Gyldencrones Palæ ca. 1900. Kommunal Kaserne 1898-1813
.
Gyldencrones Palæ ca. 1950. Privatboliger siden 1914
.
Gyldencrones Palæ ca. 1979. Bygningen umiddelbart før renoveringen 1979-85
.
Gyldencrones Palæ 1985
.
Sidebygningen 1979, umiddelbart før renoveringen 1979-85
.
Sidebygningen mod Kongegade 1914
.
Sidebygningen under renovering og frilægning af bindingsværket, ca. 1980
.
Sidebygningen mod Kongegade 1985
.
Gyldencrones Palæ og sidebygningen mod Kongegade ca. 1985
.
Bagsiden af palæet 1979, umiddelbart før renoveringen 1979-85
.
Værkstedsbygningen mod Mellemgade. Bygningen blev nedrevet under renoveringen af ejendommen og erstattet af nuværende hegnsmur
.
Renovering af palæet, bagsiden ca. 1980
.
Gyldencrones Palæ 2018
.
Gyldencrones Palæ, gavlen mod Mellemgade, 2018
.
Gyldencrones Palæ, gavlen mod Kongegade, 2018
.
Sidebygningen mod Kongegade 2018
.

Gyldencrones Palæ ligger på Kongegade 1 i Nyborg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. Slottet blev i 1200-tallet udviklet til et kongeligt kastel. Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken – eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade.

Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygningerne var bygget sammen i husrækker. Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550'erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev etableret randgader/voldgader og Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne og vest for slottet blev anlagt en ny vold. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret. Nyborgs opståen som fæstningsby og de dermed givne udviklingsbetingelser kan stadig aflæses i bykernen indenfor fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. Bykernen bestod i 1700-tallet mestendels af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte.

Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde stor betydning for byens vækst.

Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.

Gyldencrones Palæ, også kaldet Kommandantboligen, blev opført i røde munkesten i 1600-tallet, og efter branden i 1797 blev bygningen sat i stand efter tidens klassicistiske stilideal. Forhuset har under pudsen spor af tidligere kurvehanksbuede vinduesåbninger og udsmykninger samt af en tidligere portgennemgang midt i forhuset. Bygningerne har navn efter den danske officer Christian Vilhelm baron Güldencrone (1747-1818), der boede i bygningen, efter han i 1794 blev fæstningskommandant i Nyborg indtil 1809. Herefter fik palæet anvendelse som latinskole. Senere blev bygningen anvendt til realskole, og siden kaserne frem til 1913, da garnisonen blev nedlagt. Herefter blev bygningerne indrettet til lejligheder med grundplaner, der nogenlunde svarer til dem, der ses i dag. Bygningerne blev senest omfattende istandsat i 1980'erne.

Beskrivelse

Gyldencrones Palæ ligger i Nyborgs gamle bykerne ud til Møllegraven og Nyborg Slot. Forhuset er placeret med facaden ud til Slotsgade og gavlene mod Mellemgade og Kongegade. Sidehusene, der er bygget sammen og fremtræder som et mod gaden, ligger med facaderne ud til Kongegade. Bag bygningerne er et brolagt gårdrum, der afgrænses af en mur mod Mellemgade.

Forhuset er i to etager med kælder. Det er grundmuret, pudset og gulkalket på en kampestenssokkel. Taget er helvalmet, kraftigt opskalket og hængt med røde vingetegl, og i rygningen er tre skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel, udkraget bånd og krave. Den midterste skorsten har dobbelt løb. Forhuset er udsmykket med hvide, kvadrede liséner og hjørnelisener samt en kraftig, hvid sparrenkopgesims. Sidehusene er i to etager, og opført i overkalket, righoldigt bindingsværk med murede tavl på en gråpudset sokkel. Mod gården er et muret trappetårn, og den underste etage af sidehuset mod øst er grundmuret. Heltagene er hængt med røde vingetegl, inddækket af hvidmalede sugfjæle mod gården og en hvid gesims mod gaden. I rygningerne er i alt to høje skorstenspiber udført som forhusets. Imellem de to sidehuse er en brostensbelagt portgennemgang, der mod gaden aflukkes af en grøn, rundbuet, tofløjet revleport med gående dør. I portgennemgangen er overkalkede vægge af bindingsværk og et plant, hvidt loft med påsatte lister. Fra portrummet er der adgang til begge sider, dels ad en nyere dør mod nord, dels ad to nyere, sidestillede døre med ruder og tredelte overvinduer. Endvidere ses en nyere dør med firdelt overvindue ud til gården, og i gården fører en støbt kældertrappe til en nyere kælderdør i forhuset. Der er ligeledes en nyere dør i trappetårnet. Vinduerne i facaderne og gavlene er krydspostvinduer med underdelte rammer. Mod gården er vinduer af varierende type, men mestendels torammede vinduer med firdelte rammer. I forhusets sokkel er lave, torammede vinduer, der mod gården sidder i kurvehanksbuede stik. Endvidere er der to ældre støbejernskældervinduer i gårdsiden, og i den søndre gavl er der blændede vinduer. Vinduerne har mestendels nyere, traditionelt udførte rammer, nogle med overførte beslag og ældre karme. Døre og vinduer er malet hvide.

Gyldencrones Palæ er indrettet til i alt seks lejligheder, to på hver etage i forhuset og én på hver etage i det østre sidehus. Hovedtrappen er en ældre trappe med drejede balustre placeret i det vestre sidehus, her ses også brystningspaneler af lodretstillede brædder og ældre sidestillede fyldingsdøre, der fører ind til lejlighederne. Dørene er enfløjede fyldingsdøre, som er adskilt af en kanelleret karm. I dørenes øvre halvdel er der opsprossede vinduer med strukturglas og bølget overkant, og herover overvinduer med grønne ruder og halvcirkulære sprosser. Bagtrappen i det lille trappetårn i gården er ligeledes en ældre, lukket trappe af træ. Lejlighederne har på traditionel vis stuer mod gaden og værelser samt køkken mod gården, hvor det er muligt. Gulvene er linoleums- og parketgulve, vægge og lofter er pudsede. I stuerne i forhuset er stukkatur. Der er bevaret flere en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter og hængsler. I forhuset er flere lysnings- og brystningspaneler. Tagetagerne er uudnyttede og har ældre bræddegulve, synlige tagkonstruktioner og skorstene. I forhusets tagetage er hængeværk og rester af tidligere kamre i den søndre gavl.

Kælderen under forhuset består af et krydshvælvet rum mod syd, mens den nordre delt er opdelt i depotrum af nyere bræddevægge. Op ad den nordre gavl er rester af et ildsted med bevaret ildstedshammer og -kappe. Gulvene er støbte, vægge og hvælv er pudsede og kalkede. I den nordre del af kælderen er der synligt bjælkelag på murede aftrappede knægte.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Gyldencrones Palæ knytter sig til den markante placering ud til Møllegraven, hvor bygningerne ved deres placering medvirker til at opretholde bebyggelseslinjen i Slotsgade, Kongegade og Mellemgade. Dermed udgør bygningerne en væsentlig del af Nyborgs middelalderlige gadenet og er samtidig en markant del af indramningen af Slotsholmen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Gyldencrones Palæ som et velbevaret eksempel på et finere borgerhus opført før Nyborgs store brand i 1797 og således til opførelsen i munkesten, til de høje etager og det stejle, helvalmede tag samt hjørnerne, der ikke er afskårne som på ildebrandshusene, der afslører at bygningen er opført før branden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til bygningernes udvikling gennem tiden. Den senere ombygning efter branden er tydelig i forhusets overpudsning og de klassicistiske, hvidtede dekorationer i form af liséner og sparrenkopgesims samt i vinduernes korspostformat. Hertil kommer sidebygningernes portgennemkørsel og deres egnskarakteristiske, righoldige bindingsværk samt alle skorstenspiber, der vidner om den tidligere opvarmning ved brændeovne samt madlavning ved ildsteder. Der er endvidere kulturhistorisk værdi ved det klare bygningshierarki imellem det repræsentative forhus og de mindre fine bindingsværkssidehuse.

I det indre har særligt kælderen med krydshvælv, kraftige mure og knægtbårne bjælker kulturhistorisk værdi, ligesom også resterne af ildstedet i kælderen vidner om bygningens alder. Palæets indretning fra omkring år 1800 med stuer en suite mod Slotsgade, kan stadig ses i forhusets stuer mod gaden, hvor den store loftshøjde er bevaret samt i fyldingsdørene, stukkaturen, lysnings- og brystningspanelerne. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i de på traditionel vis uudnyttede tagetager, synlige konstruktioner og skorstene samt rester af tidligere kamre. Hertil kommer den ældre lejlighedsinddeling fra begyndelsen af 1900-tallet, der særligt er tydelig i hovedtrappen og i de oprindelige hoveddøre til forhusets lejligheder samt ved den traditionelle placering af lejlighedernes stuer mod gaden og værelser og køkkener mod gården. Endvidere kommer de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningernes alder og udvikling.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Gyldencrones Palæ knytter sig til hierarkiet mellem det markante forhus, der står i kontrast til de to lavere og udekorerede sidehuse, hvis overkalkede bindingsværk giver en karakteristisk stoflighed. Forhuset fremtræder modsat herskabeligt med hvidtede dekorationer, stejlt, valmet og smukt opskalket tag, taktfast, symmetrisk komposition og pudsede mure. Den fornemme karakter forstærkes af proportioneringen, og etagernes højde fremhæves af lisénerne. Gyldencrones Palæ udgør dermed et veldefineret og helstøbt bygningsanlæg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links