Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401535
Sted- og lokalitetsnummer
090404-59
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/11 1886. (Hofjægerm., Baron A.C. Berner Schilden Holsten). 1/4 1948. Afmærkn.: MS. (1893, Skovrider West). (sb. 58 og 59 fælles MS). Rektangulært dyssekammer, uden dæksten, ca. 7 m NNV for sb. 58. Der ses 1 stor sten i NØ, 2 mindre i SØ, 1 i SV, ingen i N; kun det øverste af de 3 sidste sten rager op. Terrænet om kamret bevokset med træer og græs. Sb. 58-59 er utvivlsomt kamre i een udflydende jordhøj (langdysse) uden (bevarede) randsten, orienteret i NNV-SSØ.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKvadratisk megalitkammer (-rest ?), indvendig 1 x 1 m., åbent i NV. 1 bæresten i NØ, 2 i SØ, 1 i SV. Ca. 1,5 m. N for kammeret en mulig randsten i den formodede langdysse, der kan have omsluttet både dette kammer og 4015:36. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig i samspil med 4015:36. Indgår i seværdig højgruppe. Bevoksning: 1988: Mos
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links