Fredensdal, Holte

Lyststedet Fredensdal afløste et husmandssted ved Søllerød Sø i 1824, hvor både hovedhus og gæstehus blev opført. Arealet ved søen er udlagt som fredskov, og grotten, der vender sin åbning ud mod søen, blev formentlig anlagt i begyndelsen af 1900-tallet. Den nu udslukte kilde i grotten blev opkaldt efter historikeren Peter Frederik Suhm (1728-1798), og den fungerede oprindeligt som Øverøds drikkevandsbrønd. Haveanlægget blev anlagt af professor Christian Elling i 1950´erne og udgøres af en balustrade, som er kranset af elmetræer, stenvaser fra Hirschholm Slot samt beplantning i klassisk stil med store grønne plæner. Både hovedhus og gæstehus blev moderniseret af den nuværende ejer i 2005-2006.

Fredensdal ligger for enden af en villavej omgivet af en stor have, der strækker sig ned mod Søllerød Sø. Fredensdal udgøres af to bygninger: et hovedhus og et gæstehus.

Hovedhuset er en énetages, træbeklædt bygning med stråtækt heltag og en skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Tagskægget er skråt afskåret, vindskederne er udskårne og i hver tagflade er en stråtagskvist med bræddebeklædt front. Mod havesiden er en let fremspringende karnap under tag. Facaderne fremtræder med brede, vandrette brædder, der er malet lysegrå, mens sokkel, hjørneliséner, dør- og vinduesindramninger er grå og de torammede, opsprossede vinduer er hvide. Hoveddøren er en enfløjet fyldingsdør med glas i den øverste del, mens bygningens tre havedøre udgøres af tofløjede fyldingsdøre med små glasruder i øverste del samt yderst tofløjede fyldingsdøre, der fungerer som skodder. De inderste døre er hvide, mens de yderste er grå og hvide. Alle døre og vinduer er ældre.Indvendigt er den oprindelige, symmetriske planløsning bevaret. Der er tre stuer og et køkken i stueplan, og fra køkkenet fører en ældre kvartsvingstrappe op til tagetagen, hvor der er to gavlværelser og et badeværelse. Det indre er kendetegnet ved traditionelle materialer, herunder bræddegulve, både nyere og ældre, klinkegulve i køkken og bad, samt pudsede vægge og lofter, enkelte steder med synligt bjælkelag. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer, herunder femfyldingsdøre med smalle gerichter og messinggreb, høje fodpaneler og en ældre kakkelovn. Vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsvinduer.

Gæstehuset er en énetages bygning med lavt helvalmet tag, der er hængt med sortglaserede tegl. I rygningen ses en pudset skorsten med sokkel og smal krave. Gæstehuset står på en sortmalet sokkel, og er beklædt med hvidmalede brædder lagt på klink, under udhænget udgør brædderne en enkel gesims. Vinduer og døre er malet hvide og indrammes af gråmalede profilbrædder. Vinduerne er ældre, torammede, småsprossede vinduer, og havedøren er en ældre dør med opsprosset glasrude og hvidmalede skodder. Indvendigt er gæstehuset indrettet med et værelse, en gang og et badeværelse. Materialevalget er traditionelt med malede gulvbrædder, klinker, pudsede vægge og lofter, og der er bevaret ældre revledøre. Syd for hovedhuset er anlagt et haveanlæg med store grønne plæner samt en træbalustrade med stenvaser og stynede lindetræer. Hertil kommer diverse fritstående stenskulpturer i haven. I skrænten ned mod søen er en ældre grotte med et udslukt kildevæld, kaldet Suhms Kilde. Grotten er opført af kampesten og mørtel.

Den miljømæssige værdi ved Fredensdal knytter sig til bygningernes prominente beliggenhed ned mod Søllerød Sø, hvor de sammen med haveanlægget og skrænten med grotten indgår i fortællingen om Søllerøds oprindelige kulturmiljø som et rekreativt fristed på landet, hvor man kunne dyrke naturen og skoven.

Den kulturhistoriske værdi ved Fredensdal knytter sig bygningernes oprindelige funktion som lyststed med en beskeden og romantisk udformning, idet man med lyststedet som sommerbolig kunne dyrke den omkringliggende natur og skov. Eftersom Fredensdal blev opført uden tilknytning til et landbrug, er den en forløber for villabyggeriet fra første halvdel af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet. Lyststedets oprindelige funktion og status understreges ved behovet for et hoved- og et gæstehus samt ved det senere tilkomne haveanlæg med skulpturer, plæner og balustrade med stenvaser og elmetræer, der er med til at understrege lyststedets hierarkiske position i det omliggende villakvarter. I hovedhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan med stuer en suite mod haven og køkken mod nord samt til den bevarede ildstedsskorsten, som vidner om datidens varmekilde. Hertil kommer grottens kulturhistoriske værdi der knytter sig til, at den er opbygget omkring områdets tidligere vigtige drikkevandskilde, og dermed fungerer som et vidnesbyrd om begyndelsen af 1900-tallets sværmeri for nationalromantikken, hvilket også kommer til udtryk i dens rustikke fremtræden i kampesten.

Hovedhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops enkle form, der brydes af den elegante karnap som skyder sig frem under tagfladen mod haven. De symmetriske facader, den enkle materialeholdning i træ og den afdæmpede farveholdning giver bygningen et raffineret og herskabeligt udtryk. De fine detaljer som hjørneliséner, indramning omkring vinduer og døre, portalen omkring østsidens havedør med kanellerede pilastre og frontispice, hvorpå navnet Fredensdal står samt udskårne vindskeder og udskårne kapper over enkelte vinduer og døre imiterer til dels en muret bygning, men understreger samtidig bygningens elegante og lette fremtræden som lyststed. Dette understreges tillige af havedørenes yderste skoddelignende døre, idet bygningen dermed kunne lukkes af for vinteren. I det indre relaterer hovedhusets arkitektoniske værdi sig til den oprindelige, symmetriske planløsning, der tildeler bygningen en ophøjet ro, som understreges i det enkle interiør med fine detaljer, herunder femfyldingsdøre med smalle gerichter og messinggreb, høje fodpaneler og en ældre kakkelovn. Hertil kommer den traditionelle materialeanvendelse med bræddegulve, klinkegulve, pudsede vægge og lofter og enkelte steder synligt bjælkelag. At hver stue har egen havedør, som ud over at give et stort lysindfald, er med til at understrege bygningens oprindelige funktion som lyststed, idet den omgivende natur trækkes med ind i bygningen.Gæstehusets arkitektoniske værdi knytter sig ligeledes til den fritliggende bygningskrops enkle form med lavt helvalmet tag og en markant skorstenspibe i rygningen, der afslutter den lille bygning. De symmetriske facader, den enkle materialeholdning i træ og den afdæmpede farveholdning lig hovedhuset sikrer gæstehuset et raffineret udtryk. De lukkede facader, mod henholdsvis gade og hovedhus, og den nedtonede detaljegrad sikrer gæstehuset en privat og afdæmpet fremtoning.

Læs videre om

• Carlsminde, Søllerød
• Fogedgården, Søllerød
• Olufshøj, Søllerød

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen