Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby er et flere gange udvidet anlæg fra 1700-tallet med en stor, landskabelig have og en markant beliggenhed ved Kongevejen.
De frugtbare jorder tæt på residensstaden, som blev kendt som Kongens Lyngby, hørte fra den tidlige middelalder under kronen. En større gård ved Mølleå tilhørte i 1690’erne Christian 5.s halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, som kaldte den Sorgenløse. Han overdrog den til sin svigersøn Carl Ahlefeldt, der 1705‑06 lod François Dieussart opføre en trefløjet hovedbygning, men ved sin død i 1722 efterlod han et konkursbo. Sorgenfri overgik til kronen, og 1743‑44 blev slottet indrettet til kronprins Frederik (den senere Frederik 5.) med kavaler- og staldbygninger opført af Lauritz de Thurah. Ti år senere stod Thurah også for en næsten total ombygning af hovedbygningen, der nu fik et lille spir. Efter at endnu en privat levemand, baron Henrik Bolten, havde været ejer af stedet, og kongehuset, nu arveprins Frederik, på ny overtog det, blev Thurahs bygning gennemgribende istandsat af stadsbygmester Peter Meyn. Han tilføjede kviste mod både have og gård foruden en lang sidefløj mod sydvest.
Da arveprinsen døde i 1805, arvede hans søn Christian (den senere Christian 8.) slottet, og han brugte det også som konge. Hans dronning, Caroline Amalie, var særlig glad for stedet og boede her til sin død i 1881. I 1898 fik det nygifte kronprinspar Christian (den senere Christian 10.) og Alexandrine slottet som sommerbolig, efter at det var blevet sat i stand ved Ferdinand Meldahl, som bl.a. havde tilføjet en stor og i 2002 atter nedbrudt glasveranda. Christian 10. boede også på slottet som konge, og under Besættelsen blev han i efteråret 1943 tilbageholdt hér af tyske soldater. Efter hans død i 1947 er slottet blevet benyttet af arveprins Knud og hans familie.
En allé fører fra Kongevejen op til slottet. Store dele af slotshaven er åbne for publikum.
