Esbjerg Posthus, Esbjerg

Staten vedtog i 1868 loven om anlæggelsen af Esbjerg Havn. Da havnen var færdiganlagt i 1874, begyndte byen at vokse, især perioden 1890-1900 var præget af en hektisk byggeaktivitet. Da man påbegyndte havnebyggeriet ved Esbjerg, var det ikke planlagt, at der skulle vokse en by op. Den første bebyggelse blev derfor af midlertidig karakter, uden en byplanlægning. Man indså imidlertid behovet for en egentlig byplan, og landinspektør H. Wilkens blev udvalgt til opgaven. Hans byplan fra 1870 kom til at danne den første ramme om byen, og den blev skabt ud fra et klassisk byplanprincip med rektangulære karréer i et retvinklet gadenet (et gridnet).

Markveje, skel og de plovfurer, som markerede afgrænsningen af havnearealet, dannede den første ramme om byen. Byens torv blev placeret omtrent lige langt fra byens to hovedfunktioner: Havn og jernbane, som var planlagt før byplanen. Byplanen blev revideret efter samme system i 1878, 1887 og 1896. Byens indbyggertal steg eksplosivt i løbet af 1890erne, og udviklingen fik byplanlæggerne til at dimensionere de fremtidige byplaner til 100.000 indbyggere, hvilket ikke er nået endnu. I 1924 udarbejdede stadsingeniør Harald Nonboe en ny byplan, præget af tidens nyklassicisme med geometriske gadeanlæg omkring centrale pladser. Det var en meget ambitiøs plan, hvor stadsingeniøren forsøgte at bryde det retvinklede gadenet med skrågader og centralplader, men store dele af planen blev ikke gennemført.

I dag er gridnettets princip markeret ved Torvets stenbelægning med retvinklede mønstre. Esbjergs første bygninger var små og simple, men efterhånden som byen voksede, slog dette også igennem i byggestilen, hvor arkitekturen kom i fokus. En blandingsarkitektur inspireret af udenlandske strømninger, som benævnes historicisme, blev dominerende i byens centrum; blandt andet er Torvet og byens hovedgade, Kongensgade, med deres forskellige stilhistoriske bygningsudtryk repræsentative for perioden omkring år 1900, og Torvet rummer nogle af byens mest markante bygninger, herunder Esbjerg Posthus, der blev opført 1907-1908 og som var den sidste grund på Torvet, der blev bebygget.

I 1906 erhvervede Postvæsenet grunden på hjørnet af Torvet og Skolegade med henblik på at opføre et nyt og større posthus end det fungerende posthus, der lå i Havnegade. Oprindeligt var det tanken, at det statslige byggeri skulle forestås af kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen, men på grund af sygdom overdrog han arbejdet til arkitekt Ulrik Plesner. Posthuset fik træk, der mindede om en middelalderborg eller middelalderlig kirke med de kamtakkede gavle.

Byggearbejderne blev påbegyndt i 1907 og den nye post- og telegrafbygning stod færdig i august 1908. Ingeniørarbejderne blev forestået af ingeniør Adam Lund og tømrermester Chr. Skafte var hovedentreprenør. Der var tale om en relativt lille grund og bygningen blev placeret således, at den mod offentligheden, dvs. gadesiderne mod Torvet og Skolegade, tog sig ud som to fløje sammenbygget i en vinkel. Men egentlig bestod grundplanen af én stor, næsten kvadratisk bygning med en ganske smal indkørsel/gård mod vest.

Det bebyggede areal var fordelt på en halv kælder i nordfløjen, stueetage, første sal og en lille lejlighed i tagetagen. I gården var der langs med Hotel Ansgar et træskur, der var opdelt til henholdsvis cykler og pissoir. Herudover var der et lavt, svunget smedejernsstakit langs det meste af torvefacaden. Stakittet sluttede ved det næst yderste vinduesfag, hvor der var indbygget et par postkasser. Kælderen rummede ud over de nødvendige rum til brændsel og varmeinstallationer, et batterirum samt brusebadsfaciliteter og toiletter. Stueetagen var i hovedtrækkene disponeret som i dag med adgang fra Torvet til en vestibule. Til højre i vestibulen var postmesterens kontor med to fag vinduer ud mod Torvet, og en lille trappe førte et niveau op, hvorfra der var direkte adgang til postvæsenets ekspeditionslokale ligefrem eller ad trappen op til telegrafvæsenets lokaler på første sal. Bag trappen var der en åben sektion, hvorfra der var adgang til en række yale-bokse, som publikum kunne leje. Ekspeditionslokalet var placeret centralt i bygningen med et næsten kvadratisk grathvælv, hvor et pyramideformet ovenlysvindue sendte dagslys ned i rummet.

Om aftenen blev publikumsrummet oplyst af en enkel jernlysekrone med seks lampesteder. Det hvidpudsede grathvælv udgik fra fire marmorerede hjørnepiller, og hvælvkapperne hvilede på store gjordbuer mellem hjørnepillerne. Oven på det flade tag var der indrettet et lille udeanlæg til ophold for personalet. Uden om denne kuppelhal var de betjenende afdelinger; til venstre pakkeafdelingen, resten blev benyttet af ekspeditionsafdelingen. Loftet i denne del af rummet bestod af monier-kappehvælv, (dvs. jernbeton), som ud over de konstruktive egenskaber sikrede mod brand. Ud mod Skolegade var der opstillet to store granitsøjler med bladkapitæler, og på grund af det store spænd og en skillevæg på etagen oven over måtte bjælkelaget understøttes midt på af en drager, et såkaldt I-jern. Bagest ud mod gården var pakrum, budstue samt frokoststue for personalet. To perroner fra pakrummet gjorde det let at laste og losse postbilen.

Rummene i stueetagen var dekoreret af arkitekten, professor Thorvald Bindesbøll (1846-1908), der også tidligere havde samarbejdet med Ulrik Plesner om en bygnings indvendige udsmykning. Bindesbøll leverede i Esbjerg posthus et af sine sidste store udsmykningsarbejder. Motiverne var bladslyngsornamenter i en jugendinspireret udformning; i vestibulen stod væggene for neden i praktisk, blank mur med en frise af glaserede, skråtstillede mursten på fladen. Øverst var der en muret gesims, og over den var muren pudset og kalket hvid. I overgangen mellem mur og puds løb der et malet bånd, og feltet over svingdørene ind til ekspeditionslokalet var dekoreret med Frederik VIII´s monogram på blomsterbund. Alle snedkerdetaljer var i stueetagen mørkt lakerede med messinggreb og -fodstykke, dørene var i teaktræ og fyldingsfelterne var i nyrokoko. Midt i huset lå det hvælvede ekspeditionslokale, der for den tid havde en epokegørende åben skrankeforbindelse mellem publikum og personale. Som et af de første posthuse i landet foregik ekspeditionen over en skranke, hvilket også gav et mere lyst og luftigt indtryk, i stedet for det ældre system med små luger.

På første sal var telegrafstationens lokaler. Først ved en lovmæssig sammenlægning i 1927 blev de to statslige institutioner til ét væsen, Post- og Telegrafvæsenet. I fløjen ud mod Torvet var publikumslokalet, og ind mod gården lå telegrafbestyrerens kontor samt arkivet. Ud mod Skolegade lå telegrafsalen i det store hjørnerum med to fag vinduer mod henholdsvis Torvet og Skolegade. Bagved lå telefonsalen samt personalerum. Bagest i fløjen blev værdiposten behandlet.I tagetagen var der mod Skolegade indrettet en tjenestelejlighed til en telegraffunktionær bestående af to værelser, et køkken samt et toilet på loftet i den lille kvist ud mod Skolegade.

Der var allerede ved opførelsen indlagt toiletter, brusebad, elektricitet samt centralvarmeanlæg, to af ventilationsristene er stadig bevaret.

I 1917 blev der opført endnu et cykelskur i bunden af gården, men det blev i 1928 erstattet af et garageanlæg med fire porte. Garagen havde en grav i gulvet i det vestligste fag.

Samme år blev der foretaget forskellige ombygninger ved posthuset. I kælderen blev der indrettet nogle disponible rum i det eksisterende fundament, hvilket krævede nogle skillerum og enkelte nye døre. I stueetagen blev stort intet ændret, men på første sal i telegrafvæsenets lokaler blev frokoststuen inddraget til kabelrum. I stedet blev der indrettet en stor spisestue ind mod gården. Den øgede telefonbenyttelse krævede en ekstra telefonboks, derfor måtte man lave en ny dør til telegrafbestyrerens kontor. I tagetagen blev der indrettet en mere regulær lejlighed til postmesteren med to stuer, et værelse, et køkken, et spisekammer, et pigeværelse og et toilet.

Postrytteren på facaden blev opsat i slutningen af 1930´erne. Bronzeskulpturen blev lavet af kunstneren Johannes Berg i 1936, og blev i årene efter opsat på 22 posthuse landet over. Motivet stammer fra et postskilt i Haderslev fra 1730.I 1940´erne blev der lavet et lille vindfang ind til ekspeditionslokalet. I 1947 blev budstuen og pakrummet udvidet med en tilbygning ud i gården. Tilbygningen blev opført som en grundmuret halvtagsbygning i én etage med krybekælder. Murene stod i blank mur med røde tegl, på taget var der tagpap. Der var seks fag aflange vinduer med små ruder samt tre fag kældervinduer. ved tilbygningen blev perronen sløjfet, således at der kun var en perron mod syd tilbage. Ved en stor ombygning i 1962-68 blev den gamle portindgang nedrevet og en ny fløjbygning mellem hovedbygningen og Missionshotellet opført. Bygningen strakte sig i hele grundens dybde, og under bygningen var der læsserampe og indkørsel til nabogården. Den ny tilbygning var udformet som et moderne kontorhus i tre etager med fladt tag med et bærende betonskelet og en kulørt glasfacade. Bygningen aftrappedes mod gården, hvor den blev sammenbygget med den nyindrettede stueetage.

Den nye portbygning gav en fordobling af budstuens areal samt nye store garderober og toiletter. Øverst blev der indrettet en kantine med udgang til tagterrassen inde i gården. Ved ombygningen blev også det indre gennemgribende moderniseret. Vestibulen og særligt det store ekspeditionslokale i stueetagen blev forandret. I vestibulen forsvandt Bindesbølls udsmykninger og i ekspeditionslokalet blev alle de indvendige overflader, herunder Bindesbølls dekorationer, fjernet, kuppelsalen blev nedrevet og granitsøjlerne fjernet. I stedet blev de nuværende søjler og dragere støbt i beton, således at der fremkom en ensartet lofthøjde i hele rummet. Hermed blev forskellen mellem publikumsarealet og kontorarealet udvisket, og de nye ruminddelinger, både i stueetagen og på første sal, nødvendiggjorde opsætningen af nye skillevægge. Tagetagen blev inddraget til kontorer og lagerrum. Ved forhøjelsen af det flade tag over ekspeditionslokalet og opførelsen af endnu en etage over ekspeditionslokalets vestre del blev nordlængens gårdside ændret: de fladbuede døre, der førte ud til tagterrassen blev fjernet, de fladbuede vinduer blev erstattet af vinduer med vandret overkarm og et par af taskekvistene blev lagt sammen til en bredere kvist. Det lave smedejernsstakit foran posthuset måtte gradvist vige pladsen i forbindelse med opsætning af postkasser og indretning af cykelstativer samt omlægningen af Torvet.

I 1980 blev posthusets skorstenspiber i rygningen nedtaget, da de længe havde været ude af drift. Bygningen blev fredet i 1983 efter en restaurering, der tilbageførte dele af interiøret, herunder en fremdragelse af Bindesbølls fresker.

Esbjerg Posthus ligger centralt i byen på hjørnet af Torvet og Skolegade, hvor det er bygget sammen med nabobygningerne i karréen. I Skolegade er den vestvendte gavl bygget sammen med en nyere, let tilbagetrukket tilbygning.

Esbjerg Posthus er en kvadratisk, grundmuret bygning, der består af to toetages fløje sammenbygget i en vinkel omkring en énetages bygning med fladt tag og et nyere pyramideformet ovenlys. Fløjene er forsynet med røde, teglhængte heltage, der afsluttes af kamtakkede gavle, som mod øst og vest rummer en skorsten. I hver tagflade ses en lille teglhængt kvist samt en stor kamtakket gavlkvist. De kamtakkede gavle er udsmykket med aflange og cirkulære, pudsede blændingsfelter, ligesom skorstenen i den østvendte gavl også markerer sig i facaden. Den søndre gavlkvist er forsynet med en urskive. Bygningen hviler på en sokkel af granit. Facaderne, der er opført i røde teglsten, er udsmykket ved at overetagen partielt er udkraget og båret af en konsolbåren rundbuefrise. Øverst afsluttes facaderne af en muret gesims mod Torvet, mens den mod Skolegade yderligere er forsynet med en frise af kvadratiske felter af tilbagetrukne sten.

Hoveddøren er placeret i en rundbuet døråbning med søjlemotiv mod Torvet, hvor en tresidet granittrappe fører op til den originale, enfløjede fyldingsdør med stiliserede pilastre på hver side samt et overvindue med en snørklet opsprosning. Døren er lakeret og overvinduet malet hvidt. Over døren er en sandstensudsmykning med Frederik VIII´s kronede monogram. I gavlen mod vest er en original, enfløjet, lakeret fyldingsdør med buet overkarm, fyldinger for neden og mindre ruder i den øverste del. Vinduerne er ældre og smårudede, og består mestendels af krydspostvinduer med ældre beslag, dog er kældervinduerne nyere, men traditionelt udført. Flere steder i facaden er vinduesåbningerne forsynet med pudsede indfatninger af formsten. På facaden mod Torvet er en lille bronzeskulptur, der forestiller en postrytter.

Esbjerg Posthus er i det indre indrettet med et postkontor i stueetagen, mens første sal, tagetagen og kælderen på besigtigelsestidspunktet stod tomme. Fra Torvet kommer man ind i en stor vestibule, hvori den ældre, treløbede hovedtrappe giver adgang til første sal. Fra vestibulen er der i stuetagen adgang til et stort ekspeditionslokale, der ligger i den del af bygningen, som har fladt tag, samt et par mindre lokaler mod Torvet og mod den nyere tilbygning mod vest, hvorfra der er nedgang til kælderen. I gavlen mod Skolegade ligger bagtrappen, der er en nyere, støbt trappe, som giver adgang til samtlige etager, undtagen kælderen.

På første sal og i tagetagen er størstedelen af de ældre skillevægge fjernet og de nye rumforløb er ombygget omkring nyere gipsskillevægge med glaspartier omkring nyere støbte søjler. På første sal, i et særskilt rum i forlængelse af hovedtrappen, giver en nyere spindeltrappe af træ adgang til tagetagen. Vestibulen fremstår som ved bygningens opførelse med ølandsflisegulve, væggene er nederst forsynet med blank mur i røde sten med forskellige detaljer og øverst er de pudsede og hvidkalkede, mens de hvide lofter udgøres af monierhvælv. Over den blanke mur er malet en bort af bladslyng, ligesom feltet over den ældre, tofløjede dør, som fører ind til ekspeditionslokalet er dekoreret med årstallet 1908 og Frederik VIII´s kronede monogram på en bund af bladslyng. Den oprindelige hovedtrappe har naturstenstrin og murede vanger med en støbt afslutning, hvori jernbalustre bærer håndlisten med smukt forarbejdede ender. På reposerne ligger der ældre rød- og sortternede klinker. I vestibulen er både de ældre døre og vinduer bevaret, undtagen på første sal, hvor der er en nyere glasdør med jernrammer og faste sidepartier.

I ekspeditionslokalets midterste del, under ovenlyset, ligger der nyere ølandsfliser på gulvet, ellers fremtræder den øvrige del af stueetagen samt første sal og tagetagen med en nyere materialeholdning, der er væg-til-væg tæpper eller linoleum på gulvene, de bærende vægge er pudsede, mens de resterende vægge er af gips, lofterne er nedhængte og består af akustikpladelofter og dørene er nyere, plane døre. Kælderen har støbte gulve belagt med linoleum eller klinker og vægge og lofter er ligeledes støbte. Et par kælderrum ud mod Skolegade fremstår som på bygningens opførelsestidspunkt med mønsterlagte teglstengulve, klinker på væggene og monierhvælv i loftet.

Den miljømæssige værdi ved Esbjerg Posthus knytter sig til bygningens markante beliggenhed på hjørnet af Torvet og Skolegade, hvor den ud over at opretholde Esbjergs retvinklede gadenet, der er et enestående eksempel i dansk byplanlægning med firkantede karréer og et torv i midten, udgør en særdeles betydningsfuld bygning på byens centrale torv i en af Esbjergs mest værdifulde arkitektoniske helheder.

Esbjerg Posthus ligger på et af de fire hjørner, der indrammer byens firkantede torv, og ud over at være en yderst vigtig bygning for pladsdannelsen, er den betydningsfuld for den karré, den indgår i. Esbjerg Posthus afslutter Torvets vestre langside på en værdig måde, og udgør tillige et vægtigt modspil til det nærliggende Esbjerg Ting- og Arresthus, der afslutter Torvet mod nord. Esbjerg Posthus er således en bygning af stor betydning for kulturmiljøet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at Esbjerg Posthus indgår i en vigtig kulturhistorisk fortælling om Esbjergs hastige udvikling og store befolkningstilvækst i anden halvdel af 1800-tallet, hvilket blandt andet gav sig udslag i, at byen fik behov for et større posthus. På landsplan blev der bygget umådeligt mange posthuse i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1930 på grund af en øget efterspørgsel på forsendelse af breve og pakker. Esbjerg Posthus repræsenterer en af byens ældste offentlige institutioner, hvilket kommer til udtryk i posthusets prominente placering på byens torv samt i bygningens monumentale fremtoning og detaljerne på bygningens facader, herunder sandstens-udsmykningen over hoveddøren med Frederik VIII´s kronede monogram, uret i gavlkvisten og skulpturen i bronze af en postrytter.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi tilknyttet bygningens arkitektoniske formsprog, hvor Esbjerg Posthus hører til periodens mere usædvanligt udseende posthuse med inspiration fra vidt forskellige dele af den danske arkitektur. Plesners posthus tager stilmæssigt udgangsgangspunkt i dansk gotik og middelalderlig kirkearkitektur. Bygningen er frit komponeret over middelaldertemaet, men samtidig er der gjort brug af virkemidler fra de samtidige arkitekturstrømninger, såsom skønvirkestilen og nationalromantikken. Bygningen overspiller ikke de forskellige temaer, som slås an, men lader dem spille sammen til en harmonisk helhed, som forstærkes af den høje materialebevidsthed.

Facadens dekorative hovedelement er trappegavlene med de pudsede højblændinger, hvori der er smalle glugger med trappestik i toppen, som var et almindeligt træk i det verdslige middelalderbyggeri. Den profilerede sokkel er derimod et træk, der i middelalderen hovedsageligt fandtes på kirker. Et andet markant motiv er buemotivet, der findes flere steder blandt andet i vinduesudformningen, i blændingerne og som helstens-aflastningsbuer over stueetagens vinduer. Buemotivet er hentet fra den flade rundbuestil, der herhjemme kendes fra 1300- og 1400-tallets byggeri. Den udkragede overetage på buefrisen er et motiv fra datidens herregårdsbyggeri omend i en anden fortolkning. Plesner arbejdede således med udgangspunkt i de nedarvede danske byggetraditioner, både hvad angår materialebrugen og formsproget da han tegnede Esbjerg Posthus. Esbjerg Posthus er en god og tidstypisk repræsentant for den nationale type historicistiske bygninger og samtidig et fremragende vidnesbyrd på den voksende bevidsthed, der var hos arkitekterne omkring århundredeskiftet om kvaliteterne i den danske bygningstradition. Denne almene bevidsthed dannede konkret baggrund for stiftelsen af Foreningen til gamle bygningers bevaring i 1907 og den lidt senere Landsforening for Bedre Byggeskik, der blev stiftet i 1915.

Det nye posthus var på mange måder et foregangseksempel for tidens posthusbyggeri: Der var god plads, indretningen var praktisk, lysforholdene gode og dertil kom, at der var tænkt meget over såvel kundebetjeningen som personaleplejen. Ekspeditionslokalet havde en for den tid epokegørende åben skrankeforbindelse mellem publikum og personale, hvilket er en indretning og kundebetjeningsform, man stadig bruger.

Esbjerg Posthus blev opført efter tidens foretrukne posthusform – klumpen – hvilket betyder et hus med en næsten kvadratisk grundplan, som sammenlignet med en længebygning var mere økonomisk at bygge og varme op. Klumpen var i begyndelsen af 1900-tallet nærmest blevet en posthus-prototype. Husene var sædvanligvis meget klart strukturerede med harmoniske proportioner og ofte symmetriske facader, gerne bygget af røde danske tegl med en sokkel af granit, hvidmalede vinduer og et valmtag med røde eller sortglaserede tegl, gerne med en høj tagrejsning, så man i forbindelse med en gavlkvistkonstruktion kunne udnytte tagetagen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, herunder stueetagen med vestibulen og hovedtrappen, de mindre kontorer mod Torvet, postekspeditionslokalet med de store vinduer mod Skolegade og ovenlyset over publikumsområdet samt bagtrappen mod vest. Hertil kommer de bevarede mindre kælderrum med den oprindelige materialeholdning med mønsterlagte teglstensgulve, teglklinker på væggene og monierhvælv i loftet. Vestibulen med hovedtrappen og ekspeditionslokalet med ovenlyset gør det aflæseligt, at der her er tale om en offentlig bygning med publikumsbetjening.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede, oprindelige bygningsdetaljer og malede dekorationer samt den oprindelige materialeholdning, som alle vidner om bygningens alder og det originale, meget gennemførte interiør. Disse er hovedsageligt bevaret i vestibulen, hvor der er en- og tofløjede fyldingsdøre med nyrokokofyldinger, greb, dørskilte og sparkeplader i messing, hovedtrappen med samtlige detaljer, herunder håndlisternes elegante afslutninger udformet som svanehoveder, gulve af ølandsfliser, murværk i blank, rød mur med skråtstillede, grønglaserede mursten lagt på fladen, monierhvælv i loftet og malede dekorationer udført af Thorvald Bindesbøll. Hertil kommer vinduernes indfatninger, de få bevarede ældre skabsdøre med fyldinger, hængsler og indfatning, urværket i tagetagen samt de ældre, sandsynligvis oprindelige gerichter i kælderen.

Den arkitektoniske værdi ved Esbjerg Posthus knytter sig til den kompakte bygningskrop med den kvadratiske grundplan, der udefra fremtræder som to vinkelbyggede længer således, at hjørnegrunden udnyttes optimalt. Esbjerg Posthus fremstår som et kraftfuldt og sluttet bygningsværk med gedigne, røde teglstensmure og røde, teglhængte heltage med stort set ubrudte tagflader mod gaden. Den rige brug af forskellige murværksdetaljer samt de markante, kamtakkede gavle med højblændinger giver bygningen et monumentalt og herskabeligt udtryk. De forskellige typer murværksdetaljer tildeler facaderne et indbyrdes hierarki således, at facaden mod Torvet er den primære, hvilket i høj grad også kan tilskrives den let fremtrukne østgavl med den markante, gennemgående skorsten, de høje blændinger og de mange kamtakker. Begge facader er asymmetrisk opbyggede, men de opnår alligevel ligevægt ved placeringen af gavlkvistene og de fremkragede, konsolbårne murpartier samt hovedindgangen og vinduerne med deres forskelligartede størrelser og udformninger. Det djærve murværk har flere forskellige dybder på grund af blændingerne, de kraftige sålbænke og førstesalens flere steder fremtrukne, konsolbårne murværk, hvilket sammen med de mange murværksdetaljer og de elegante, smårudede vinduer med kraftige rammer og profiler giver to levende og meget udtryksfulde facader.

Tyngden i arkitekturen, i materialevalget og i overfladerne giver en klar fornemmelse af Esbjerg Posthus´ historiske betydning. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den gennemgående høje håndværksmæssige kvalitet, der ses i bygningens bevarede bygningsdetaljer. Hertil kommer de kontrastfyldte rumoplevelser, hvor især overgangen fra den formsprogsmættede vestibule til det store ekspeditionslokale er mest markant.

Læs videre om

• Esbjerg Station
• Gråbrødregade 17, Ribe
• Porsborg, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen