Hans Meinertsens Gård, Helsingør

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Forhuset er opført i 1781 for færgemand Hans Meinertsen. Det to etager høje hus opførtes i grundmur til tre sider, men i bindingsværk på bagsiden. Til gaden kronedes facaden af en tre fag bred gavlkvist. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i bygningens ydre. Det toetages sidehus til højre i gården er opført samtidigt med forhuset. Huset blev opført i grundmur til to sider og indrettedes i første etage til portrum, trappe og tørvehus, i anden etage til beboelse. Bindingsværkssidehuset til venstre i gården er opført før 1761, hvor det beskrives som en elleve fag lang bindingsværksbygning. En etage høj med gebrochen tag over og kælder under. I bygningen var et brygge- og brændevinsinventarium. Begge sidehuse er omkring 1970 blevet ombygget til lejligheder. Det to etager høje grundmurede baghus er opført i 1882 for købmand N.A.C. Sørensen og bagermester O. Jørgensen enke. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlig ændringer i bygningens ydre.

Strandgade 52 markerer sig i husrækken, som et højt og stateligt hus med frontgavl og trekantfronton og en stor port i sydenden. Det murede og pudsede forhus føjer sig fornemt ind i de historiske omgivelser på Strandgade. Ejendommen indeholder i dag overvejende boliger og et enkelt erhverv. Forhuset er grundmuret og rødkalket på tre sider, men gårdsiden står i enkelt 1700-tals bindingsværk med hvide tavl og rødt tømmer. Huset er to etager højt med en ekstra etage i den store, let fremspringende gavlkvist og der er fuld kælder under med nedgang fra gaden. Taget er et heltag med røde tegl og der er en stor køkkenskorsten med sokkel og krave i rygningen. Mod gården er taget gennembrudt af fire store ovenlysvinduer. I facadens nordligste fag er en stentrappe op til den fornemme, dekorerede indgangsdør med overvindue. I det sydligste fag er den store rundbuede port med slutsten i toppen af buen. Porten er en oprindelig revleport med ganglåge. Vinduerne er overvejende firerammede med to ruder i underste ramme. Alt træværk er malet i en dyb mørkegrøn farve.

Sidehuset til højre i gården er i bindingsværk mod gården, to etager højt og er mindst 11 fag langt. Bindingsværket står på en sokkel og er opført i meget enkelt 1700-tals bindingsværk, formentlig i fyr. Tavlene er gulmalede, men tømmeret er rødmalet. I hvert andet fag er der vinduer og derfor er løsholtet flyttet ned. Op mod taget er en profileret, rødmalet trægesims. Bygningen er dækket af et heltag med røde tegl med enkelte tagvinduer, men i store træk uden åbninger. De første fire fag op mod forhuset i stueetagen fungerer som portrum, hvorfor topremmen her er forstærket med skråstivere. Der er afvisersten op ad portstolperne, men der har ikke været port ind mod gårdrummet.

Til venstre i gården er et tilsvarende langt, grundmuret, pudset og gulmalet sidehus i en etage, men med en høj mansardetage, dækket med røde vingetegl. I mansarden er fem vinduesfag. Under dette sidehus er der en mindre kælder med nedgang fra gården. Alle vinduer i sidehusene er nye, men udført traditionelt. Der er også en del nye døre, blandt andet en terrassedør med skodder i det nordre sidehus. Alle vinduer og døre er ind mod gården malet mørkegrønne. Baghuset er to etager højt, grundmuret, med en tynd, gulmalet berapning over en sortmalet sokkel, syv fag langt med et heltag af røde vingetegl med en skorsten med sokkel og udkragning i rygningen. Murene afsluttes mod taget af en enkel toledet gesims. Indgangsdøren fra havesiden, Jernbanevej nr. 10B, ligger i midterfaget og er en nyere revledør med overvindue. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte og er i de yderste fag brede med seksrammede vinduer, mens de øvrige fag er firerammede vinduer. Der er skifersålbænke under vinduerne.

I det indre af forhuset er kælderen et stort rum, delt af midtskillemuren, hvor der er en rundbuet døråbning, som i dag er lukket med en ny revleport. Kælderen har et nyere teglgulv, kalkede vægge og gipsplader mellem de synlige bjælker. Kælderen er ind mod gården indrettet til vaskekælder med mere. Fra hoveddøren fører en elegant og karakteristisk 1700-tals toløbstrappe op gennem etagerne med den glatte gennembrudte gelænderrække og en asymmetrisk håndliste. Både på første og anden etage er rummene udstyret med fuldpanellerede vægge mod gaden og brystningspaneler på de øvrige vægge. I vindueslysningerne er der ligeledes paneler og på første salen indfældede skodder. Panelerne er den for perioden typiske karnis og spejlene er dobbelte. Lofterne er pudsede og har en for del 1700-tallets karakteristiske loftgesimser. Køkkenskorstenens store åbning ses på begge etager. Så godt som alle døre er oprindelige tofyldingsdøre med dobbelte spejle og ud mod trappen med rundede hjørner på fyldingerne, dog er hængsling og låsetøj fornyet. Indfatningerne er stadig præget af barokkens mange led og næsten underskæringer og der er fodklodser ved gulvet. Vinduerne er både mod gade og gård moderne med profilløse, retkantede lod- og tværposte. Alle gulve er dækket af tæpper eller lignende, men de gamle gulve ligger formentlig neden under. Begge sidehuse er præget af indretningen til boliger, som så vidt vides har fundet sted først i 1970'erne. Sidehusene har tidligere været anvendt til opmagasinering og stalde, så derfor er der ikke mange gamle snedkerdetaljer i lejlighederne her. Rummene er gennemgående meget store, men samtidig smalle på grund af sidehusenes ringe dybde. Alle overflader er nyere: trægulve eller vinyl, gipsvægge, enkelte pudsede vægge, smalle loftsbrædder eller gipsplader og nyere døre og vinduer. Den samme aptering gør sig også gældende i baghuset. Baghusets indre er også indrettet til boliger, hvoraf to er indrettet med køkken i baghuset og med stuer og kamre i det nordre sidehus, mens lejlighederne til den anden side har køkken mod gården, og et par rum i det sydlige sidehus. Både indretning og overflader er nyere, men overvejende med traditionelle materialer, ligesom der hverken er ældre døre eller vinduer i disse lejligheder.

Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som bagstræde til Strandgaden. Karrernes nuværende matrikelskel afspejler tydeligt de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade .Strandgade 52 er en af de største, måske den største, bevarede gård på sydsiden af Strandgade, selvom flere af dens genboer på nordsiden er af en anseelig størrelse. Det var først i slutningen af 1600-årene, at den gamle bymur mod stranden blev sløjfet og det blev muligt at bygge her, men pladsen var attraktiv, ikke mindst i den blomstringsperiode for byen, som slutningen af 1700-tallet var. I dag er Strandgade 52 med til at understrege det historiske byrum i denne del af Strandgade. Meinerstens Gård er en vigtig bygning i gaden, fordi den er så markant og høj, og så alligevel i samklang med de andre ældre og nyere huse på begge sider af Strandgade.

Bygningsanlægget har stor kulturhistorisk værdi, for det stadig rummer fortællingen om en stor bygård med det fine forhus, hvor der var indrettet fornemt udstyrede boliger og en kælder, hvor den store kældertrappe gjorde det nemt at anvende kælderrummet til lager. Den store port gennem forhuset gjorde det muligt at køre ind med hestevogn og anvende de lange sidehuse til lager og bryghus.Der er også kulturhistorisk værdi i den traditionelle bygningskonstruktion, snedkerdetaljerne og byggematerialerne, samt den bevarede planløsning med de fine stuer mod gaden og køkkenet ved overgangen til det ene sidehus. Bygherren, Hans Meinertsen, må have været en driftig færgemand, siden han har haft midler til at opføre det store anlæg. Ejendommens størrelse bærer i sig selv vidnesbyrd om, hvor langt en færgemand kunne nå i den florissante handelsperiode.

Forhusets arkitektoniske værdi ligger husets karakteristiske 1700-tals proportionering med høje etager, gavlkvist og trekantfronton, de pudsede mure og den høje portbue. Det har en sluttet bygningskrop og et mod gaden ubrudt tag, der går godt i spænd med den øvrige, historiske bebyggelse på stedet. Sidehusenes lange tage og tætte vinduesrækker i bindingsværksvæggene mod gården er med til at omslutte gårdrummet og holde hele anlægget sammen. Baghuset lukker gården af og indgår naturligt i helheden med sine tilpassede proportioner og traditionelle materialeholdning. I det indre af forhuset er det rummenes gennemførte og oprindelige snedkerudstyr dog fraset vinduerne og lofternes gesimser, samt ikke mindst den statelige og oprindelige trappe, der er en del af de arkitektoniske værdier. Heri indgår også de bevarede del af den oprindelige plan.

Læs videre om

• Lappen 26, Helsingør
• Lappen 38, Helsingør
• Lütkens Gård, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen