Befolkningstilvæksten i Hillerød fortsatte, mens den frem til 1950 stagnerede i landsognene. I perioden 1950‑70 var der kraftig befolkningsvækst i såvel købstaden som landsognene. Hillerød fik S-togsforbindelse til København i 1968.
Maskinfabrikken og jernstøberiet P. Nordsten (1942). Af Carl Rathsach/Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Hillerød Kommune
Administrativ inddeling
I 1920 var det nuværende kommuneareal i større eller mindre grad fordelt på 13 sognekommuner og en købstadskommune, Hillerød. De lå alle i Frederiksborg Amt. I 1942 blev et stykke af Nørre Herlev Sognekommune overdraget til Harløse Sognekommune omkring den nuværende motortrafikvej vest for Hillerød. Store Dyrehave blev i 1962 indlemmet i Hillerød Købstadskommune på Frederiksborg Slotssogns og Karlebo Sognekommunes bekostning. I 1966 blev Nørre Herlev og Frederiksborg Slotssogns Sognekommuner og Hillerød Købstadskommune sammenlagt til Hillerød Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Hillerød Sogn og Frederiksborg Slotssogn fortsatte den markante befolkningsvækst gennem hele perioden 1920‑70, og da alle andre sogne med undtagelse af Nødebo, Skævinge og Gørløse stod i stampe i tiden frem til 1950, steg købstadens og slotssognets andel af Hillerød Kommunes samlede befolkningstal fra 54 % i 1916 til 67 % i 1950. Derimod oplevede alle sogne bortset fra Strø en stærk fremgang mellem 1950 og 1970. Eksempelvis voksede Alsønderup fra 874 til 1.867, Tjæreby fra 1.176 til 2.625, og Uvelse fra 474 til 906 indbyggere. Så selv om købstaden og slotssognet fortsatte med at vokse kraftigt, faldt deres andel af kommunens totale befolkning fra 67 % i 1950 til 63 % i 1970. Samlet set steg befolkningstallet i det område, der udgør den nuværende Hillerød Kommune, fra 15.670 ved folketællingen i 1921 til 35.233 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Den nye S-togslinje til Hillerød var en mærkbar forbedring af kommunens infrastruktur, og åbningen af S-togslinjen d. 26. maj 1968 blev fejret med stor festivitas. På strækningen blev indsat de nye, røde andengenerations-S-tog, der var bygget hos Frichs i Aarhus og Scandia i Randers. I årene 1968‑72 var der som det eneste sted i hovedstaden endda indsat en særlig variation af de nye S-tog, der havde 1. klasse med ekstra benplads.
Nordbanen mellem København og Hillerød blev i løbet af 1960’erne til en S-togsforbindelse, hvorved Hillerød i 1968 fik S-togsforbindelse til København.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Værkstedet på Nordsten Maskinfabrik i 1942, hvor arbejdet med at producere landbrugsmaskiner er i fuld gang.
En opgørelse i 1951 viser, at der kun var sket ganske små ændringer i landbrugsarealet for de udprægede landbrugssogne siden 1912. For eksempel udgjorde landbrugsarealet begge år 94 % af arealet i Strø Sogn, mens andelen faldt fra 92 % til 90 % i Tjæreby Sogn. Og bortset fra Frederiksborg Slotssogn og Nødebo Sogn beslaglagde landbrugsområderne i 1951 mindst 65 % af arealet i alle landsogne. Også i Hillerød Sogn var der endnu en del marker med korn, rodfrugter og græs. Tilsammen udgjorde de 176 ha, svarende til 28 % af sognets areal.
Ved folketællingen i 1970 var Strø det eneste sogn, hvor landbruget endnu var det dominerende erhverv, og af de 17.138 erhvervsaktive personer i kommunen arbejdede kun 1.115 i landbruget. Administration og liberale erhverv var nu den vigtigste sektor med 27 % af arbejdsstyrken, og inden for dette område stod sundhedsvæsenet og sociale institutioner særlig stærkt, idet de i alt beskæftigede 1.805 personer, mens 968 arbejdede med undervisning, kirkelige forhold eller biblioteksvæsen, og 955 med offentlig administration. Fremstillingsvirksomhed beskæftigede 25 % af de erhvervsaktive indbyggere i kommunen, og i næsten alle sogne lå denne andel på mellem 20 % og 30 %. Maskinfremstilling var den største industrigren, bl.a. med Hillerød Jernstøberi & Maskinfabrik, som i 1877 var blevet overtaget af P. Nordsten, efterfulgt af næringsmiddelindustri og grafisk industri. Endelig arbejdede 17 % med handel, 11 % med bygge- og anlægsvirksomhed og 5 % i servicesektoren.
I Hillerød blev en række nye industrivirksomheder etableret i efterkrigstiden, bl.a. Foss Electric A/S og Bohnstedt-Petersen A/S.
Ligesom andre steder i Danmark udgjorde mændene endnu i 1970 et stort flertal af den samlede arbejdsstyrke. I Hillerød Kommune drejede det sig om 63 %; i de enkelte sogne varierede denne andel fra 59 % til 71 %.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Sabotageorganisationen BOPA udførte d. 4. april 1943 en aktion mod fem virksomheder i Hillerød. Selv om skaderne var begrænsede, vakte operationen opsigt. I november 1944 blev modstandsbevægelsen i Nordsjælland ramt af et hårdt slag, da mange af lederne blev arresteret af Gestapo. Optrevlingen begyndte, da en af modstandslederne blev arresteret i Hillerød. Det tog flere måneder at genopbygge organisationen efter razziaen.
Politik
Efter 1915 har Hillerød Købstad og fire af landsognene hørt til Frederiksborg Amts 3. valgkreds, mens fire andre sogne har ligget i 4. kreds og to sogne i 2. kreds. Ved alle folketingsvalg var Socialdemokratiet det største parti i Hillerød, Frederiksborg Slotssogn og Nørre Herlev Sogn, mens Venstre vandt klart i flere af de andre sogne. I Tjæreby, Skævinge, Gørløse og Alsønderup Sogne skiftede flertallet dog flere gange. Det er også værd at bemærke, at Det Radikale Venstre klarede sig fint ved adskillige valg i nogle af sognene, især i Alsønderup, hvor partiet var større end Socialdemokratiet fra 1930’erne til 1960. Det Konservative Folkeparti opnåede også pæne stemmetal ved en del folketingsvalg, især i Hillerød.
Mere om politik i kommunen
Uddannelse og social omsorg
Videre læsning
Læs mere om historie i Hillerød Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Hillerød Kommune
- Middelalderen i Hillerød Kommune
- 1536-1850 i Hillerød Kommune
- 1850-1920 i Hillerød Kommune
- 1970-2007 i Hillerød Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
