De ældre bindingsværksgårde i kommunen er overordnet præget af den relativt gode adgang til egetømmer. Der har været tradition for at fremhæve det dyre tømmer med kontrastfarver som sorttjæret tømmer og hvidkalket tavl. Disse farver ses på de få bevarede bindingsværksbygninger i kommunen, fx Gødvad Bygade 9 (opført ca. 1750), Himmelbjergvej 18 i Laven (opført ca. 1830) og to bygninger i Linå samt på en af de ældste i kommunen, stuehuset til Sejlgård (antagelig opført 1723). Gennemstukne bjælker og fritliggende stuehus er karakteristisk for området. De større gårde har som regel været firlængede med fritliggende stuehus og sammenbyggede udlænger. Husmandsbrug og mindre landbrug er ofte trelængede med fritliggende stuehus, mens stald- og ladebygninger er sammenbyggede i vinkelform.
Bevaret er også en del landbygninger, som er opført helt eller delvis i kløvede kampesten. Bygningerne er opført fra 1870’erne og frem til ca. år 1900. Et flot eksempel på byggeskikken er et af landets ældste forsamlingshuse, Gjessø Forsamlingshus, der blev indviet i 1875. Bygningen fremtræder stadig, som da den blev opført, men med en tilbygning fra 1995.
Den bevarede landbebyggelse er domineret af grundmurede huse med fast fagdeling og facader i rød tegl. Bevægelsen Bedre Byggeskik har ikke haft stor indflydelse på byggeskikken på landet, en undtagelse er de velproportionerede tidligere stationsbygninger i rødsten, fx i Skægkær, Lemming og Øster Bording, der alle blev indviet i 1924.
I første halvdel af 1900-tallet blev der i omegnen af Silkeborg opført store villaer og sommerhuse for byens spidser med meget individuelle udtryk. Et eksempel er sommervillaen Egedal, som ligger med udsigt over Julsø og er tegnet af Anton Rosen.
