4347 oversigt. Set fra NV.
.
Oversigt. Set fra NV
.
Kammer. Set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624159
Sted- og lokalitetsnummer
050704-22
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Lille dyssekammer 1,4 x 0,9 m. 6 bæresten. 5 randsten synlige. I skovfogedboligens have. Den nuværende dæksten ikke oprindelig.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb.] 12 og alle følgende Høje i Skoven [til sb. 22] ligger paa Glumsøparten (Matr No 50a). Dyssekammer eller Kiste, uden Dæksten, Retning VNV-ØSØ. Rummet er indvendig 1.40x0.90 M. Udvendig maaler det 2.60x2.20. Stenen staar nu kun 0.40 M. over Jorden. Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Dyssekammer, 1.4 x 0.9 m. 6 Bæresten. 5 Randsten synlige. I Skovfogedboligens Have. Den nuværende Dæksten ikke oprindelig.
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille dyssekammer. Mål: 0,4 x 1,4 x 0,9 m Tilsyneladende bestående af 6 bæresten. Dækstenen ikke oprindelig ifølge fredningsbeskrivelsen. Lav højning. Enkelte randsten synlige. Desuden nogle sten i dobbelt hovedstørrelse, der næppe hører til anlægget. Bevokset med fyrrer i udkant af have. Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Museal rekognoscering - Museum SydøstdanmarkLokalitetens fysiske placering er 30 m SØ for kortpunkt.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links