Herstedvester Gymnastik og Forsamlingshus. Bygningen er et fysisk vidnesbyrd om Herstedvesters tidligere status som landsby.
.

Herstedøster og Herstedvester er Albertslund Kommunes to kirkelandsbyer. Begge har bevaret landsbykarakteren med historiske landsbygader og mange ældre huse. Især i den største af de to, Herstedøster, er der bevaret en del tre- og firlængede gårdanlæg og desuden to gadekær.

En af Herstedvesters markante bygninger fra andelstiden er Herstedvester Gymnastik og Forsamlingshus, der blev opført i 1907 som kommunens første forsamlingshus.

En anden karakterfuld bygning i Herstedvester er rytterskolen, som, bortset fra kirken, er landsbyens ældste hus. Den rødkalkede bygning er en af de rytterskoler, Frederik 4. fik opført i hele landet i årene 1721‑27 til almuens børn. I Herstedøster blev rytterskolen nedrevet og erstattet af landsbyskolen i 1914. Skolen blev bygget i udkanten af landsbyen, langs vejen mod landsbyen Harrestrup, idet skolen var for elever fra begge landsbyer. I dag fungerer den som privatskole.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Albertslund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik