Faktaboks
- Kommune
- Vordingborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 422618
- Sted- og lokalitetsnummer
- 050213-34
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
:Stenkiste Stenkiste orienteret omtrent nord-syd med synlige bæresten i nord, øst-, og sydside. Nord- og sydenden har hver sin bæresten, som måler henholdsvis 0,5 x 0,4 meter og 0,4 x 0,3 x >0,4 meter og 0,4 x 0,3 x >0,1 meter. I østsiden ses to bæresten, der måler 0,5 x 0,3 x >0,4 og 0,4 x 0,3 x >0,4 meter. Mellem de to bæresten ses en løs ca. 30 cm stor afsprængt sten, der næppe hører til på dette sted. En meterstor blok med en bredde af ca. 0,7 meter ligger omtremt 1 meter øst for kisten, og 0,5 meter sydøst for den ses en stor (1,0 x 0,5 x 0,4 meter) stenblok med en klar afsprængningsflade langs østsiden. Knap en meter syd for kisten ses endnu en stor sprængsten (1,0 x 1x0 meter) med en sprængflade langs syd- siden. Nord og vest for kisten ses en hovedstor sten (0,3 x 0,3 henholdsvis 0,4 x 0,4 meter). Endelig ses et stort stenblok ca. 1,5 meter øst for kisten. Det er den mest indlysende kandidat til overligger. Den måler ca. 1,5 x 1,2 meter og er knap en halv meter tyk.Den er orienteret ca. nord-syd og er kløvet på læng- den. Beliggende i forvildet hegnbeplantning med et stort indslag af efeu straks oven for kystskrænten mod Færgestrømmen.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.