Lütkens Gård ligger på Stengade 82 A i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Stengade var byens brolagte hovedgade, på hvis sydside smalle stræder strakte sig cirka 50 meter ned mod stranden. På de snævre, langstrakte grunde mellem stræderne opførtes eksklusive forhuse uden port mod Stengade og langstrakte sidehusbebyggelser ned til fortovet på strandbredden, der lå omtrent, hvor det nuværende Strandgade ligger. I Helsingør gør en særlig håndværkerklassicisme sig positivt gældende. Blandt klassicismens ret få blank murede huse er en variant, hvor et tilbageliggende midterparti står i røde mursten, mellem pudsede siderisalitter, og i kraft af farve- og struktur-forskelle, forstærker midterparitets indramning. Som oftest er disse facader forsynet med et enkelt kordonbånd mellem etagerne og under taget med en enkel udkraget gesims enten med sparrenkopper eller tandsnit. Vinduerne, der nu har større rammer forneden end foroven det såkaldte dannebrogsvindue, har ofte en pudset indfatning. Det forekommer også, at hele eller dele af underfacaden er refendfuget, dvs. pudset i vandrette bånd, for at understrege fundamentet.

Stengade 82 var på kaptajn Lytkens tid i 1761 et toetagers bindingsværkshus på ti fag. Men det blev nedrevet i 1828 og det nuværende seks fag og tre etager høje, grundmurede hus blev opført for brygger og brændevinsbrænder Christen Jeppesen. Her boede han og drev samtidig et ølbryggeri. Fra 1839 var der øltapperbutik i kælderen med en kældernedgang fra gaden. I 1847 købte Carl Wiibroe huset og naboejendommen (Stengade 80) og lagde her grunden til det kendte Wiibroeske bryggeri. Det ikke fredede, grundmurede sidehus i seks fag, kælder og tre etager samt en kvistetage opførtes for samme ejer. Indtil 1862 var bygningen indrettet til bryggerivirksomhed, herefter blev første og anden etage indrettet til beboelse, hvorimod tredje og fjerde etage stadig fandt anvendelse som malt- og sædeloft. Baghuset, som ikke er fredet, blev opført samtidig med forhuset. Af de ti bindingsværksfag var kun de seks oprindelig i fire etager; de øvrige fire fag blev i tiden mellem 1839 og 1847 forhøjet til fire etager for brygger Carl Wiibroe. Baghuset stod ved opførelsen med hele første etage åben til gården; i 1839 blev seks fag lukket og indrettet til stalde.

Beskrivelse

Stengade 82A er en høj og statelig ejendom, som med sine tydelige markeringer af yderfagene og en lille frontispice over midterfagene, træder klart frem i husrækken på dette sted af Stengade. Sammenbygget med forhuset er et sidehus, hertil kommer et baghus; hverken sidehus eller baghus er fredede. Forhuset indeholder tre boliger. Over en høj, sortmalet sokkel, står huset i seks fag og tre etager over en kælder, grundmuret med røde tegl i krydsforbandt. Yderfagene er pudsede og malet hvide med silikatmaling. Det samme gælder det vandrette profilbånd mellem stuen og første etage, samt den kraftige sparrenkopgesims under taget. Frontispicen over de fire midterste fag har en meget enkelt gesims og et vindue med buet overkant i midten. Taget er et heltag med røde vingetegl med to store skorstene med sokkel i rygningen. De pudsede yderfag er refendfugede i stueetagen og der er henholdsvis en port med fladbuet overkant samt en kældernedgang med skrålemme i hvert af fagene. Vinduerne i kælderen er nyere, mens de øvrige vinduer er oprindelige og har fire rammer med to ruder i nederste ramme. Alle vinduer er hvidmalede.

På gårdsiden er forhuset kun synligt for portfagets vedkommende, men her er to vinduer magen til gadefacadens, mens der i faget op mod sidehuset er to meget høje vinduer med buet overkant og krydssprosser. Gårdsiden er rødkalket og har øverst en enkel, udkraget gesims. I det indre er portrummet med lige, gipsbeklædt loft og cementfliser, men de gulpudsede vægge har på den nederste del høje, rødmalede fyldinger. Bagest i portrummet er der et indgangsparti med døre dels til kælderen, dels ind til trapperummet. En støbt trappe fører ned til kælderen, der har fungeret som ølbutik i husets første periode. I dag er kælderen indrettet til fællesrum med nye gulve, pudsede vægge og lofter. Husets eneste trappe er en oprindelig toløbstrappe, hvor vangerne er dekoreret med udskårne cirkelslag. Gelænderet er usædvanligt, men formentlig originalt, og består af kvadratiske sceptre, der er sammensat i en art kineseri. Under trappen er et aflukke med en oprindelig, lav tofyldingsdør.

De tre lejligheder på hver etage har en ganske velbevaret plan, med en fin stue på fire fag mod gaden med en kaminplads, indrammet af træpilastre og med rundbuet, halvcirkulært hul til ovnen. Stuen er på begge sider flankeret af et-fagskabinetter, dog ikke i stueetagen, hvor porten tager pladsen fra det ene kabinet. Disse stuer er forbundet med tofløjede trefyldingsdøre med indstukne hængsler og indfatninger fra opførelsen. Lejlighederne i stuen og på første sal har oprindelige paneler langs væggene og lysningspaneler i stuen med indfældede skodder. Alle lejlighederne har store, trukne gesimser i rummene; på førstesalen (beletagen) er gesimsen endda forsynet med akantuskonsoller. Lejligheden på tredje sal har inddraget et stykke af den øverste repos til køkkenet mod gården. Vinduerne har hulpost og er for en stor del, hvis ikke overalt, oprindelige; rammerne er dog fornyede.Tagværket er et oprindeligt hanebåndstagværk af fyr, som i de seneste tiår er forsynet med fast undertag. Gavlen mod nord er muret, mens gavlen mod syd er af (for en stor del fornyet) bindingsværk. Vinduet i frontispicen er nyligt istandsat; oprindeligt må der har have været et par lemme for åbningen.

Miljømæssig værdi

Huset indgår i rækken af etageejendomme fra den klassicistiske periode, som særligt præger Stengade op mod Wiibroes Plads. Der er nærmest et lille kvarter i dette område af Stengade, hvor husene har et stilmæssigt familieskab, som er karakteriseret ved, at en del eller hele facaden står med den lokale mørkrøde mursten eller er suppleret med pudsede partier for at markere hjørner eller endefag. Det ses for eksempel på Stengade 78, Stengade 79 og hjørnehuset, Stengade 84/Sophie Brahesgade 2 og Sophie Brahesgade 6. Derfor understøtter Lütkens Gård stedets miljømæssige værdier.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i bebyggelsestypen med et forhus, et sidehus og et baghus, som bærer vidne om en pladskrævende produktion, i dette tilfælde ølbrygning, som særligt sidehus og baghus har været anvendt til, mens forhuset med sine fint dekorerede interiører har været boliger for holdne folk. Som kulturhistorisk værdi er også, at Stengade 82A var stedet, hvor Carl Wiibroe startede sit hvidtølsbryggeri og øludsalg.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den klare kompositoriske opdeling af facaden, symmetrien, spillet mellem den blanke mur og de lystfarvede, pudsede yderfag, som ydermere er dekoreret med refendfugning, den senklassicistiske port med portbuens topsten og vinduernes opdeling, der var den nye vinduestype for perioden. Det udbrudte tag og de store, kraftige skorstene er en del af de arkitektoniske værdier. Det samme gælder den velbevarede tagkonstruktion. I det indre ligger de arkitektoniske værdier i den oprindelige hovedtrappe, i hoveddørene, hulpostvinduerne mod gaden, de fuldpanelerede vægge, vægpanelerne, lysningspaneler samt indfældede skodder i stueetagen, kaminstederne med indfatninger og alle de oprindelige indvendige døre med hængsling og indfatninger, samt ikke mindst de store, dekorative loftgesimser. Endelig er de velbevarede planer med stue og kabinetter mod gaden og køkken mod gården en del af de arkitektoniske værdier.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links