Hedvigs Hus, Hals

Hedvigs Hus (navngivet efter sidste private ejer, Hedwig Melchiorsen) menes opført ca. 1675. Bygningen bestod ved opførelsen af blot fem fag, men er udvidet successivt med et eller et par fag ad gangen, formentlig bestemt af tilgangen til vragtømmer . Den vinkelrette ladebygning på husets sydside samt tværbygningen ved vestgavlen hører til de seneste tilføjelser.

I 1994 købte Læsø Museum ejendommen. Huset var da stærkt forfaldent, og museet har gennemført en omfattende restaurering af bl.a. tangtaget og en delvis tilbageføring til en traditionel indretning anno 1850.

Ca. 2004 blev tværbygningen ved vestgavlen forlænget med to fag mod sydøst.

Hedvigs Hus ligger i den østlige ende af Læsø, lidt vest for de to bydannelser Gammel Østerby og Østerby Havn. Den lange, snorlige Linievejen, hvorpå huset ligger, løber igennem hele øens østlige halvdel, omtrent fra hovedbyen Byrum til Læsøs nordøstspids. Vejen danner samtidig skel mellem to karakteristiske landskabstyper: sandflugtsområdet mod nord (udmarken) og de små opdyrkede jordlodder mod syd (indmarken).

Hedvigs Hus er et oprindeligt enlænget hus, NØ-SV-orienteret med stald i østenden og beboelse i vestenden. Huset er 13 fag langt, hvor-til kommer tværbygningen mod SV, hvis bredde svarer til yderligere tre fag. Tværbygningen strækker sig et fag mod NV og to fag mod SØ (den nyeste tilbygning) foruden hovedhusets bredde, i alt seks fag. I den østlige ende er der mod SØ tilbygget en fire fag lang ladebygning. Mod NV er tilbygget et lille bislag med lokum.

Som det er typisk for Læsø, er bindingsværket simpelt. De ældste dele er uden løsholte, blot med stolper på syldsten. I de sidst tilbyggede dele findes både løsholte og dokke. Tavlene er dels lerklinede, dels murede med ubrændte sten, brændte sten og cementsten. Alle tavl er kalket hvide.

Der er tangtag på hele huset, inkl. den nyeste tilbygning mod SØ. Mønningen er af græstørv. Alle gavle er tængede, og i begge tværbygningens gavle er der tænget rundt om luger. Der er ført to skorstenspiber gennem mønningen. Den nordøstligste skorsten er ny, men ført op igennem et gammelt skorstenshul i forbindelse med museets retablering af bageovn i bryggerset. Skorstenen i SV er ligeledes ny og opført sammen med tilbygningen.

Dele af den oprindelige tagkonstruktion, med spor af genbrugt skibstømmer, eksisterer stadig, men der er foretaget en del forstærkninger, bl.a. er der tilføjet langsgående stabiliserende bjælker i begge sider.

Yderdørene er revledøre af forskellig alder, grønmalede eller sorttjærede. Hoveddøren mod SV er forsynet med et smalt vindfang i træ, en typisk detalje i Læsø-byggeskikken.

De fleste vinduer er småsprossede, et- og tofags, men rammeopdeling med kun to tværsprosser ses også. Mod SØ findes tre trefags vinduer med to tværsprosser i hver ramme. Vinduerne er grønmalede med hvide sprosser og kitfase. Flere af vinduerne har trekantet sprosseprofil, som er karakteristisk for Læsø.

Der er sket en del ombygninger og tilføjelser i forbindelse med istandsættelsen og overgangen til den nye museumsfunktion, bl.a. udvidelsen af tværbygningen i den vestlige ende. Tilbygningen, der er udført i bindingsværk og har tangtag som resten af huset, indeholder toiletter og et tekøkken.

Hedvigs Hus består som ovenfor anført af en beboelsesdel mod sydvest og en landbrugsdel mod nordøst. Den traditionelle grundplan og indretning er dels opretholdt, dels genskabt. Inden for hoveddøren i SV ligger forstuen og bag denne et lille kammer. Fra forstuen er der mod vest adgang til storstuen, som blev brugt til fest og højtider, men som også kunne lejes ud til indlogering af strandede søfolk. I Hedvigs Hus må storstuen oprindelig have været uden opvarmning, men er nu udstyret med brændeovn. Der er to væggennembrydninger i sydvæggen mellem storstuen og den nye tilbygning med tekøkken og toiletter. Fra forstuen går man mod øst ind i dagligstuen, som opvarmes med en bilæggerovn. I værelset øst herfor har man genskabt en traditionel struktur med et smalt køkken og et bagvedliggende sovekammer med alkove, som kunne udnytte varmen fra skorstenen. I køkkenet er der tilsluttet et brændekomfur. Fra køkkenet er der udgang til bryggerset med rekonstrueret bageovn i ubrændte lersten og gruekedel.

Bindingsværket er synligt i de fleste af beboelsesrummene. Ydervæggene er dog nogle steder isoleret med en ekstra bagmur. Lofterne er med synlige bjælker og loftbrædder med spor af reparationer og forstærkninger.

Gulvene er i hovedsagen trægulve med brædder af forskellig bredde og alder. I forbindelse med museets overtagelse af huset er der udlagt et gulv af marksten/brosten med cementfuger i køkkenet og forstuen.

De fleste indvendige døre er tofyldingsdøre med tidlige hamborg-hængsler.

Husets nordøstlige del indeholder stald, lo og lade, sidstnævnte i sidelængen. Store dele af indretningen er bevaret. Det gælder bl.a. grisebokse, hestespiltove og gulvbrolægning med grebning.

Hedvigs Hus indgår i et værdifuldt kulturmiljø med andre helt eller delvist tangtækte gårde. Bygningens placering på overgangen mellem sandflugtsområdet i nord og de opdyrkede jordlodder i syd vidner om tidligere tiders landbrugsdrift på øen.

Hedvigs Hus står med komplet tangtag, simpelt bindingsværk på syldsten og en række andre egnstypiske træk. Det er endvidere et af de få anlæg, der er bevaret som en helhed med beboelse i den ene ende og stald/lade i den anden. Den successive udvidelse af gården med et eller få fag ad gangen er sammen med anvendelsen af skibstømmer et vidnesbyrd om de vanskelige forhold, hvorunder bygningskulturen har udfoldet sig på Læsø. Den håndværksmæssige udførelse af vinduer og døre vidner tillige om ældre byggeskik og materialeholdning.

Bygningens smalle, langstrakte hovedform og det funktionsbestemte udtryk med de naturligt placerede sidebygninger, bindingsværkets fagopdeling og tangtagets store volumen med vaskervolden nederst har selvstændig arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Alleen 1, Andrines Hus
• Danzigmannvej 2
• Mosevej 16

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen