Ligesom i andre egne af Fyn var bindingsværksbygninger med stråtag de mest udbredte bygninger frem til midten af 1800-tallet.
Bindingsværket kunne, som det var skik på Østfyn, være ret farverigt, fx grønt eller rødt. Stråtagene var i kystegnene altid rør, længere inde i landet langhalm, fortrins vis af rughalm. Rygningen, der ofte var lagt i havrehalm, havde kraftige rygningstræer. På Hindsholm prægede de store godser bebyggelsen, og godsets bygninger havde et enhedspræg, på Hverringe Gods var de hvidkalkede.
I kommunen findes de to bevaringsværdige landsbyer Måle og Viby, hvor bindingsværksgårdene især i Viby dominerer bybilledet. Sognefogedgården på Viby Bygade 12 har et velbevaret stuehus fra ca. 1750 og udlænger fra 1800-tallet. Stuehuset er helt hvidkalket. Dette ses på Fyn ellers mest i porte og på udlænger. I Viby er flere af gårdene i bindingsværk opført efter 1850 i snorlige bindingsværk med brændte, ikke kalkede teglsten i tavlene, dvs. muren mellem bindingsværket. Det synes, som om man på Hindsholm har fastholdt bindingsværket længere end i andre egne på Fyn. Da der har været en tæt kontakt til hav og fjord, har fiskeriet været en vigtig indtægtskilde, og der ses mange eksempler på små gårde og husmandssteder, der har haft en blandingsøkonomi baseret på landbrug og fiskeri. Gode eksempler findes bl.a. i Munkebo.
Bedre Byggeskik fra 1920’erne ses i de husmandssteder, der blev udstykket fra godserne og præstegårdene, bl.a. i Mamrelund ved Viby. Solidt gårdbyggeri i grundmur fra 1900-tallets første halvdel ses bl.a. i Måle. På herregården Hverringe findes i den istandsatte bygning Gl. Broløkke Hverringe Centrum for Restaurering, hvor både ejere og håndværkere kan blive vejledt i rigtige teknikker og materialer til ældre bygninger.
