Hørsholm opstod på kongeligt initiativ. Sommerresidensen Hirschholm blev nyopført fra 1730, og i den forbindelse blev et areal nord for slottet udlagt til anlæggelse af en by. I 1739 fik den kommende by Hørsholm status af købstad, og tilflyttere blev tilbudt gunstige vilkår. Efter 1771 blev Hirschholm Slot imidlertid ikke længere brugt, og 1810‑12 blev det revet ned. Hermed forsvandt byens vigtigste økonomiske grundlag. Til gavn for erhvervslivet blev slottets avlsbygninger dog bevaret og anvendt som militær garnison.
Ved grundlæggelsen fik Hørsholm ret til at etablere et bystyre, men byens beskedne størrelse forhindrede, at dette blev realiseret. Kirkesognet Hørsholm blev oprettet i 1790 ved udskillelse fra Birkerød, og da selvstyre i landsognene blev etableret i 1842, indgik Hørsholm i sognekommunen af samme navn. I 1801 var sognets befolkningstal 1.068, heraf 479 i byen Hørsholm. I 1850 var tallet for sognet 1.473, heraf ca. 400 i Hørsholm.
Fra 1850’erne blev garnisonen i Hørsholm reduceret, og i 1868 blev den nedlagt. Byens erhvervsliv led under dette, og befolkningstallet steg langsommere end i andre nordsjællandske byer. I 1873 var befolkningstallet i byen oppe på 571, og i 1890 var det 670.
I 1867 blev købstadsrettighederne endeligt opgivet. Bag beslutningen lå en erkendelse af, at byen ikke økonomisk kunne bære et selvstyre, da de offentlige udgifter krævede finansiering gennem skatteindtægterne fra både land og by.
Hørsholm nød dog godt af sin fordelagtige placering på kongevejsnettet, der førte trafikken mellem København og Helsingør gennem byen. Desuden var byen hjemsted for flere embeder og institutioner, der gjorde den til et regionalt centrum. Hørsholm Klædefabrik udviklede sig fra 1880’erne til en moderne virksomhed med flere hundrede ansatte. Et par private skoler blev placeret i byen, bl.a. Hørsholm Realskole i 1865.
Med åbningen af Kystbanen i 1897 fik Hørsholm del i sognets generelle vækst, og der opstod mange virksomheder inden for service og handel foruden enkelte produktionsvirksomheder som jernstøberi og mejeri, og et stateligt rådhus blev opført 1916‑18.
Omkring 1920 var Hørsholm endnu en veldefineret by. Den store Hørsholm Klædefabrik havde stadig mange ansatte, og langt de fleste af kommunens handlende og småhåndværkere havde til huse i byen. Her lå også de offentlige og halvoffentlige institutioner: rådhus, posthus, ting- og arresthus, apotek, skoler og amtsstuefilialen.
Kommunens vækst betød efterhånden, at det åbne landskab omkring Hørsholm blev erstattet af villakvarterer, og i løbet af få årtier smeltede kommunens lokalsamfund sammen, både bebyggelsesmæssigt og befolkningsmæssigt. Hørsholm fortsatte som det vigtigste forretningskvarter, men der var ikke længere tale om et bysamfund, der kan beskrives adskilt fra kommunen i øvrigt.
