Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401533
Sted- og lokalitetsnummer
090404-56
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/11 1886. (Hofjægerm., Baron A.C. Berner Schilden Holsten). 1/4 1948. Rundhøj, 0,5-0,8 x 7 m, ujævn overflade, væsentlig opbygget af små håndsten. O. ved midten rester af et lille dyssekammer, i SSØ-NNV; de 2 sidesten mod ØSØ og VNV er bevaret; kun det øverste af stenene rager op af jorden. Ved foden mod V ligger en stor, svær, aflang kampesten, muligt en afvæltet overlig- ger. Et par andre større sten N og NV herfor. Et par randsten mod S og SV. Bevokset med et par unge bøge.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAnlæggets mål: 1,0 x 12,5 x 9,5 m. (se nedenfor). Lille høj, 9,5 x 8,5 m., beliggende på SV-lige del af en lille landtunge, der i NV, V og S afgrænses af en bækdal. I højoverfladen ses talrige hånd- til hovedstore sten. Ialt 7 større sten sidder i, og indtil 3-4 m. udenfor, højfoden rundt langs den SV-lige højrand. Disse sten, der er medregnet i måltagningen, kan dels være randsten, dels udvæltede sten fra kammeret. I højmidten findes kammeret, der er orienteret NV/SØ og af kisteform. Bevaret er dog kun én bæresten på hver langside, gavlenderne afgrænses af løstlagte, mindre sten. Indvendige mål: 1,2 x 0,5 m. Ca. 20 m. VNV for højen på en lav skrænt ned mod bækløbet ligger en hob store, udkløvede sten, utvivlsomt hidrørende fra dyssen. Omkring højen højryggede agre. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er svært erkendeligt i lanskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links