Det gamle Fyr, Skagen

Det danske fyrvæsen blev oprettet i 1561. De første fyr blev opsat ved Skagen, Anholt og Kullen. Første var det en fyrpande, senere erstattet af et Papegøje fyr, der bestod af en ophængt fyrlampe. Desværre brugte man for mange mandetimer til at passe fyret og for meget træ som brænde, og derfor gik man hurtigt over til en fyrlygte, der brændte ved hjælp af tran, afsmeltet fiskelever. På daværende tidspunkt havde man ikke så meget træ men til gengæld kunne de lokale fiskere levere rigeligt med fiskelever. I 1584 blev det lille fyr dog ødelagt under en storm. Efter mange år blev et nyt tårn opført, i tømmer og tjæret træværk, på en åben fod af svære stolpeben og en lygte øverst oppe. I tårnet var et særskilt rum til fyrpasseren. Lygten bestod af flere lamper der brændte tran. Omkring lamperne var en lanterne af små blyindfattede ruder. Helt frem til 1606 brændte man med tran, inden man gik over til 6 talglys i stållysestager. I 1610 forøgedes antallet til 8 tagllys.

Mellem 1626 -27 gik alle danske fyr over til stenkul, for at opnå et kraftigere lys. Desværre kunne det gamle tårn af træ ikke klare brændingen med kulfyr, og hele tårnet nedbrændte. Herefter opsatte man et vippefyr, der fungerede i mere end halvandet hundrede år.

I 1750 opførte man det første grundmurede fyr på Skagen, Det Gamle fyr, også kaldt Det Hvide Fyr. Selve lyskilden i toppen var fremstillet af kobber og jern og havde 60 tranlamper, med blankpoleret messingplade som reflektorer. Omkring lamperne sad selve lanternen af glas. Desværre blev man, eftersigende, nervøs for om lanternen ville springe på grund af frost, og derfor blev den fjernet allerede samme år. Herefter fyrede man med kul frem til 1816, hvor det hvide fyr var det sidste fyr i Danmark hvor lyskilden blev overdækket af en lanterne. For at forstærke fyrets lys ændrede man i 1835 lyskilden til vægebrændere med parabolske spejle. Der var to rækker med 10 spejle á 50 cm i nederste række og 9 på 40 cm i øverste række.

Tårnet har altid været et tydeligt sømærke og helt frem til starten af 1900-tallet, var det en skik blandt søfolk, at hilse på "den lange mand", når man passerede fyret for første gang. Dette blev gjort ved at give en omgang og lette på hatten.

Tårnet mistede sin funktion i 1858, da det nye og højere fyr kom til – Det Grå Fyr.

I 1960 gennemgik det gamle fyr en større restaurering.

Fyret ligger i det åbne landskab, tæt på havet, nord for Skagen by.

Fyret, der er opført i fem etager, er en ottekantet, grundmuret bygning, hvor murværket er hvidkalket over en sortmalet sokkel. Hver anden af de otte murflader er fremspringende. Øverst afsluttes tårnet af en sortmalet, fremspringende gesims under et fladt, støbt udkigsdæk, der har et smedet værn langs kanten og en brændekurv i midten. I de fire tilbageliggende murflader findes ældre, brunmalede, etrammede vinduer, i rækker op igennem tårnets etager. Indgangen ligger mod vest og består af en svagt buet åbning udfyldt af en ældre, brunmalet revledør. I muren over døren findes to stentavler, med indhugget årstal; 1816.

Tårnet er indvendigt opdelt i et stueplan med støbt gulv, herover findes fire etager bestående af en trækonstruktion med træetagedæk, der forbindes af stejle trapper. Alle mure er hvidkalkede og alt træværk er hvidmalet. På øverste etage findes i loftet to lemme op til udkigsdækket.

Den miljømæssige værdi knytter sig til fyrets placering i det flade landskab, tæt på kysten, hvor det markerer sig og i dag fungerer som et vartegn, der kan ses fra byen og fra vandet. Desuden ligger fyret i tæt forbindelse med det gamle vippefyr og ikke langt fra det nyere Grå Fyr, hvilket er med til at fastholde historien om fyrets udvikling gennem tiden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til fyrets oprindelige funktion som vartegn og sømærke for skibene, der skulle passere Danmarks nordligste punkt. Funktionen kan aflæses i tårnets form, dæk og trapper, der fører op til toppen hvor den tidligere brændekurv af jern står. Tillige har tavlen over døren værdi idet den fastslår tårnets opførelse i 1816.

Fyrets arkitektoniske værdi findes i selve fyrets monumentale fremtræden, med den ottekantede form, og fire fremtrukne sider, der danner kontrastfulde skyggevirkninger på de hvidkalkede mure. Endvidere fremtræder flere fremspring og smalle murede bånd i facaden, der på enkel vis aftegner etagerne i facaden. Tillige fastholder, de små vinduer, opfattelsen af tårnets tykke mure og tunge konstruktion. Hertil kommer at den sortmalede sokkel og den mørke gesims, der tydeligt afslutter tårnet.

Tårnets karakteristiske udtryk med de hvidkalkede mure fortsætter indvendigt på alle overflader, hvilket skaber en enkel helhed. En lille raffineret detalje skal bemærkes på det øverste dæk, hvor den øverste del af trappen, op til taget, er murede trin skåret ind i tårnets mure.

Læs videre om

• Højen
• Konsul Ørums Gård, Sæby
• P.S. Krøyers Hus, Skagen (Den gamle Byfogedgård, Hans Majestæt Kongens Gård)

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen