Gaarden
.
Gaarden
.
Gaarden
.
Gaarden
.

Gaarden ligger på Hasserisvej 168 i Aalborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Fra midten af 1800-tallet var Aalborg præget af industrialisering og hurtig befolkningstilvækst med trange boligforhold og usunde levevilkår til følge. Som i det øvrige Danmark slog tanken om villabosættelser uden for byerne, i frisk luft og grønne omgivelser, der for hurtigt an hos Aalborgs velstillede borgere, der begyndte at opkøbe jorden udenfor bygrænsen. Der var især ønske om at flytte ud sydvest for Aalborg, hvor vestenvinden i den nyanlagte Hasseris Villaby kunne modvirke byens og industriens støj- og lugtgener.

Hasseris Villaby havde i 1890 kun sytten bebyggelser, hvoraf de ni var villaer. Derefter tog villabyggeriet imidlertid fart, gerne ved et statusfuldt brug af dygtige arkitekter som J. D. Herholdt, Martin Nyrup og Ejnar Packness.

Den fine klassicistiske villa Gaarden fra 1917 er således tegnet af Arkitekt Ejnar Packness, der fungerede som arkitekt i Aalborg fra 1909-1952 og efter Hack Kampmanns død overtog stillingen som kgl. bygningsinspektør. Packness købte i 1912 selv genboejendommen Julianesminde, der var stuehuset til en af de seks smågårde fra hvis jorder Hasseris villaby var udstykket.

Villaen Gaarden er opført i 1917 ud til Hasserisvej, der var en af Hasseris Villabys først bebyggede gader. De fleste af Hasserisgades villaer har front mod gaden, men Gaarden er orienteret mod Thorvaldsensvej og fremstår derfor fra Hasserisgade med en mere stilfærdig charme. Udestuen er fra 1932.

Beskrivelse

Villaen Gaarden ligger mellem Hasserisvej, Folehavevej og Thorvaldsensvej, med indkørsel fra Hasserisvej og facade med foranliggende gårdsplads vendt mod Thorvaldsensvej. Villaen er en énetages, grundmuret bygning med trukket gesims og et rødt, halvvalmet og opskalket tegltag med tre heltagskviste i hver tagflade. Mod facaden er den midterste kvist bredere og med segmentfronton. I tagfladen mod haven sidder flere nyere, zinkinddækkede udluftninger samt et nyere ovenlysvindue. Soklen er stænkpudset og sortmalet med hvid overkant, mens murfladerne står i ubehandlet brunt puds. Vinduerne er småsprossede korspostvinduer med murede sålbænke. Midt på facaden sidder en portalindfattet, tofløjet og krydsopsprosset dør. Hoveddøren sidder i den østre gavl, og er ligeledes tofløjet og portalindfattet. Over hoveddøren findes en konsolbåret balkon. Døre og vinduer er malet i en lys, grå nuance, mens portalerne er hvide. På gavlen mod vest findes en udestue i træ med opsprossede jernvinduer.

I det indre er bygningen domineret af en ældre, delvist oprindelig planløsning og materialeholdning. I de særdeles velbevarede stuer mod gården findes således parketgulve, kamin med nybarokke gerichter, oprindelige radiatorskjulere og reoler, feltinddelte vægge, brede fyldingsfløjdøre med nybarokke gerichter samt oprindelige dørgreb og dørstykker malet direkte på væggen. Hertil kommer pudsede lofter med hulkehl indrammet af enkle profiler. Mod haven i nord findes et nyere køkken. På førstesalen findes værelser samt nyere badeværelser, mens der i kælderen findes den oprindelige rumfordeling med blandt andet vaskerum med kar, æblerum, strygerum og løbegårde samt terrazzogulve og ådrede, blikbeklædte revledøre. Udestuen er fra 1930erne og har travertingulv, kassetteloft i brunt træ samt småsprossede jernvinduer.

Garagebygningen, der er forbundet med villaen via en pudset mur, fungerede tidligere som stald og kuskebolig. Garagebygningen er en énetages, grundmuret bygning med helvalmet rødt tegltag, gavlkvist i lodrette brædder med dueslag samt en skorsten med sokkel, krave og muret hvælv i rygningen. Garagebygningen har sort sokkel med hvid kant, brunpudset facade og hvid, trukket gesims. I facaden sidder en flammeret revledør og dobbeltport, samt tre torammede, trerudede vinduer. I det indre er flere spiltov bevaret. Forpladsen mellem villaen og garagebygningen er afgrænset af et bælte af pigsten og har en centralt placeret, pigstensindrammet oval blomstersætning med flagstang.

Miljømæssig værdi

Gaardens miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede helhed af villa, garagebygning, forplads og have med vildtskab, som på elegant, stilfærdig og diskret vis ligger trukket tilbage fra Hasserisvej.

Kulturhistorisk værdi

Gaardens kulturhistoriske værdi relaterer sig til det tidstypiske ydre med de tydelige, klassicistiske træk og motiver, som viser sig i henholdsvis den stringente, symmetriske opbygning samt i portalerne med kannelerede pilastre, konsoller, tandsnitsornament og trekantfrontoner. Symmetrien ses ikke blot i facaden, men også i gavlen, hvor den ene af hoveddørens to fløje er blændet, og således kun med for at opretholde symmetrien. Hertil kommer villaens barokke elementer som i det ydre ses i de småsprossede vinduer og den kraftigt profilerede, trukne hovedgesims samt i det indre i fløjdørenes og kaminens knækkede gerichter, feltinddelte vægge og i spisestueloftets hulkehl.

I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig tillige til de klassicistiske træk som eksempelvis ses i trappens kanellerede mægler samt i enkelte dørgreb. Hertil kommer, at dørstykkerne med motiver fra blandt andet garagebygningens dueslag, den særdeles velbevarede udestue med travertin, kassetteloft og jernvinduer samt den oprindelige kælder med blandt andet løbegange og vaskerum, har stor kulturhistorisk værdi. Der knytter sig ydermere kulturhistorisk værdi til de særdeles mange oprindelige bygningsdele og –detaljer, som findes bevaret i det indre, herunder gulve, bogreoler, indbyggede skabe, dørgreb og pudsede lofter. En kulturhistorisk interessant detalje er at finde på døren som fører fra spisestuen til køkkenregionen, hvor dørgreb og dækplade mod køkkenet er i funktionelt stål og ben, mens grebet mod spisestuen er i drejet i mørkt træ. I Garagebygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygnings mange oprindelige detaljer, herunder dueslaget i gavlkvisten, skorstenen med muret hvælv og spiltovene.

Arkitektonisk værdi

Villaens arkitektoniske værdi ligger i den velproportionerede og klassicistisk inspirerede, symmetriske fremtræden. Bygningskroppen har et udpræget harmonisk forhold mellem længde og højde og den faste, regelrette vindues- og kvistsætning bidrager til indtrykket af en herskabelig og statelig bygning med et roligt og balanceret udtryk. De få, men markante detaljer, er centeret omkring den kraftige hovedgesims samt de to døre, der med deres kanellerede pilastre og righoldige detaljering løfter bygningen arkitektonisk, og samtidig skaber et interessant og visuelt givende modspil til de rå murflader.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuernes elegant farvesatte interiører med de mange oprindelige detaljer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links