Hillerød Kommune har de seneste fem årtier haft en markant vækst i befolkningstallet. Fra 1971 til 2017 voksede antallet af indbyggere i den nuværende kommunes område med 42 %. Frem til 2045 stiger det yderligere 14 % ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik.
I takt med det stigende befolkningstal har et omfattende boligbyggeri ført til en boligmasse, der er nyere end på landsplan. Kvadratmeterpriserne er noget lavere end i Region Hovedstaden som helhed.
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Hillerød Kommune og hele landet.
Solfangeranlæg i den nye bydel Ullerødbyen i Hillerød.
Den 1. januar 2017 boede der 50.109 personer i Hillerød Kommune. 1970’erne var præget af et stigende antal indbyggere, men udviklingen tog igen for alvor fart fra begyndelsen af 1990’erne. Alene fra 1990 til 2017 steg befolkningstallet med 27 %. Denne vækst var langt stærkere end i landet som helhed og især stærkere end i Region Hovedstaden (Figur 1).
Det årlige antal indenlandske nettotilflytninger til Hillerød Kommune var gennemsnitligt 111 fra 2007 til 2016. I fremskrivningsperioden forventes en nettotilflytning på omkring 200 om året. Siden 2007 har den årlige nettoindvandring til kommunen gennemsnitligt været 186 personer, med et maksimum på 389 i 2015.
Befolkningsudviklingen hænger også sammen med, at der har været et fødselsoverskud (flere levendefødte end døde) i mere end ti år: I fremskrivningen vurderes det, at der frem til 2025 vil være et stigende fødselsoverskud og herefter et konstant fald, som i 2037 resulterer i et fødselsunderskud, der fortsætter perioden ud. Denne udvikling hænger sammen med, at mens antallet af levendefødte stiger med 15 %, stiger antallet af døde med 40 % pga. det voksende antal ældre i kommunen.
Hillerød Kommune laver hvert år sin egen befolkningsprognose, som i modsætning til Danmarks Statistik inddrager kommunens viden og forventninger til de forskellige bydele i Hillerød. De mange udbygningsplaner – bl.a. Favrholm og Ullerødbyen og på Møllebrogrunden – medfører, at kommunen regner med en større befolkningsvækst. I 2026 vil der ifølge fremskrivningen fra Danmark Statistik være ca. 53.000 indbyggere i Hillerød Kommune. Ifølge kommunens egen prognose vil der være ca. 58.000.
Den samlede fertilitet (antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den frugtbare alder) i Hillerød Kommune har været svingende, men var i 2016 på 1.947. Det er højt i forhold til hele landet og især i forhold til Region Hovedstaden, hvor tallet i 2016 var 1.702 børn pr. 1.000 kvinder.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende har de seneste ti år været lidt lavere end i regionen. I 2016 var den 28,9 år mod 30,3 år i Region Hovedstaden.
Aldersfordelingen i Hillerød Kommune afviger ikke væsentligt fra niveauet på landsplan.
I fremskrivningen fra Danmarks Statistik falder andelen i den erhvervsaktive alder i kommunen til 56,4 % i 2045. Samtidig er kommunen på vej mod en befolkning med en større andel over 65 år på en måde, der er tæt på landstendensen.
Hvis kommunens egen befolkningsprognose kommer til at holde stik, vil den medføre en anden aldersfordeling i tiåret fra 2017 til 2026. Det skyldes især, at kommunens planer indebærer en stor tilflytning af børnefamilier.
Indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 3,7 % af befolkningen i Hillerød Kommune, var i 2017 steget til 12,0 %. Det er på niveau med landet som helhed men noget lavere end i Region Hovedstaden, hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 18,9 % i 2017.
I perioden 2008‑17 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år til hhv. 4.570 og 1.431. I 2017 udgjorde indvandrere fra ikke-vestlige lande 60 % af indvandrergruppen.
Blandt de 1.834 indvandrere i 2017 med oprindelse i de vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgjorde indvandrere fra Polen, Rumænien, Litauen, Norge og Sverige tilsammen 53 %. Polen var størst (15,4 %) efterfulgt af Rumænien (12,4 %) og Litauen (10,3 %). Blandt de 2.736 fra ikke-vestlige lande udgjorde indvandrere fra Tyrkiet den største gruppe (12,8 %), efterfulgt af Syrien, Eksjugoslavien, Irak og Libanon. Disse fem udgjorde i alt 46 %.
Ungdomsboligerne Lanternen ligger tæt på Hillerød Station og er nabo til en afdeling af Københavns Professionshøjskole. Byggeriet har 78 lejligheder og blev opført i 2013 for Lejerbo.
Hillerød Kommune har med lidt over 60 % ejerboliger og omkring 17 % almene boliger en boligmasse med en struktur tæt på landsgennemsnittet. Lidt over 40 % af boligerne er parcel-/stuehuse, lidt færre er etageboliger, og omkring 15 % er række-/kædehuse. Hillerød Kommune har næsten ingen fritidsboliger (blot ca. 350).
Boligerne er i gennemsnit nyere end på landsplan. Kun knap 30 % er opført før 1960 mod omkring 45 % på landsplan. Derimod udgør boliger opført i perioden 1960‑79 i alt 38 % mod 30 % på landsplan.
Såvel i kommunens landsbyer som i Hillerøds centrum findes områder med gamle ejendomme, men især i 1960’erne og 1970’erne foregik et omfattende byggeri af både parcelhuse og boligblokke. Boligernes størrelse er fordelt nogenlunde som på landsplan, dog med en anelse færre små boliger (på under 75 m²).
Kvadratmeterpriserne i Hillerød Kommune har igennem de seneste årtier generelt ligget under det regionale niveau, men samtidig markant over landsgennemsnittet. I 2016 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunen 20 % lavere end i Region Hovedstaden som helhed, men 45 % højere end det nationale niveau.
Grund- og huspriser under gennemsnittet for Region Hovedstaden er med til at gøre kommunen attraktiv for især børnefamilier.
I 2016 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Hillerød Kommune ca. 18.000 kr. pr. m². Den gennemsnitlige liggetid for parcel-/rækkehuse var med 155 dage markant lavere end det nationale niveau på 260 dage.
Læs mere om samfund og erhverv i Hillerød Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Befolkning og boliger
