Området var bebyggelsesmæssigt præget af mange store landsbyer, bortset fra den nordlige del, hvor enestegårde dominerede. I forbindelse med udskiftningen blev der oprettet mange husmandsbrug, der i nogle tilfælde dannede kolonier, i andre tilfælde blev oprettet ved hver enkelt gård.
I tilknytning til byggeriet og driften af Frederiksborg Slot opstod der en bymæssig bebyggelse, der fik navnet Hillerød.
Den nuværende Hillerød Kommune lå indtil 1662 i Frederiksborg Len undtagen det nuværende Hillerød Øst og kommunens del af Gribskov, der begge lå i Kronborg Len. I 1662 blev de to len til amter. Størstedelen af kommunen forblev i Frederiksborg Amt og Gribskov i Kronborg Amt, men Hillerød Øst blev lagt i Hørsholm Amt, 1685‑1700 i Københavns Amt, 1700‑30 i Kronborg Amt for så 1730‑1805 igen at være en del af Hørsholm Amt. I 1805 blev både Hillerød Øst og Gribskov ligesom det øvrige af kommunen placeret i Frederiksborg Amt. Ved oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev kommunen fordelt i større eller mindre grad på 12 sognekommuner og en købstadskommune, Hillerød.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Man ved ikke meget om befolkningsudviklingen i den nuværende Hillerød Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Det formodes, at landdistrikterne har haft en mindre vækst i 1600-tallet trods krige og pest. Væksten skyldtes ikke forbedrede forhold for landbruget, men slottet og byens tilstedeværelse, der gav mulighed for beskæftigelse. Hustallet steg støt. Hillerød havde fremgang til ca. 1720, mens hoffet var der, og stagnation eller tilbagegang, da hoffet var flyttet videre.
Ved den første pålidelige folketælling i 1787 var der 5.605 indbyggere i de 11 sogne i den nuværende Hillerød Kommune. Dette tal var i 1850 steget til 10.323 indbyggere, og væksten lå lidt over landsgennemsnittet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Museum Nordsjællands udgravning af Favrholm Ladegårdsmølle.
Prospekt fra 1800-tallets begyndelse af Frederiksborg Ladegård, også kaldet Hillerødsholm. Det var her, det kongelige stutteri holdt til. I forgrunden ses landarbejdere i færd med at høste, og i baggrunden ses Frederiksborg Slot.
I den nordligste del op mod Gribskov var kommunen i 1682 præget af enestegårde, mens der i resten af området var ret mange store landsbyer. Der var i alt 16 landsbyer med over 10 gårde. Størst var Nørre Herlev med 26 gårde, Lynge med 24, Gørløse med 23 og Skævinge med 22. Husene var nogenlunde jævnt fordelt med lidt flere i den nordvestlige del. Alt i alt var der forholdsvis mange huse allerede i 1682, godt halvt så mange som der var gårde.
Udskiftningen forløb i høj grad efter forskrifterne. Således blev de fleste større landsbyer udskiftet som en kombination af en stjerne med blokke liggende udenfor, hvor lodderne i stjernen var ret regelrette. Enkelte landsbyer blev regulært blokudskiftet. Kombinationen af udskiftningsmønster og ressourcernes fordeling gav sine steder en del udlodder med græsning/høslæt, mose m.m.
Selv om hustallet i 1682 var stort, steg det betragteligt i slutningen af 1700-tallet og op gennem hele første halvdel af 1800-tallet. Hvor og hvor når det foregik, varierede, og mens der næsten ikke skete noget i enkelte landsbyer, kunne andre vokse stærkt. Antallet af gårde var nærmest konstant, så væksten af huse skete sekundært ved inddragelse af jord til opdyrkning, hvilket særligt fandt sted i slutningen af 1700-tallet og primært ved at tage jord fra eksisterende gårde. Lovgivningen, som lagde vægt på tildeling af jord til husmænd i forbindelse med udskiftningen, havde stor betydning, da meget af jorden var i kongens eje. Omkring år 1800 var der dobbelt så mange huse som gårde. Mange af husene var oprettet i forbindelse med udskiftningen, heraf en stor del enten i eller ved overdrevene, hvorved der dannedes større eller mindre husmandskolonier. Ligeledes i forbindelse med udskiftningen blev i en del landsbyer oprettet et husmandsbrug ved hver enkelt gård, således at hver gårdmand så at sige »fik sin husmand«.
Betydningen af, at kongen ejede en stor del af jorden, ses tydeligt i 1800-tallets første halvdel. De udstykninger, som fandt sted, skete fortrinsvis på kongens jord. Mønsteret var meget forskelligt, fra næsten ingen ændringer til meget store. Et markant eksempel er Alsønderup, som både havde en tidlig udstykning i Møllehøj Huse og en sen i Alsønderup Overdrev.
Der har været flere herregårde i Hillerød Kommune. De to, Lyngbygård og Stenholt, forsvandt begge i midten af 1500-tallet, mens to andre, Hillerødsholm og Favrholm, blev slået sammen til Frederiksborg Ladegård i 1560. Ladegården hørte til de største i kommunen med 269 tønder hartkorn i 1682.
I 1770 var der mindst tre vandmøller: Strø Mølle og Favrholm Ladegårdsmølle, begge ved Havelse Å, og Søsterbro Mølle ved Æbelholt Å.
Hillerød voksede fra 1560’erne op som en følge af Frederiksborg Slot. Til byggeriet skulle bruges boliger til håndværkere og daglejere, senere også til gæster og hoffolk. Selv om byen ikke havde købstadsrettigheder, fik den bygningsmæssigt delvis købstadens præg og i 1679 en byfoged. I 1686 fulgte retten til afholdelse af to årlige markeder, der i 1735 blev suppleret med et heste- og kreaturmarked.
Brande i hhv. 1692, 1733 og 1834 satte byen tilbage. Opførelsen af Fredensborg Slot omkring 1720 betød, at hoffet flyttede dertil med store konsekvenser for omsætningen i Hillerød. Til gengæld kom oplandet til at betyde mere, og et salpeterværk var endnu en måde at udnytte skovområderne, særligt Gribskov, på. Aktiviteterne i skoven gav brød til mange, både som hovederhverv og som bierhverv, hvilket afspejler sig i det store antal huse.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Læs mere om historie i Hillerød Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
