Politik og planer i Hillerød Kommune

Da den endelige landspolitiske aftale om Strukturreformen i juni 2004 var en realitet, stod flere muligheder åbne for Hillerød Kommune. Med et indbyggertal omkring 38.000 og udsigt til fortsat vækst var der intet pres for at indgå i sammenlægninger. En række især jyske kommuner af samme størrelse søgte at skabe større fusioner, men det havde ikke høj prioritet på rådhuset i Hillerød.

For byrådet i Hillerød Kommune var det afgørende at styrke positionen som nordsjællandsk midtpunkt inden for bl.a. administration, handel og sygehusvæsen, og en større kommune var ikke afgørende for at nå dette mål.

I efteråret 2004 foreslog Helsingør Kommunes borgmester, Per Tærsbøl (K), en nordsjællandsk storkommune omfattende bl.a. Helsingør og Hillerød Kommuner, men det kom aldrig til realitetsforhandlinger. Hillerøds borgmester Nick Hækkerup (S) tog ikke selv initiativer til større fusioner, og en drøftelse med Allerød Kommune mod syd endte uden resultat. Ved en folkeafstemning i november 2004 stemte 70,3 % af Allerødborgerne for fortsat selvstændighed, mens 28,6 % foretrak en sammenlægning med Hillerød Kommune.

Mod vest var der i Skævinge Kommune også flertal for fortsat selvstændighed. Borgmester Finn Palle Hansen (K) var en stærk modstander af hele Strukturreformen og fastholdt, at Skævinge Kommune med sine ca. 6.000 indbyggere ville være fuldt funktionsdygtig. Da der d. 13. juni 2004 var valg til Europa-Parlamentet, blev Skævingeborgerne også spurgt om kommunens fremtid. Et flertal på 54,1 % sagde ja til fortsat selvstændighed. På tillægsspørgsmålet om prioriteringen, hvis kommunen blev pålagt en fusion, stemte 62,5 % for Hillerød-løsningen.

Da det stod klart, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke ville tillade en så lille kommune som Skævinge at fortsætte alene, indledte byrådet forhandlinger med Hillerød Kommune.

I Slangerup Kommune var der flertal for at gå med i den nye Frederikssund Kommune, men borgere i Uvelse Valgdistrikt protesterede og rejste krav om en ny afstemning for at få mulighed for at blive en del af en udvidet Hillerød Kommune. Byrådet i Slangerup accepterede, men stillede høje krav til valgdeltagelse og flertal, hvis beslutningen skulle omgøres. Byrådet afviste derfor at bøje sig, efter at en afstemning d. 16. januar 2005 kun havde vist et snævert flertal for Hillerød-modellen. Først efter nye protester og indgriben fra Indenrigsministeriet blev der d. 26. april 2005 afholdt en ny afstemning, hvor 54,6 % stemte for Hillerød-løsningen, mens 45,3 % hellere ville have fulgt med resten af Slangerup Kommune i en fusion omkring Roskilde Fjord.

Enden på processen blev, at den lille Skævinge Kommune samt Uvelse Valgdistrikt kom til at udgøre den eneste udvidelse af Hillerød Kommune. Da den nye kommunes centrum var en given sag, blev selve sammenlægningen udramatisk.

Mere vidtgående for Hillerød Kommune var den nye opgavefordeling i forbindelse med nedlæggelsen af Frederiksborg Amt. Over halvdelen af amtets 9.000 medarbejdere blev overtaget af Region Hovedstaden med sygehusvæsenet som det største område. En fjerdedel blev overtaget af kommunerne med Hillerød som den kommune, der overtog flest. Over 600 medarbejdere fra amtet kom fra d. 1. januar 2007 under Hillerød Kommune, fordi kommunen overtog 21 specialinstitutioner – primært på socialområdet – hvoraf de 11 var fra den gruppe, der som udgangspunkt skulle drives af regionen, men som kommunen kunne vælge at overtage. Det var samtidig af stor betydning for kommunen, at amtsgården på Kongens Vænge i Hillerød blev hovedsæde for administrationen for hele Region Hovedstaden.

Som borgmester i den daværende Hillerød Kommune siden år 2000 havde Nick Hækkerup (S) opnået en stærk position, og ved det første kommunalvalg under den nye struktur i november 2005 fik Socialdemokratiet absolut flertal i det nye byråd, der i den første fase frem til d. 1. januar 2007 fungerede som sammenlægningsudvalg.

Nick Hækkerup var d. 1. juli 2000 som 32-årig blevet landets dengang yngste borgmester, da Hillerøds mangeårige borgmester Jens S. Jensen (S) trak sig fra posten i en alder af 71 år. Som borgmester 1985‑93 og igen fra 1998 havde Jens S. Jensen stået i spidsen for en udvikling, hvor Hillerød Kommune satsede på at blive et nordsjællandsk vækstcentrum.

Venstre fik ved valget i 2005 kun seks mandater. Partiet havde i 1997 haft en dyb intern uenighed, hvor daværende borgmester Valborg Sandberg (V) med få stemmer tabte en kampafstemning til den yngre udfordrer Jens Meyer (V) om rollen som partiets spidskandidat ved kommunalvalget i november samme år. Splittelsen fortsatte de følgende år, hvor Jens Meyer endte med at forlade Venstre og i 2001 opstille for Borgerlisten, men uden at opnå valg.

I 2006 meddelte Nick Hækkerup, at han ville gå ind i landspolitik, og da han i november 2007 blev valgt til Folketinget i Egedalkredsen, trak han sig som borgmester til fordel for Kirsten Jensen (S).

Den nye kommune viste sig at stå over for en række økonomiske problemer, der førte til sparerunder og lavere serviceniveau.

Kommunalvalget i 2009 blev en markant tilbagegang for Socialdemokratiet, der ligesom Venstre endte med otte mandater. Takket være støtte fra Radikale Venstre kunne Kirsten Jensen alligevel fortsætte som borgmester.

Udviklingen var præget af brede forlig, men den tradition blev for en periode brudt efter valget i 2013. Det gav et borgerligt flertal, men Venstre og Det Konservative Folkeparti kunne ikke enes om konstitueringen. Det fik venstrefløjen til at støtte Dorte Meldgaard (K) som ny borgmester mod at få større indflydelse. Den usædvanlige løsning skabte stor debat, og Venstre protesterede over som største parti at være blevet sat udenfor.

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/VALGK3 samt KMDVALG.DK

Vælgerne straffede Det Konservative Folkeparti ved det efterfølgende valg i 2017, hvor partiet gik tilbage fra tre mandater til et. Kirsten Jensen vendte tilbage som borgmester fra d. 1. januar 2018 efter en bred konstitueringsaftale, der også sikrede Venstre indflydelse og vigtige poster.

Både Socialdemokratiet og Venstre tabte mandater ved kommunalvalget i 2021. Socialdemokratiet mistede to og gik fra ni til syv pladser, Venstre mistede fire pladser og blev reduceret til seks. Vinderne var klart Det Konservative Folkeparti, som gik fra en til fem pladser og SF der fordoblede antallet fra to til fire. Også Nye Borgerlige som i Hillerød Byråd havde sin første valgte kommunalpolitiker – Mette Thiesen i 2017 – gik lidt frem, men det rakte fortsat kun til en plads.

Borgmester Kirsten Jensen (S) kunne ugen efter valget præsentere en relativt bred konstituering med Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Seks af de 27 nye byrådsmedlemmer kom dog ikke med i aftalen: Konservative og Nye Borgerlige.

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FVKOM

Med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der er højere end på landsplan, og en ret høj erhvervsfrekvens har Hillerød Kommune et godt økonomisk grundlag.

Da Strukturreformen skulle realiseres, stod kommunen alligevel over for væsentlige problemer. Hillerød var en af de kommuner, der fik det største økonomiske tab i forbindelse med den udligningsreform, der samtidig blev gennemført. Efter en årrække med større kommunale satsninger manglede kommunen samtidig økonomiske reserver. Da den økonomiske krise fra 2008 fik negativ indflydelse på den kommunale økonomi, blev det nødvendigt med en række sparebudgetter. De førte til en mærkbar reduktion i det kommunale serviceindeks.

I 2008 enedes forligskredsen om besparelser på ca. 200 millioner, og over 100 kommunale stillinger blev nedlagt. Det førte i oktober 2008 til en demonstration foran rådhuset med flere hundrede protesterende.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Den kommunale planlægning har som mål at befæste og udbygge Hillerød Kommunes position som administrativt centrum og som et vækstcenter med store avancerede private virksomheder og nye byområder.

Byrådet formulerede i 2015 visionen »Læring og Livskraft«, der prøver at lægge rammerne for en udvikling, der forener hensynene til områdets natur, udbygningen af nye boligområder, styrkelse af kulturlivet, opbakningen til kommunens virksomheder inden for life science, satsningen på uddannelses- og forskningssektoren og samspillet med Nyt Hospital Nordsjælland.

Planerne rummer en stærk byvækst med Hillerød som det store bysamfund og med Skævinge som det sekundære kommunecenter. I Hillerød satses der på både byfortætning og udvikling af nye byområder.

Vigtigst er her bydelen Favrholm, der får en ny togstation lige syd for Hillerød Station, og som skal rumme det nye supersygehus – Nyt Hospital Nordsjælland – med forventet åbning i 2022. Bydelen vil også rumme nye bolig- og erhvervsområder. Den har navn efter gården Favrholm, og de nye boligområder er planlagt til at rumme ca. 4.000 indbyggere.

I Ullerødbyen i den nordvestlige del af byen Hillerød er et boligbyggeri i samme størrelsesorden under realisering. Her skal helhedsplanen for området sikre, at alle boliger ligger tæt på naturen og i et landskab med søer og vandløb til håndtering af regnvandet.

Med de mange nye aktiviteter bliver det afgørende, at infrastrukturen samtidig styrkes i samarbejde med nabokommuner og staten. I planer og ønsker indgår en ombygning af Hillerød Station, forøget frekvens for togene og udbygning af en række centrale vejstrækninger. Høj prioritet har en statsligt finansieret udvidelse af motortrafikvejen mellem Lillerød og Hillerød til motorvej.

Kommunen fremhæver selv nærheden til naturen og de mange skove som meget væsentligt for tilflytterne. Planstrategien satser på bedre adgang til naturområderne og udvikling af samarbejdet om Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Læs mere om samfund og erhverv i Hillerød Kommune

Læs videre om

• Politik i 1850-1920
• Politik i 1920-1970
• Politik i 1970-2007

Læs også om

• Hillerød Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Hillerød Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Hillerød Kommune

Se alle artikler om Politik og planer