Det relativt lille, kompakte jagtslot Eremitagen i Jægersborg Dyrehave er opført af Lauritz de Thurah for Christian 6. i årene 1734‑36 og kan ses viden om, som det ligger på en forhøjning i et knudepunkt af vejsystemer.
De første skridt til Eremitageslottets tilblivelse blev taget, da Christian 5. fra 1670 lod indrette et stort, sammenhængende jagtterræn, hvor han med udgangspunkt i Ibstrup, det senere Jægersborg Slot, kunne dyrke den nye type fransk jagt, hvor en hjort med magt (»par force«) blev drevet, til den segnede. I 1694 blev der bygget et lysthus inde i selve Dyrehaven, så kongen kunne hvile sig under jagten. Astronom og ingeniør Ole Rømer havde konstrueret et bord, der dækket med mad og drikke kunne hejses op fra køkkenet i kælderen til en spisesal i etagen ovenover, så kongen kunne nyde måltidet uden tjenere, dvs. i ensomhed eller »en eremitage« (af græsk: eremos = ensom). Denne indretning gjorde lysthuset kendt som Eremitagen, og navnet flyttede med, da Christian 6. i 1734 lod farfaderens hus rive ned til fordel for den nuværende bygning på et »belejligere Sted«. Det nye hus fik også et hejsebord, men det kom aldrig helt til at fungere, og siden 1750’erne har Eremitagen ikke haft noget eremitagebord.
Slottets fantastiske beliggenhed har altid gjort det udsat, og efter parforcejagtens endelige afskaffelse i 1777 blev det så forfaldent, at det i 1790 blev indstillet til nedlæggelse, uagtet at det blev brugt som udskænkningssted i den offentligt tilgængelige park. Jægermesteren for de nordsjællandske amter, C.F.E. Rantzau, reddede slottet ved at købe det, men hans ejertid varede kun til 1797. Så blev stedet atter kongeligt og brugt af både Frederik 6. og Christian 8., der bl.a. gjorde det til centrum for flere skandinaviske møder. Frederik 7. yndede at bo i telt, når hans hustru fra 1850, grevinde Danner, opholdt sig i Skodsborg, og han henlagde i den forbindelse statsrådsmøderne til Eremitagen og underskrev hér bl.a. den lov, der efter hans død i 1863 bragte Christian 9. af Glücksborg på tronen. Under denne blev Eremitagen i årene 1885‑92 gennemgribende restaureret, og dens oprindelige, skulpturudsmykkkede ydre genskabt af arkitekt Ferdinand Meldahl.
Den seneste restaurering af slottet blev gennemført i årene 2009‑13 af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ved arkitekt Johan Fogh og konservatorer fra Nationalmuseet. Her blev det afsløret, at de Thurah brugte Eremitagens interiører som en demonstration af, hvad der kunne gøres ved den forestående indretning af det nye residensslot, det første Christiansborg i København. De Thurahs farvesætning står unikt velbevaret. Han holdt af stærke, rene farver og brugte dem typisk parvis. I trapperummet, hvor væggene er beklædt med blå-hvide fliser fra den kongelige fajancefabrik, er træværket malet i samtidens nyeste farve, den kraftige berlinerblå. Spisesalen står med et prægtigt sort-hvidt marmorgulv, søjler og kaminer i rød marmor og strålende stukudsmykninger i blåt og guld med indlagte spejle. Kabinetterne har træværk i elfenbenshvidt, typisk sat op imod en blank sort, og vægge beklædt med håndmalet silke.
