Farum Præstegård ligger på Kaalundsvej 33 A-B i Furesø Kommune. Bygningen er fredet.
Farum Præstegård (Furesø Kommune)
Bygningshistorie
Længen er, ifølge en indskrift i tømmeret over gennemgangen til kirkegården, fra 1724.
Beskrivelse
Bindingsværkslængen, som er L-formet og bygget sammen med kirkegårdsmuren, ligger umiddelbart vest for Farum Kirke, hvor den sammen med præstegården og avlsgården omslutter et åbent gårdrum. Længen er én etage høj og står med gulkalkede tavl, sortopstrøget tømmer og hvidmalede, torammede vinduer. Overgavlene er beklædt med sorte, lodretstående brædder. Længen har ubrudt stråtag med kragetræer og i rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Bygningen har flere revledøre og er kendetegnet ved udvendige sidebånd, delvist lerklinede tavl samt gennemstukne bjælkeender. Der er en åben passage fra gårdsplads til kirkegård gennem længen. I bjælken over passagen står årstallet 1724. I den korte, nordlige del af længen er indrettet et redskabsrum hvorfra der er adgang til den uudnyttede tagetage. I den sydlige del af længen findes et større lokale, toilet og flere mindre rum. Interiøret er præget af nyere træ- og flisegulve, nyere bræddelofter med ældre bjælker samt ældre, tværgående bindingsværksvægge. Dørene er nyere, tofløjede fyldingsdøre, udført i kopi af ældre.
Miljømæssig værdi
Bindingsværkslængens miljømæssige værdi relaterer sig til den umiddelbare beliggenhed vest for Farum Kirke, hvor længen, som mod nord og syd er bygget sammen med kirkemuren, indgår som en væsentlig del af det kulturmiljø, som kirke, kirkegård og præstegård med avlslænger udgør.
Kulturhistorisk værdi
Bindingsværklængens kulturhistoriske værdi knytter sig til L-formen og gennemgangen fra gårdspladsen til kirkegården, der vidner om den større præstegårdshelhed, som længen tidligere var en del af. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den ældre, egnskarakteristiske konstruktion med udvendige sidebånd og delvist uden fodrem. Hertil kommer den velbevarede, oprindelige fremtræden med ubrudte tagflader, anvendelse af genbrugstømmer, lerklinede tavl og skorsten af lersten. Desuden knytter den kulturhistoriske værdi sig til udførelsen med en åben, privat gårdside og en næsten lukket, offentlig side mod kirkegården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til de tværgående skillevægge og de senbarokke vinduesrammer, samt til den store mængde spor efter tidligere funktioner og ombygninger, herunder stabler og bjælker fra den tidligere vognport samt spor af ildsted og bilæggerovn.
Arkitektonisk værdi
Længens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den sjældent sete, svungne L-form, hvis skæve mure, spinkle bindingsværk og irregulære vinduessætning giver en levende og rytmisk fremtræden. Det ældre, traditionelle udtryk understøttes af østsidens manglende fodrem og de ubrudte tagsiders visuelt fængende, konkave og konvekse flader. Resultatet er en i det ydre prunkløs og ydmyg bindingsværkslænge med en sjældent set og særdeles interessant arkitektonisk form.
Videre læsning
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om
