Faktaboks
- Kommune
- Roskilde Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 332722
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020110-8
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Østersyv
Original fredningstekst
Rektangulært i NØ-SV-orienteret dyssekammer, nedgravet i under- grunden, således at de 4 sidestens overkant nu ligger lige i markfladen. Dækstenen er tidligere fjernet. Kammeret - der er sat af 4 store sten- måler indvendigt ved bunden (der er flise- belagt) ca. 1,1 - 1,2 x 1,0 -1,2 m. Kammerets højde (dybde) er ca. 1,1 m. Der er bevaret tørstensmur i 2 af kammerets hjørner. - Kammeret er tilkastet og fredet under dyrket mark.
Undersøgelseshistorie
- 1974
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1974
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært i NØ-SV orienteret dyssekammer, nedgravet i undergrunden, således at de 4 sidestens overkant nu ligger lige i markfladen. Dækstenen er tidligere fjernet. Kammeret - der er sat af 4 store sten - måler indvendigt ved bunden (der er flisebelagt) ca. 1,1 - 1,2 x 1,0 - 1,2. Kammerets højde (dybde) er ca. 1,1 m. Der er bevaret tørstensmur i 2 af kammerets hjørner. - Kammeret er tilkastet og fredet under dyrket mark. @ J.nr.479/74. FFF.6210/74.
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorNedgravet dyssekammer, nu dyrket med korn. Dyssekammeret orienteret NØ-SV, ses i vegetationen. Placeret i ca 7 m afstand fra højen 3327.6 i NNØ'lig retning. Placeret på moræneflade ved skråning mod Langevad ådal, ca 200 m fra offentlig vej.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
