Frijsenborg Slot

Frijsenborg Slot fremstår i dag som en historicistisk kombination af nederlandsk og fransk renæssance efter Ferdinand Meldahls ombygning i årene 1862‑67. Den trefløjede bygning er opført i røde teglsten og er rigt udsmykket med vinduesindfatninger, frontoner og gesimser i tidens moderne materiale cement. Bygningen er omgivet af en voldgrav på fire sider med en park i engelsk havestil og en lang allé mod øst, der fører op til slottets hovedindgang.
.
H.C. Andersen fotograferet i 1865 under oplæsning for adskillige kvindelige medlemmer af familien Frijs. Længst tv. sidder lensgrevinde Thyra Frijs med bånd i håret, mens den lille pige th. med et sort bælte er Clara Frijs, den senere grevinde Clara Blixen Finecke.
.

I tunneldalen ved Granslev Å, 1 km øst for Hammel, ligger den slotslignende herregård Frijsenborg Slot. Den er et af landets største godser med bl.a. det 4.650 ha store skovområde Frijsenborgskovene.

Godsets oprindelse er hovedgården Jernit i landsbyen af samme navn, kendt fra 1400-tallet. Antagelig omkring Reformationen blev gården inddraget af kronen. I 1583 overgik Jernit til rigsråd Valdemar Parsberg, der opførte en hovedbygning i flere fløje på det store firkantede voldsted, han lod udgrave. I 1665 indvarsledes en ny tid med rentemester Mogens Friis’ køb af Jernit. Friis var ikke alene en af rigets mægtigste mænd, men også en ivrig godssamler. Han opnåede i 1672 som den første i Danmark at få sit 3.000 ha store gods ophøjet til grevskab med navnet Frijsenborg. Sønnen, lensgreve Niels Friis, foretog en gennemgribende modernisering af bygningen, som blev et trefløjet hvidkalket anlæg, ikke ulig storkansler Conrad Reventlows Clausholm, dog i modsætning hertil med ottekantede hjørnetårne.

I denne skikkelse stod Frijsenborg indtil 1862, da adelens førstemand, konseilspræsident fra 1865, C.E. Frijs i årene 1862‑67 forvandlede det barokke »Hvide Frijsenborg« til et rødt slot i en blanding af nederlandsk og fransk renæssance. De gamle facader blev skalmuret, den vestvendte hovedfløj forhøjet, tårnene ført op i samme højde og prydet med høje spir, mens der for enden af de to lavere sidefløje opførtes tårnlignende pavilloner med høje franske tage. Gesimser, murbånd, vinduesindfatninger og portaler i det nye sandstensimiterende vidundermateriale cement bredtes som en righoldig dekoration ud over facaderne.

Sikker sans for proportion, rytme og dekoration præger det ombyggede Frijsenborg Slot, der er et hovedværk i dansk historicistisk herregårdsarkitektur. Mester herfor var Ferdinand Meldahl, der netop havde gennemført Frederiksborg Slots genrejsning efter branden i 1859, og erfaringerne herfra anvendte han nu i et vellykket samspil med bygherren, der ikke skyede nogen udgifter. Frijsenborg Slot overgik i pragt alt, man hidtil havde set på danske herregårde. Dette gjaldt også interiøret. Gæster blev modtaget i vestibulen med blanke rødflammede marmorsøjler for at blive ført ind i en suite af sale, først den rummelige røde salon, så havestuen for at ende i spisesalen. Kunstfærdige forgyldte stuklofter dannede ramme om store loftsmalerier af tidens førende kunstnere Otto Bache og Carl Bloch, og overdådige tekstiler som gardiner, portierer, gulvtæpper og kostbart møbelbetræk gav farve og varme til de store rum. Interiørets indretning, der stod på 1862‑82, havde Meldahl overgivet til sin kollega, Hans J. Holm.

Konseilspræsidentens søn, lensgreve Mogens, overtog i 1882 Frijsenborg Slot, som han arvede ved faderens død i 1896. Godset blev udvidet, bedriften omlagt, og der udspillede sig et aristokratisk liv med parforcejagter og selskabelighed som intet andet sted i Danmark. Blandt gæsterne sås bl.a. den kommende britiske konge, Edward 7.

For at undgå, at godset ved den forestående lensafløsning skulle overgå til en sidegren, gjorde den aldrende Mogens Frijs i 1919 alt for at fremme lovens vedtagelse, så han selv kunne bestemme arvefølgen og godsets overdragelse til sin datter, lensgrevinde Inger. Prisen var høj: Som følge af Lensafløsningsloven måtte mere end 1.300 ha afgives til Statens Jordfond, og i statsafgift betaltes godt 21 mio. kr., mere end noget andet gods. Trods denne åreladning klarede Frijsenborg skærene, og godset hører fortsat til landets absolut største og mest velkonsoliderede. Dette skyldes også, at den næste generation efter Mogens Frijs, datteren Inger Wedell, havde giftet sig til det store fynske grevskab Wedellsborg. De to godser med tilsammen mere end 10.000 ha, herunder Frijsenborgskovene, der ejes af lensgreve Bendt Wedell, drives i samdrift og er desuden knyttet til koncept- og produktionssamarbejdet De 5 Gaarde A/S.

Parken

Omkring Frijsenborg Slots hovedbygning med voldgrave på alle fire sider ligger en stor, landskabelig park med dele fra sidst i 1700-tallet. Parken rummer endnu sjældne træer fra perioden. Landskabsgartner Edv. Glæsel tegnede en række forslag til parken i 1888. Men det blev den engelske landskabsgartner Henry Ernest Milner, der 1891‑93 i forbindelse med at avlsgården ved hovedbygningen blev nedlagt, og 400 tønder land af avlsgårdens jord udlagt som dyrehave, udvidede og nyanlagde parken i engelsk stil med store plæner. Op til parken støder flere skovstykker i nord og vest, bl.a. en nåletræsbeplantning fra omkring 1772, og i Gravhøjskoven ved en lille bakke er gravpladser for familien. Fra Frijsenborg Slots hovedindgang mod øst er en snorlige allé, og ligeledes er der en allé mod sydøst til den tidligere landsby Jernit.

Forfatterne

En række forfattere havde relationer til Frijsenborg Slot. H.C. Andersen besøgte herregården og familien Frijs i sommeren 1863, to gange i 1865 med ophold af et par ugers varighed og igen i 1868. Han nød opholdene og skrev i 1863 til Therese Henriques: »… jeg naaede Frijsenborg der ligger i en storartet Skovnatur; Familien er meget elskværdig og opmærksom mod mig, jeg har det som et Grevebarn«. H.C. Andersen lod sig fotografere igen og igen på Frijsenborg Slot: ved hovedtrappen, i familiens skød og omgivet af husets døtre, de tre unge komtesser.

Thyra Valborg Haffner, der var gift med lensgreve C.E. Frijs, som ejede Frijsenborg Slot, var moster til eventyreren Wilhelm Dinesen, der bl.a. under pseudonymet Boganis skrev Jagtbreve (1889 og 1892). Dinesen besøgte jævnligt Frijsenborg Slot, og det samme gjorde hans datter, Karen Blixen, der som ung ofte opholdt sig der og var knyttet til sine halvkusiner, lensgrevens døtre.

N.F.S. Grundtvig fik også nære forbindelser. Han giftede sig med Asta Reedtz, der var født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs på Frijsenborg Slot. Hun, der var 43 år yngre end Grundtvig og ung enke efter kammerherre Holger Reedtz, blev Grundtvigs tredje og sidste kone.

Også mange billedkunstnere var gæster på Frijsenborg.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Favrskov Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder