7646 oversigt
.
7647 kammer
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42286
Sted- og lokalitetsnummer
050503-96
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse med ovalt afrundede ender, 1,50 x 4 x 12 m i N-S. Ved S-enden stor oprejst sten, ca. 3 m høj, ved N-enden oprejst sten, ca. 1,5 m høj. Mod Ø 8 randsten, mod V 10. I midten rekt- angulært kammer af 3 bæresten, tærskel og overligger. Åben mod syd. Opført af Calmette?

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den umiddelbart til Havens vestre Ende stødende Skov "Kløvervænget" kaldet ligger en "Langdysse" af en meget ejendommelig Form. Den er nemlig ovalt afrundet for Enderne med en meget høj Sten i hver Ende. Den mod S.V. er højest 8'2" af en smuk toppet Bautastensform, Endestenen mod NØ er 4'9" h. og kunde se ud som om Toppen var "lige afskaaren". De øvrige Randstene rage c 2'6" op over Jorden, de vende alle som sædvanligt Langdyssernes Randstene en jevn Side udad. Langdyssen er 45'6" l. i NØ-SV. 18'6" bredest. Noget nærmere ved den S.V. Ende end den n.ø. ligger et Gravkammer af rektangulær Form 6' l i samme Retning som Dyssen 2'8" br., indvendig 2'6" d., idet dog Sidestenenes Rand ligger i et noget højere Niveau end Toppen af Dyssens Randstene. Jordhøjen naar som sædvanlig til Sidestenenes Overkant. Ovenpaa Kammeret hviler frit en 2' tyk paa Oversiden flad Dæksten. Den naar ikke helt hen over den s.v. Endesten i Kammeret, der er lige saa høj som dettes andre Vægstene, men det Rum, der saaledes er ladt aabent, kunde tænkes at have været dækket af en 2' br., lang Granitskal, der nu ligger sønderslaaet paa Kammerets Bund. - Somme ville mene, at denne Dysse, der allerede paa et Kort fra c 1800 findes afsat paa sin nuværende Plads skal være helt og holdent et "Kunstværk" af Calmette. Herom vides dog intet af Marienborgs nuværende 84aarige Ejer. Ej heller yder Archivet eller Paludans: Møns Beskrivelse nogen Oplysninger derom. Dyssens Autencitet blev nøje prøvet, dens særegne Form vakte saa megen Tvivl om denne... [Jvf. længere udredning på spørgsmålet om dyssens ægthed]. Bevoksning: 1981: Græs
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med ovalt afrundede Ender, 1 1/2x4x12 m.:N-S. Ved S-Enden stor oprejst Sten, ca. 3 m. høj, ved N-Enden oprejst Sten ca. 1 1/2 m. høj. Mod Ø.8 Randsten, mod V.10 I Midten rektangulært Kammer af 3 Bæresten, Tærskel, Overligger. Aaben mod S. Opført af Calmette?
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret N-S. Mål: 1,4 x 14 x 5 m. Spidsoval høj. I sydenden en slank, oprejst sten, ca. 3 m høj. I nordenden en oprejst sten, ca. 1,7 m høj. I vestsiden 11 randsten. I østsiden 9. Randstenene står med regelmæssige mellemrum (som i en skibssætning) I midten et rektangulært kammer af 3 bæresten og 1 dæksten, åbent mod syd. Opført af Calmette. Ved mit besøg var dyssen og dens nærmeste omgivelser ret overgroet med nælder, sskvalderkål og andre urter. Også adgangsstien var ved at gro til. ** Seværdighedsforklaring ** Malerisk anlæg. og forskningshistorisk morsomt. Bevoksning: 1981: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links