Kulhus, Værløse

Hovedfløjen er opført som lyst- og landsted i 1769. Hovedfløjen havde oprindeligt stråtag og portgennemkørsel med hovedindgang i faget længst mod øst. I 1820 blev portgennemkørslen tilmuret og flere vinduer blev blændet. Hovedfløjens udskud, hovedindgang, kviste og skorsten er fra begyndelsen af 1900-tallet. Hovedfløjen har løbende gennemgået mindre ombygninger. Sidefløjen blev opført i 1831.

Kulhus ligger umiddelbart nord for Hareskov og Hillerødmotorvejen, ved den gamle Frederiksborg landevej, ikke langt fra Furesøens bred. Kulhus består af en hovedfløj og en sidebygning. Begge fløje har rosafarvet sokkel, gulkalkede mure, hvide vinduer og gesimser samt sortglaserede tegltage med hvide skorstenspiber. Hovedfløjen er en to etager høj, grundmuret bygning med trekantfronton mod vejen, et mindre udskud på gavlen mod vest og et afvalmet teglhængt saddeltag med mindre kviste og en enkelt skorsten i rygningen. I gårdsidens tagflade sidder flere ældre ovenlys. Vinduerne er korspostformerede i stueetagen og torammede i overetagen. Gavlen mod vest har udgang til en sandstenstrappe med smedejernsgelænder. Adgangen til hovedfløjen finder sted fra gårdsiden. I det indre har hovedfløjen bevaret en ældre planløsning med en oprindelig baroktrappe, stuer mod vejen samt gennemlyst sal mod haven i syd og vest. I hovedfløjen er bevaret flere oprindelige vinduesrammer og karme, ældre plankegulve, fyldingsdøre og gerichter, kakkelovnspilastre, højpaneler, panelerede og feltinddelte vægge samt pudsede lofter. I de blændede vinduesfelter er indrettet skabe. Kælderen har bevaret en oprindelig planløsning og har synlige bjælker, flere revledøre og spor efter et centralt placeret køkken. Sidebygningen er én etage høj, grundmuret og står med opsprossede korspostvinduer og teglhængt heltag. Sidefløjen har i det indre bevaret en ældre planløsning samt flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder vinduer, døre og gerichter. Tagetagen er indrettet til ét stort rum med nyere overflader.

Kulhus miljømæssige værdi relaterer sig til den fritliggende placering ud til den gamle Frederiksborgvej, hvor den statelige facade dominerer mod vejen, mens haven strækker sig ned mod Furesøens bredder.

Kulhus kulturhistoriske værdi ligger i det over tid udbyggede og delvist ombyggede, men samtidig meget helstøbte landsted, som i det ydre har bevaret sin oprindelige, statelige fremtræden. Hovedfløjen har, særligt med tanke på den tidligere portgennemkørsel i det yderste fag og den meget tætte vinduessætning, tilnærmelsesvis form som et af datidens byhuse. Buen efter portgennemkørslen vidner om dette. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til placeringen ved en tidligere hovedvej, inden for et dagsridt fra København, da denne placering kendetegner en stor del af de landsteder, der blev bygget i anden halvdel af 1700-tallet. Den delvist bevarede, tætte vinduessætning, de bevarede stabler fra bygningens tidligere skodder og vestgavlens sandstenstrappe med svungne vanger i smedejern, vidner desuden om hovedbygningens oprindelige funktion som sommerligt landsted, mens gavlens årstal 1769 og facadens: "KULHUS" tydeligt identificerer bygningen. Den oprindelige, tætte vinduessætning er bevaret på gårdsidens førstesal.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bevarede del af hovedbygningens oprindelige planløsning, den oprindelige senbarokke trappe med udskårne balustre samt i de mange oprindelige og ældre bygningsdele, herunder barokke og klassicistiske døre, dørgreb, gerichter, paneler, feltinddelte vægge, kakkelovnspilastre, vindueskarme og -rammer. Hertil kommer de indbyggede skabe i de blændede vinduesfag, som fortæller om bygningens udvikling, samt kælderens oprindelige grundplan med køkkenet.

Kulhus arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den høje og statelige, velproportionerede bygning med den elegante, lave trekantfronton og mange vinduesblændinger, der giver facaden en levende fagdeling og rytme. Det ydre har med sit afmålte og enkle udtryk, hvor frontonen fremstår som det eneste dekorative element, et vist visuelt slægtskab med Marienborg. Hertil kommer sammenføjningen af hovedfløj og sidebygning, som trods deres forskellige arkitektoniske udtryk (tagkonstruktion, fagdeling og etagehøjde er forskellige), udgør en visuelt set samlet helhed. Den helstøbte fremtræden skyldes især de ens og flugtende vinduesformater. I det indre har især den senbarokke trappe med den imponerende durchsicht stor arkitektonisk værdi, og i de en suite placerede stuer ud til vejen, bidrager de ældre plankegulve samt panelerede og feltinddelte vægge, til opretholdelsen af en herskabelig, historisk domineret atmosfære.

Læs videre om

• Farum Præstegård
• Farumgård
• Kulhus, Værløse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen