.
Licens: CC BY SA 2.0

Grenstenstenen er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Iflg. Skonvig lå stenen uden for kirkedøren som tærskelsten til den nu nedrevne Grensten Kirke. Senere blev stenen dækket af et nyt gulv i våbenhuset, men blev i 1842 udtaget og lagt ved kirkegårdsdiget. 1899-1982 stod den i hjørnet mellem den nye kirkes tårn og skib, men blev så flyttet ind i kirken. Grenstenstenen blev fundet i 1627. Stenen er opbevaret i kirkens tårnrum, der fungerer som våbenhus. Den består af granit og er 143 cm høj, 116 cm bred og 43 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Tōki smiðr rēsþ[i] stēn þessi æftiR Rifla/Ræfla, sun Ǣsgis BiarnaR sonaR. Guð hialpi þēRa sēlu."

Oversat lyder indskriften: "Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl."

Det er sjældent at både far og farfar er nævnt. Derfor er Revle, søn af Esge Bjørns søn, sandsynligvis bror til Troels Esge Bjørns søn, rejser af Lundstenen 1.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links