4410 oversigt. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624163
Sted- og lokalitetsnummer
050704-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj med jættestue 2,5 x 22 m. Af kamret er blottet 1 sten i sydenden, 3 i østsiden, 3 dæksten; iøvrigt er det 5 m lange kammer ødelagt. Gravning i højens nordside. Bev. med store bøge.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb.] 12 og alle følgende Høje i Skoven [til sb. 22] ligger paa Glumsøparten (Matr No 50a). Høj med Jættestue. 2.50 M. høj, Diam 22 M. Fra Vest er der gravet ind omtrent til Midten, ligeledes fra SØ, og her er blottet og delvis fjærnet et Jættestuekammer. Det har Retn. nærmest NØ- SV. Af Sydenden er blottet 1 Sten, i Tilslutning hertil staar 2 Sten af Østsiden, hvorpaa en aabning (til Gangen), nord for den ses endnu tre Sten. Af Dæksten ses nordligst 1 omtrent paa Plads, 1 sydligere er noget flyttet men endnu hvilende paa Bæresten, samt en tredje kløvet og 1 flyttet. Kammerets Længde synes at være c 5 M., det synes ikke udgravet men kun ødelagt for at fjærne Stenene. Træbevokset i Skov. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue, 2.5 x 22 m. Af Kammeret er blottet 1 Sten i Sydenden, 3 i Østsiden, 3 Dæksten, iøvrigt er det 5 m. lange Kammer ødelagt. Gravning i Højens Nordside. Bevokset med store Bøge.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jættestue, stærkt forgravet. Mål: 2,3 x 22 m. Af kammeret ses 5-6 dæksten samt nogle bæresten, desuden en del spredte mindre sten. Kammer ca. N-S. Der er et lavt, jordfrit rum under dækstenene. Stor, gammel indgravning fra syd til kammeret, desuden mindre nyere nedgravninger mellem dækstenene. Sammenskredet jordhule mod sydvest i højen. Noget plastikaffald på højen, dette skjultes på stedet. Gammel afgravning af højens vestside. På toppen opstablet en del visne grene (hule?), rester af bål ved kammeret. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1993
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekammerets sydligste dæksten lå ustabilt og blev flyttet til en mere vandret stilling. Højen bag sydgavlens delvis blottede bæresten blev genopbygget, og jættestuens kammer blev forseglet med stabilgrus. Over dette blev lagt et lag bentonit og til sidst et lag muld, der blev tilsået med græs. Gangen blev eftersøgt men ikke fundet. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links