Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282912
Sted- og lokalitetsnummer
010403-6
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse med et kammer, bestående af 3 sidesten (den ene væltet) og tærskelsten. Selve jordhøjen, der er næsten for- svundet, er ca. 7 m i diameter. Bevokset med træer. 8-9 rand- sten.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn forstyrret, med unge Bøge overgroet Runddysse. Af Kamret, der har været rectangulairt, ere 3 Sidestene tilbage. Den sydlige er 6 5/12' lang, 2 2/3' høi og 1 7/12' tyk, den nordlige Sidesteen, som er væltet ud paa skraa, er 5' lang og 4' høi, den vestlige Endesteen er 3 1/4' lang, 2 7/12' høi og 2' tyk. Der er 9 Randstene tilbage, hvoraf den nordvestlige er 13 5/12' og den østlige 18 1/2' fra Endestenens Midte.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse m. 1 Kammer, bestaaende af 3 Sidesten (den ene er væltet) og Tærskelsten. Selve Jordhøjen, der næsten er forsvundet, er ca. 7 m i Diam. Bevokset med Træer. 8-9 Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links