set fra Ø
.
set fra SØ
.
set fra ø
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2603184
Sted- og lokalitetsnummer
180105-223
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav og matr.nr. ? Bundsbæk mølle. Gult kort. Tinglysning af bro ved Bundsbæk Mølle: Granitstensbro. Broen er opført af kløvede granitbjælker. Den har tre gennemløb. Det østligste er 1 m bredt, det mellemste er 0,7 m bredt og det vestligste er 1,1 m bredt. De er alle 1,15 m høje og 4,2 m lange. Broanlæggets samlede højde er 1,5 m og bredden er 6 m. De tre gennemløb dannes ved to rækker granitpæle, 4 i den vestlige og 5 i den østlige række, der er gravet ned i bunden. De forbindes indbyrdes i hver række af vandretliggende granitbjælker. På disse hviler broens overliggere. I vand- løbets sider hviler overliggerne på kløvede kampesten af varierende størrelse. De er sat både vandret og lodret. Hvert gennemløb har sit sæt overliggere. Ved hvert hjørne af broanlægget står en markeringssten. De tre måler 0,25 x 0,25 x 0,4 m, mens den fjerde måler 0,5 x 0,5 x 0,6 m. De forbindes parvist af et 6 m langt jernrør. Under broen løber Bundsbæk Møllebæk fra nord mod syd. Over broen fører en nu nedlagt grusbelagt vejstrækning mellem Bundsbæk Møllegård og den offentlige bivej mellem Dejbjerg og Hanning.

Undersøgelseshistorie

1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet stenkiste ved Bundsbæk Mølle. Bundsbæk Mølle. 27.09.1990: Bundsbæk Mølle, granitstensbro, som fritekst, op mod broens sydlige markeringssten er sat et stk. hegn af nedgravede pæle forbundet med en overligger og et mellemstykke, tilsat med fårenet, hegnet fortsætter på hver side af grusvejen op til gården, broens vestlige rækværk (jernrør) er også besat med fårenet ned til vejbane, broen er grusbelagt. Foto: 4-33-34 JBA
1989
Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGranitstensbro. Broen er opført af kløvede granitbjælker. Den har tre gennemløb. Det østligste er 1m bredt, det mellemste er 0,7m bredt og det vestligste er 1,1m bredt. De er alle 1,15m høje og 4,2m lange. Broanlæggets samlede højde er 1,5m og bredden er 6m. De tre gennemløb dannes ved to rækker granitpæle, 4 i den vestlige og 5 i den østlige række, der er gravet ned i bunden. De forbindes indbyrdes i hver række af vandretliggende granitbjælker. På disse hviler broens overliggere. I vandløbets sider hviler overliggerne på kløvede kampesten af varierende størrelse. De er sat både vandret og lodret. Hvert gennemløb har sit sæt overliggere. Ved hvert hjørne af broanlægget står en markeringssten. De tre måler 0,25 x 0,25 x 0,4m, mens den fjerde måler 0,5 x 0,5 x 0,6m. De forbindes parvis af et 6m langt jernrør. Under broen løber Bundsbæk Møllebæk fra nord mod syd. Over broen fører en nu nedlagt grusbelagt vejstrækning mellem Bundsbæk Møllegård og den offentlige bivej mellem Dejbjerg og Hanning.
1989
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links