I perioden 1965‑75 forandrede Albertslund Kommune sig fra et relativt velstående landbrugssamfund med jævn befolkningstilvækst til en forstad, især beboet af arbejdere og funktionærer. Flere af tilflytterne var indvandrere, og knap en fjerdedel er i dag ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Svarende til denne befolkningssammensætning er talesproget et moderne storkøbenhavnsk med en del træk, der er mest udbredte i de lavere sociale grupper, samt nogle indvandrerspecifikke træk. Man siger rαt (ret, rat), mα:ð (meget) med meget mørkt a, men bruger fladt a i kasse og man’ (mand) og lang vokal i ord som pα.kke (pakke) og trα.ppe (trappe).
De unge indvandrere/efterkommere har ofte en staccatopræget talerytme, og de unge drenge siger fx æstjå’wð (S-toget), mens pigerne siger tså’weð som de øvrige unge. De har kort vokal i pαkke og trαppe og bruger ord som wallah (jeg sværger) og eow (hej).
