede i 1956 og blev kort tid efter overtaget af Nationalmuseet.

Der har muligvis allerede i middelalderen ligget en barkmølle i Brede. Omkring år 1600 nævnes en kornmølle i Brede. Den blev i 1628 indrettet til krudtværk, og som supplement til vandmøllen blev der opført en hestemølle. I 1668 blev krudtværket nedlagt, og der blev i stedet indrettet kobberværk, der i de følgende år blev udvidet, bl.a. med et messingværk, der eksisterede til 1810. I 1832 blev der anlagt klædefabrik i Brede, og i 1855 blev kobberværket nedlagt. Efter at klædefabrikken var blevet nedlagt i 1956, blev fabrikskomplekset i 1959 overtaget af Nationalmuseet, som har indrettet bygningerne til museale formål. Langs med mølledammen ligger en række bygninger, som er opført i perioden 1832-69. De fungerede først som spinderi og senere som vaskeri og råvarelager. Fundamenterne er henholdsvis murede og støbte. Facaderne er i grundmur. Tagene er teglhængte heltage. Der er stadig vandføring, sluser og malekarm, men intet mølleinventar.

Læs videre om

• Brede Værk, Trap Danmark

Læs videre om

• Lystoftevej 80, Brede
• Raadvad 3-30
• Tårbæk Strandvej 82, Taarbæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen