I dag taler man almindeligt moderne storkøbenhavnsk på hele Amager, men trods nærheden til København blev den lokale dialekt brugt helt op i 1980’erne af visse ældre dragørboere.
Den gamle Dragørdialekt er stødløs (gælder også Store Magleby), og sætningsmelodien minder om bornholmsk. Det er påfaldende, at udlydende -e udtales tydeligt i ord som »huse« og »suppe«, mens det hedder stå:en (stående). Ord som »købe« og »lave« udtales som kø:ve og lα:ve (ikke -w som i sjællandsk).
Fordelingen af fladt æ-agtigt ȧ og tilbagetrukket åbent α er modsat moderne dansk: ȧ foran -r og -w klȧr (klar), mȧrken (marken), rebslȧ:wer (rebslager), men α fx i dαnse (danse), hα:ðe (havde) og sα:l (sal).
På andre punkter ligner dragørsk nordsjællandsk. Man sagde hiele (hele), kyerte (kørte), spijse (spise), bøj (by), huwse (huse), stowr (stor), dörres (deres) og di for »dem«.
Store Maglebys sproghistorie er præget af den hollandske bosætning fra 1521. Der var hollandsk gudstjeneste indtil 1811, men man mener, at hollandsk gik af brug som dagligsprog omkring år 1700, hvilket stemmer med, at en hollandsk købmand i 1674 hævdede, at amagerbønderne på torvet var frisisk klædt, men ikke forstod hollandsk. Bortset fra personnavne er der ikke nogen hollandske levn i dialekten i Store Magleby.
