Frihedsstøtten, København

Frihedsstøtten er rejst i anledning af stavnsbåndets ophævelse fra 1788 til 1800 og stod færdigt i 1797. Den blev finansieret gennem en indsamling, der blev iværksat af det københavnske borgerskab, som en støtte og taknemmelighed over landboreformerne, der befriede bønderne for stavnsbåndet og undertrykkelse, men også for at holde kongen og statens ledelse fast på flere reformer, der var til gavn for borgerne. Den statslige ledelse vaklede under den stigende utilfredshed fra adelen, der ikke ville stå stiltiende til, mens de mistede flere og flere deres rettigheder. Der var mange diskussioner om udførelsen af monumentet og hvilke figurer, der skulle afbilledes, men Frihedsstøtten skulle opføres af taknemmelige og ikke mindst enige borgere ud fra devisen, at et stærkt folk er et lykkeligt folk. Dertil havde kongen naturligvis en stærk interesse i, at han fremstod som den barmhjertige konge, der samlede folket. Frihedsstøttens mange motiver indeholder flere symboler og lag, der alle kan tolkes og bidrage til forståelsen og baggrunden for opførelsen. Frihedsstøtten blev oprindeligt opført på en runddel og stod omkranset af træer, men i 1904, da staten vedtog loven om det københavnske jernbanenet, stod Frihedsstøtten og den gamle runddel i vejen for opførelsen af den nye hovedbanegård og banegrav. Runddelen blev sløjfet, men Frihedsstøtten blev nedtaget og genopført få år senere meget tæt på sin oprindelige placering. Nicolai Abildgaard var arkitekten bag Frihedsstøtten, mens postamentets relieffer samt statuerne er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Inskriptionerne er forfattet af Thomas Thaarup. Frihedsstøtten blev restaureret mellem 1996-1999.

Frihedsstøtten står på Vesterbrogade nord for Københavns Hovedbanegård på en brolagt helle mellem Vesterbrogades to vejbaner. Omkring monumentet er et cirkulært værn af jern. Frihedsstøtten er en obelisk på omtrent tyve meter af rød bornholmersandsten. Selve postamentet er udført i grå marmor og har en cylinderformet piedestal ved hvert hjørne, der hver bærer en høj statue i hvid marmor. Monumentet hviler på en sandstenssokkel i tre trin. De fire statuer symboliserer fire dyder: Troskab (mod nordvest), der er udført som en kvinde med en hånd hvilende på hjertet og en hund ved sin side. Tapperhed (mod sydvest) er afbilledet som en kvinde, der bærer et løveskind og har et bundt spyd ved sin side. Agerdyrkningsflid (mod sydøst) forestiller Ceres, landvæsenets gudinde, som bærer et overflødighedshorn og ved sin side en plov. Borgerdyd (mod nordøst) er afbilledet som en kvinde med blottet bryst og en egekrans på hovedet. Mod vest har postamentet et relief af marmor med motivet Retfærdighedens Genius, der forestiller en engel, som sidder på en trone, der er flankeret af fasces med økser. På sit ben hviler et vaterpas, hvis lod er i balance. Mod øst ses ligeledes en medaljon med motivet for Trældom der afskaffes, som forestiller en siddende kvinde, der har lagt en stav sin vindicta på den frigivne slaves hoved, der er afbilledet som en nøgen mand. På de to andre sider mod henholdsvis nord og syd er hvide marmortavler, hvor der med metalbogstaver står: GRUNDSTENEN BLEV LAGT AF FREDERIK KONGENS SØN FOLKETS VEN MDCCXCII (mod nord) og FOR CHRISTIAN DEN SYVENDE DE DANSKES OG NORSKES KONGE AF EENIGE OG TAKNEMMELIG BORGERE. På selve obelisken er mod vest inskriptionen: Kongen bød stavnsbåndet skal ophøre landboes lovene gives orden og kraft at den frie bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig borger lykkelig. Og mod øst endnu en inskription: kongen kiendte at borgerfriehed bestemt ved retfærdig lov giver kierlighed til fædreland mod til dets værn lyst til kundskab attraae til flid haab om held.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Frihedsstøttens beliggenhed i begyndelsen af Vesterbrogade, der var den gamle befærdede landevej fra omegnens landsbyer ind til Vesterport, hvor bønderne skulle igennem for at komme ind og sælge deres varer på Københavns torvepladser. Placeringen udgjorde, og udgør stadig, et markant punkt ved indgangen til Københavns centrum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Frihedsstøtten som monument for stavnsbåndets ophævelse i 1788. Valget af datidens ledende skikkelser indenfor arkitekturen og billedkunst vidner om mindesmærkets betydning og styrken af kræfterne bag beslutningen om opførelsen. Hertil kommer inskriptionerne, de fire statuer samt reliefferne, der alle vidner om bondens nye position i samfundet samtidig med at de traditionelle dyder blev fastholdt.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den klare, sluttede, geometriske og velproportionerede form, hvis figurer orienterer sig mod alle verdenshjørner således at en af de fire dyder altid er synlig desuagtet beskuerens ståsted. Mindesmærket fremtræder solidt, men samtidig delikat ved de udhuggede relieffer, de påsatte bogstaver samt ved sammenstillingen af postamentet, de fire piedestaler og obelisken. Obeliskens vertikale orientering samt de fire figurers udsyn og relieffernes motiver understreger mindesmærkets fremadskuende orientering, hvor obelisken som symbol på evigheden forstærker følelsen af monumentets betydning.

Læs videre om

• Langebrogade 8-8 A, København
• Stanleys Gård, København
• Valkendorfsgade 17, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen