Dysse eller jættestue, Svebøllegavn

Original fredningstekst

Ejerlav: Svebøllegavn Tingl.: 3/9 1892, hofj. grev Chr.C.L. Lerche. Afmærkn.: MS 1922, J. Raklev. Dyssekammer; 5 bæresten og tærskelsten; ingen overligger.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt noget forstyrret fritstaaende Gravkammer, som ligger i Længderetningen Ø-V, og er godt 5 1/2' l., 3 1/2' bredt og 4 1/2" højt. Stenen a ligger indvæltet i Kamret, medns Stenen c er kløvet midt over paatværs. Den n. Gangsten saavelsom Overliggeren mangle. Pakning af smaa Sten mellem Kammerstenene ses endnu enkelte Steder. Randsten existere ikke mere paa deres Plads, men en Del større Sten ligge ved Mindesmærket. Kamret er udgravet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1891: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer. 5 Bæresten og Tærskelsten, ingen Overligger.
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i lille højrest, 1,9 x 13,0 x 11,0 m. Højrest, 0,6 m. høj. 5 bæresten, hvoraf 1 er knækket. 2 gangsten. 1 tærskelsten. 9 mindre randsten titter frem langs N-lige og V-lige side af højfoden. To frokostborde med faste bænke og en flagstang umiddelbart N for højen. Den ene af frokostbordene/bænkene er gravet ind i højsiden. Asfalteret sti fører forbi dyssen. Bebyggelsen bør ikke placeres tættere på fortidsmindet, end det allerede er, ellers bliver det klemt fuldstændigt inde. ** Seværdighedsforklaring ** Bortset fra den manglende overligger er det et pænt velbevaret dyssekammer, der kan være af rekreativ betydning for områdets beboere. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks