Frederik VI - monument

Slotsbanken i Skanderborg står det første egentlige kongemonument uden for København. Monumentet blev rejst over Frederik 6. i 1845, seks år efter den folkekære konges død. Den omkring 18 tons tunge sten, der blev brugt til mindestøtten, blev fundet ved godset Frijsenborg og transporteret de ca. 40 km til Skanderborg af frivillige. Busten med den laurbærkronede Frederik 6. blev modelleret af Bertel Thorvaldsen allerede inden kongens død, og basreliefferne på monumentet skildrer hans vigtigste regeringshandlinger: landboreformerne, skoleloven af 1814 og etableringen af stænderforsamlingerne.

Indvielsen af monumentet blev en decideret folkefest med overværelse af Christian 8. og over 20.000 deltagere.

På forsiden af kongemonumentet er placeret en symbolsk fremstilling af retfærdigheden som en genius med vægt og sværd. Valget heraf kan være en hentydning til Frederik 6.s valgsprog »Gud og den retfærdige Sag«.

.

Videre læsning

Læs mere om mindesmærker for Frederik 7.

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker