Byggeskik på landet i Billund Kommune

Artikelstart

Den sandede og dårlige jord i Billund Kommune blev afspejlet i landbrugene i engbondens og hedebondens tid i 1700- og 1800-tallet. I de træfattige hedeegne blev bindingsværk i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af grundmur, der var blank mur. Grundmuren var oftest lavet af soltørrede, lerklinede sten og senere af tegl fra egnens små teglværker. Stråtagene havde almindeligvis mønninger af lyngtørv eller tørveklyner. Gårdene lå langs åerne som perler på en snor.

Enkelte landbrug som museumsgården Karensminde (Museumscenter Karensminde) var firlængede, bestående af en hovedbygning og tre staldbygninger, der lå i et lukket kvadrat med port til gårdspladsen. De fleste gårde var to- eller trelængede, men blev lukket med en fjerde »længe«, som var en mødding blandet med tørv. Til gården kunne også høre et spændhus, dvs. et mindre hus med lave vægge og saddeltag, der fx blev brugt til at overdække møddinger.

Landbrugets ekspansive vækst betød, at der blev brug for flere hensigtsmæssigt indrettede staldbygninger og senere stuehuse, hvorved de gamle gårde forsvandt fra egnen. Karensminde er det eneste eksempel på en bevaringsværdig bygning fra 1800-tallet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Billund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik