Til trods for nærheden til store skovområder som Gribskov havde landbefolkningen ikke ubegrænset adgang til træ, fordi skovene hørte under kongen og var udhuggede. Det betød, at det nordsjællandske bindingsværk ofte var spinkelt.
Den dominerende gårdtype var den firlængede gård, hvor alle længer var bygget sammen, og som på resten af Sjælland var både bindingsværk og tavl traditionelt kalket hvide – hvilket også gjaldt de mindre landhuse. Særligt var også de træbeklædte, ikke-valmede gavle og »kragetræer« på stråtagene. Disse gårdanlæg og huse kan stadig ses i landskabet, fx i landsbyer som Udsholt eller Ørby, og enkelte af dem er forholdsvis velbevarede.
Nyere huse og husmandssteder i Bedre Byggeskik- eller murermesterstil ses også, og skoler, præstegårde eller missionshuse ligger rundtomkring i landsbyerne og er ofte gedigne bygninger i blank, rød mur. Landskabet præges i dag desuden af kraftigt ombyggede gårde og husmandssteder, der drives som hobbylandbrug eller er omgivet af hestefolde og ridehaller.
