Grevinde Danners Palæ, Skodsborg

Lyststedet Skovsborg eller Skodsborg var i 1800 en syv fag lang bygning med heltag af stråtag og to skorstenspiber i rygningen. I 1823, hvor gehejmeråd Siegfred Raben-Levetzau ejede lyststedet, havde bygningen imidlertid fået halvvalmede gavle. I 1852 solgte overpræsident og gehejmekonferentsråd Volrad von der Lühe ejendommen til Frederik VII for 20.000 rigsdaler. I 1850 havde kong Frederik VII giftet sig til venstre hånd med den borgerlige Louise Rasmussen, der samme dag blev ophøjet til lensgrevinde. Grevinde Danner blev et yndet mål for chikane og bagtalelse, så derfor søgte ægteparret ofte væk fra hovedstaden. Skodsborg gav tillige de perfekte rammer for det friluftsliv, som kongen søgte. Det kønne 1700-tals hus var ikke stort, men det lod sig let udvide. Med kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup som arkitekt stod det forlængede sommerpalæ færdigt i 1854: Et symmetrisk palæ på 13 fag, der respekterede den gamle byggelinje og med genanvendt murværk og tømmer fra det oprindelige landsted. Endvidere blev facaden mod Strandvejen forsynet med en balkon af støbejern og fire skorstene i rygningen. Indvendigt var palæet indrettet venligt og hyggeligt, ingen kongelig pragt, alt tarveligt, men ganske efter min smag som grevinde Danner noterede i sin dagbog. Palæet blev grevindens bolig på Skodsborg, selv foretrak Frederik VII at opholde sig i et stort felttelt i haven. I parken op mod Skodsborgbakken, syd for palæet, blev den markante imiterede drypstensgrotte rejst i 1853. Det altovervejende byggemateriale var kildekalk, som fandtes overalt på Sjælland, og gulvmosaikken var lyse og mørke strandsten lagt i stjernemønster. Gulvet blev senest renoveret i 2007.

Ved købet af Skodsborg i 1852 lykkedes det samtidig kongen at erhverve et større jordstykke nord for palæet fra naboejendommen Retraite. Jorden med et tilhørende hus blev købt for 6.000 rigsdaler af familien Drewsen, der indtil 1851 havde ejet det meste af Skodsborg. Huset blev snart nedrevet, og i årene 1855-57 opførtes den nye karakteristiske receptionsbygning (senere kaldet Villa Rex) ved arkitekten Johan Henrik Nebelong. Skodsborg blev først og fremmest benyttet af kongeparret i sommerhalvåret. Fordelen ved Skodsborg frem for Jægerspris, som kongen købte til grevinden i 1854, var nærheden til det politiske centrum i København. Fra 1857, da salen i receptionsbygningen stod færdig, afholdtes der jævnligt statsråd i Villa Rex i Skodsborg. Efter kongens død i 1863 beholdt grevinde Danner Skodsborg og Jægerspris til sin død i 1874. Mens Jægerspris i kraft af hendes testamente blev omdannet til en velgørende stiftelse for kvinder, blev de to ejendomme i Skodsborg med tilhørende jorder på begge sider af Strandvejen, der strakte sig helt ned til Strandmøllens engdrag syd for Skodsborgbakken solgt ved en auktion i 1874. Intentionen med området var at udstykke jorden til villagrunde samt etablering af et luksushotel, men hverken det påtænkte badehotel i Grevinde Danners Palæ eller en hurtig udstykning af jorden syd for palæet blev realiseret. De første villaer blev opført på skodsborgbakken i slutningen af 1870'erne, mens palæet med kyststrækningen overfor i 1877 blev overtaget af grosserer Phillip. Herfra gik det i 1897 videre til entreprenør Alfred Christensen og igen i 1899 til Handelsbankdirektør Peter N. Damm, der blandt andet lagde skifertag på palæet. Herefter blev palæet indlemmet i Skodsborg Sanatorium. Grevinde Danners Palæ blev totalrenoveret i 1998, og anvendes i dag til mødelokaler og kontorer.

Grevinde Danners Palæ ligger langs med Skodsborg Strandvej, umiddelbart syd for de gamle sanatoriebygninger. Palæet er en fritliggende, pudset længebygning i én etage over en høj parterre med halvvalmet blådæmpet tegltag og rundbuede, zinkklædte kviste på begge sider samt en enkelt asymmetrisk placeret skorstenspibe i rygningen. Den 13 fag lange og forholdsvis smalle bygning har en grå sokkel, en refendfuget, sandfarvet base under en smal kordongesims. Stueetagen med bånd og gesims er hvid, mens indramningerne omkring vinduerne er sandfarvede. Vinduerne er torammede og todelte i den høje kælder samt i kvistene. I stueetagen sidder der klassicistiske korspostvinduer. Mod vest sidder to tofløjede fyldingsdøre, og i gavlen mod syd en tofløjet dør med glas og opdeling lig vinduerne samt en fylding nederst. Foran denne står en ældre støbejernstrappe, ligesom der mod Strandvejen er en ældre søjlebåren støbejernsbalkon. Alle døre og vinduer med forsatsvinduer er hvidmalede. Det indre præges af traditionelle overflader med nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt enkelte bygningsdetaljer, herunder indramninger omkring vinduerne mod gården, fyldingsdøre og høje fodpaneler. I den relativt lavloftede parterreetages sydende står en svungen trætrappe med støbejernsbalustre, der fører op til den høje stueetage, der præges af stuk og tofløjede fyldingsdøre. På begge etager er rumstrukturen defineret af en lang gang mod gården, der dog i parterreetagen er opløst af brede nicher og funktionskerner.

Tagetagen er udnyttet, og der er åbent til kip med fritliggende hanebånd. Materialevalg og rumstruktur er lig de øvrige etager. Mod nord er en ældre bagtrappe. I parken syd for Grevinde Danners Palæ ligger en højtliggende, stor drypstensimiteret grotte, der er opført af kildekalk og med et gulv af mørke og lyse små strandsten, lagt i et stjernemønster. En snoet, delvist indvendig trappe fører på bagsiden op til grottens top, hvorfra der er en betagende udsigt over Skodsborg og det bagvedliggende Øresund.

Den miljømæssige værdi ved Grevinde Danners Palæ knytter sig til bygningens prominente beliggenhed ud til Strandvejen. I samspil med den øvrige ældre bebyggelse indgår palæet i fortællingen om Skodsborgs oprindelige kulturmiljø som et rekreativt fristed på landet, hvor man fra sit lyststed kunne dyrke naturen, skoven, stranden og havet. Den miljømæssige værdi ved grotten knytter sig til beliggenheden på toppen af bakken, hvor den majestætisk troner over parkanlægget og den øvrige bebyggelse. Hertil kommer den imponerende udsigt, både inde fra grotten og oppe fra dens top, hvorfra man kan se ud over Øresund.

Den kulturhistoriske værdi ved Grevinde Danners Palæ knytter sig til fortællingen om, at denne bygning sammen med den nærliggende Villa Rex i anden halvdel af 1800-tallet fungerede som sommerresidens og regeringscentrum for Frederik VII og hans hustru Grevinde Danner. Den lange søjlebårne støbejernsbalkon ud mod Strandvejen vidner om, at kongen fra palæet skulle have en mulighed for at træde frem for folket. Palæets beliggenhed, passende langt fra København, var den ideelle ramme om et landsted, der gav begge parter et fristed. Grevinden kom væk fra København og sladderen omkring hendes borgerlige baggrund, og kongen kunne i Skodsborg dyrke det friluftsliv han elskede. Dette kommer til udtryk i den store grotte han lod opføre på toppen af bakken syd for palæet, hvor han ofte opholdt sig og tillige afholdt sammenkomster.

Den arkitektoniske værdi ved Grevinde Danners Palæ ligger i det ydre i den fritliggende bygningskrops langstrakte og smalle form og afdæmpede farvesætning med hvide facader, sandfarvet base og vinduesindfatninger samt det blådæmpede tegltag. Udtrykket er harmonisk, raffineret og tilpas afdæmpet. De store linjer præger de symmetriske facader med den refendfugede base, bånd og gesims. Den taktfaste vinduessætning, af ældre vinduer, og de mange kviste er med til at understrege bygningens længde. Indramningen omkring vinduerne, hver med et hvidt spejl under, accentuerer stueetagen som bygningens bel-etage, sammen med den aflange og symmetrisk placerede støbejernsbalkon. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til bel-etagens bevarede planløsning med korridorgang langs gårdsiden og stuer en suite med døre placeret en filade ud mod vandsiden. Hertil kommer kontrasten i rumhøjden mellem den lave og enkle parterreetage og den højloftede bel-etage med stuk. Yderligere er der værdi i de ældre bygningsdetaljer, herunder den snoede hovedtrappe, en- og tofløjede fyldingsdøre, høje paneler og vinduesindfatninger. Den arkitektoniske værdi ved grotten ligger i den stærke, halvcirkulære form med en imponerende bueåbning, hvor væggenes tykkelse, som er bredest forneden og tyndere opefter aftegner den simple konstruktion. Hertil kommer den snoede, delvist indvendige trappe på bagsiden, der nærmest usynligt falder i med formen. Endvidere er der arkitektonisk værdi i det enkle og homogene materialevalg, herunder grottens mønsterlagte gulv samt kildekalkens drypstensagtige præg, der understreges af stenenes ubehandlede og grove overflade.

Læs videre om

• De Ovale Haver, Nærum
• De to tidl. portørboliger ved Vedbæk Station, Trørød
• Frydenlund

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen