Favrholm, Hillerød

Favrholm omtales første gang i 1364 i Valdemar den Stores jordebog. Arkæologiske rester på den bevarede borgbanke nord for hovedbygningen tyder på, at der tidligere var tale om en renæssancegård i bindingsværk på en menneskeskabt holm. Christian den III havde ved reformationen i 1558 købt Favrholm af daværende ejer Peder Oxe, og senere under Frederiks den II indgik Favrholm, sammen med mange andre godser under Frederiksborg Slot. Frederik den II nedbrudte den daværende hovedbygning af bindingsværk, hvis tømmer blev anvendt på Frederiksborg Slot. Avlsbygningerne stod tilbage, men også disse blev revet ned i 1638. I 1720 blev Favrholms jorde anvendt af det kgl. stutteri. I 1799 ophørte stutteriet og det nuværende Favrholm blev opført. Det nuværende anlæg er opført på en banke i 1804-1806 som avlsgård. Anlægget var oprindeligt symmetrisk og bestod foruden den fredede nord- og vestlænge af en øst- og en sydlænge. Nordfløjen var oprindelig indrettet til oksestald og foderloft, mens vestfløjen var indrettet til hestestald i den nordlige del samt malkestation og beboelse i den sydlige del. I 1917 blev Favrholm ombygget til statslig forsøgsgård med mejeribrug og kvægavl. Kort efter blev der opført adskillige staldbygninger langs gårdspladsen, men de blev alle nedrevet, da funktionen som forsøgsgård ophørte. I 1989 overtog Hillerød Kommune anlægget og vestfløjen fungerede i en kort periode som indkvartering af flygtninge. Novo Nordisk erhvervede Favrholm i 1995 med henblik på at indrette kursus- og konferencecenter. I den forbindelse gennemgik de fredede bygninger en større ombygning og nyindretning og en ny østfløj samt en fremskudt kælderetage på nordfløjens nordside blev opført. Byggeriet stod færdigt i 2010. I 2014 forventes en ny sydfløj at være opført i stil med vestfløjen. Inden istandsættelsen af vestfløjen blev der registreret flere ældre fyldingsdøre med gerichter, der dog i dag synes at være forsvundet.

Favrholm ligger i det åbne landskab syd for Hillerød tæt ved den sydlige indfaldsvej til Hillerød bykerne. Nord og vest for Favrholm er en mindre sø og i landskabet ligger en ældre borgbanke. Den fredede hovedbygning består af en nordfløj og en vestfløj, der er forbundet af en rundbuet forbindelsesbygning. Alle dele er grundmurede og opført i en etage med hvidmalede mure, tilhuggede kampestenssokler og murede gesimser. Nord- og vestfløjen har stråtækkede heltage med mønning af strå og kragetræer samt gennemstukne spærender under tagskægget, mens forbindelses-bygningen har sort tagpaptag. Nordfløjens gårdside domineres af en bred frontgavl, hvor frontispicen markeres af en vandret sandstensgesims og herover ses en urskive med klokke. I frontgavlen ses endvidere to ældre, smedejernslamper. Midt på havesiden er midt for en bred, toetagers udløberfløj med helvalmet stråtag og små stråtagskviste. Midtfor både gård- og haveside er en rundbuet portåbning med nyere, todelte glasdøre og tofløjede, traditionelt udførte revleporte. I vestfløjens gårdside ses et lignende portparti samt fire tofløjede fyldingsdøre, udført i kopi, med overvindue, der har indbygget lanterne. Foran alle dørene i vestfløjen er brede granittrapper. Vestfløjen har tillige mod haven en tofløjet dør med glas i de øverste fyldinger. I havesiden og sydgavlen er enkle nyere døre. Både nord- og vestfløjen har en række rundbuede frontkviste med enten rundbuede, torammede vinduer eller med rundbuede, grå udluftningsriste. Forbindelsesbygningen har mod gårdspladsen, under rundbuede stik, tre nyere døre med ruder i den øverste del. Vinduerne i de fredede bygninger er delvist ældre, delvist nyere, dog alle med småtopsprossede ruder, og alle er hvidmalede. Vinduerne er enten udført som korspostvinduer med zinksålbænke eller som etrammede, tophængslede staldvinduer med murede sålbænke. I vestfløjens sydlige del ses tillige en række torammede kældervinduer.Ved nordfløjens haveside, hvor landskabet skråner ned mod søen, er en ny kælderetage skudt ind under bygningen. Denne nye udvidelse er udført som en abstrakt form af volumener i beton med græsdækket tag, der skyder sig frem fra den fredede bygning med store glaspartier mod søen. Ved nordfløjens østgavl er tillige en ny bræddebeklædt tilbygning, der først mimer den fredede, rundbuede forbindelsesbygning og herefter vrider sig som en abstrakt form, der lukker gårdrummet mod øst. I det indre er nordfløjen indrettet til reception, administration, restaurant og servicerum. I den centralt placerede reception er en stor trappe, som giver adgang til både den gennemlyste første sal, hvor der er mødelokaler og til den nyere kælder, der indeholder mødelokaler og toiletter. I det indre er vestfløjen i den sydlige del indrettet med værelser, alle med eget badeværelse, mens den nordlige del er indrettet til et stort fitnessrum. Forbindelsesbygningen indeholder en forbindelses-gang mod gårdspladsen og teknikrum og toiletter mod haven.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den fredede hovedbygning og den oprindelige borgbanke mod nord, der er fortidsmindefredet. Bygningen og banken udgør tilsammen et kulturmiljø med en tydelig sammenhæng, der gør det muligt at aflæse stedets udviklingshistorie. Endvidere danner de fredede bygninger i tæt samspil med den nye øst- og sydfløj et helstøbt anlæg omkring den store gårdsplads, der fremtræder yderst præsentabel grundet en central krans af lindetræer med sammenvoksede kroner.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til de fredede bygningers traditionelle fremtræden med kampestenssokler, hvide mure, rundbuede frontkviste og stråtag med mønning og kragetræer, der afspejler deres opførelse i 1700-tallet. Længernes forskelligartede vinduer og døre afspejler den oprindelige anvendelse. Dette ses i nordfløjen og den nordlige del af vestlængen, hvor brede portåbninger og tophængte staldvinduer samt tage uden skorstenspiber vidner om deres tidligere staldfunktion, mens den sydlige del af vestlængen afspejler den tidligere anvendelse til beboelse, hvilket ses af de mere præsentable indgangspartier, de store korspostvinduer og kældervinduerne samt skorstenspiberne i rygningen. At stalddelen udgør så stor en del af de fredede bygninger, og endda optager midterfløjen med fremhævet frontispice, understreger fortællingen om, at dette tidligere har været et landbrugsanlæg, en såkaldt ladegård og ikke en herregård. En ladegård er en avlsgård tilknyttet en hovedgård eller kongsgård. Ladegården var udelukkende opført til landbrugsbedriften, hvor hovedgården selv kunne have både repræsentative og evt. militære formål.Længernes nye indretning afspejler i store træk den oprindelige opdeling med beboelse i vestlængens sydlige del, hvilket ses af de små rum, mens den nordlige del af vestlængen og hele nordlængen til dels afspejler de tidligere stalde, idet de gennemgående rum i store træk er bevaret ligesom de ældre stolper og fritliggende bjælkelag. Disse bevarede bygningselementer afspejler sammen med de ældre vinduer med bevarede beslag og anverfere bygningens alder, trods de mange nye overflader.

Den arkitektoniske værdi for Favrholms fredede bygninger optræder ved den ensartede materialeholdning, der får de to længer og forbindelsesbygningen til visuelt at hænge sammen. Begge længer har tillige et overordnet horisontalt snit, hvilket især skyldes længernes proportionering, de markante sokler, den taktfaste placering af vinduer samt de skarpe vandretskåret tagskæg og mønningerne. Det horisontale brydes dog af de mange små kviste, som sammen med vestlængens hoveddøre danner lodrette linjer, som sammen med vinduerne danner en takt langs gårdsiden. Tillige har nordfløjens gårdside stor arkitektonisk værdi ved den overordnede symmetri omkring den høje, men brede frontgavl, der med sin frontispice, urværk, sandstensgesims og smedejernslamper fremtræder som det centrale punkt for hele anlægget. Endvidere sker et skalaskift fra gårdsiderne til havesiderne på de to fløje grundet terrænfaldet, hvilket betyder at havesiderne optræder mere dramatiske og har mere tyngde. Hertil kommer at den nye del af nordfløjen er gravet ned i banken på en sådan måde, at nordfløjen stadig fremstår med dens oprindelige tyngde og markerer sig i landskabet på lang afstand. Bygningens tyngde understreges af de højtsiddende vinduer og af den fremskudte udløberfløj i to etager. Den arkitektoniske detaljering er ganske enkel, men dog ophøjet omkring de enkelte bygningselementer som ved vestfløjens hoveddøre, der har en raffineret detalje i form af den i overvinduet indbyggede lanterne, der sørger for lys både ude og inde.

Læs videre om

• Favrholm, Trap Danmark

Læs også om

• Favrholm, Hillerød
• Lowzons Gård, Hillerød
• Skævinge Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen