Slotsgade i 1970
Slotsgade i 1970. Af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Hillerød Kommune

I løbet af perioden voksede befolkningen med næsten en tredjedel. Servicesektoren voksede kraftigt, især i Hillerød. Kommunen fik motorvejsforbindelse i løbet af perioden, hvilket førte til en forøgelse af biltrafikken.

Administrativ inddeling

Efter Kommunalreformen i 1970 lå hele Hillerød og Skævinge Kommuner inden for det nuværende kommuneareal foruden den del af Slangerup Kommune, der tidligere havde været Uvelse Sognekommune. Dertil kom mindre dele af Frederiksværk og Allerød Kommuner, der dog blev indlemmet i hhv. Skævinge og Hillerød i 1972. Hele den nuværende kommune var fortsat placeret i Frederiksborg Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 blev der registreret 30.076 indbyggere i den daværende Hillerød Kommune. Antallet voksede med ca. 3.500 beboere i de følgende 15 år, hvorefter der skete et mindre fald. I år 2000 var kommunen dog kommet op på 36.453 indbyggere. I Skævinge Kommune var væksten mere jævn – fra 4.251 indbyggere i 1970 til 5.402 i år 2000. Når Uvelse – der lå i Slangerup Kommune – bliver medregnet, havde det område, som i dag indgår i Hillerød Kommune, 35.233 indbyggere i 1970. Ved udgangen af 2006 var dette tal steget til 46.354, dvs. med 32 % i løbet af 36 år.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1978 åbnede motortrafikvejen Hillerødmotorvejen mellem Allerød og Nørre Herlev. På strækningen var de nordligste 6 km af Hillerødmotorvejen en tosporet motortrafikvej. I 1981 blev strækningen vest om Hillerød indviet, hvis formål var at skabe mere direkte vej fra København til Frederiksværk og Hundested og samtidig aflaste trafikken mod Hillerød Centrum. Motorvejsanlægget kom til at betyde en kraftig forøgelse af biltrafikken i området.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hillerød fastholdt sin funktion som oplandsby i perioden 1970‑2007. Hillerøds handelsliv tiltrak også handlende fra hele egnen. Her ses butikkerne Vin & Tobak samt Gullberg Lædervarer i Slotsgade 41 i juli 1970.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Hillerød Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Økologisk jordbrug vandt frem fra 1980’erne som en reaktion på landbrugets anvendelse af kemikalier og kunstgødning med følgende miljøbelastning. I 1987 blev den første økologiske mælk tappet i Danmark. Det økologiske mejeri Øllingegaard i Skævinge begyndte sin mejeridrift i 1996. Her er en mejerist i gang med arbejdet på Øllingegaard i 2007.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den overordnede tendens fra 1976 til 2006 var, at andelen af personer, der i den nuværende Hillerød Kommune var beskæftiget inden for de primære erhverv (landbrug) og industrien, faldt, mens tjenesteydelser (herunder bl.a. social- og sundhedsvæsen, undervisning og administration) i stadigt stigende grad blev det dominerende erhvervsområde for befolkningen (se Tabel).

Der var dog relativt stor forskel på Hillerød og Skævinge Kommuner, idet eksempelvis kun 40 % levede af tjenesteydelser i Skævinge, mens det drejede sig om hele 54 % i Hillerød. Til gengæld ernærede 10 % sig af landbrug i Skævinge, mens det kun gjaldt for 2 % i Hillerød.

Ser man på, hvordan arbejdspladserne i de to kommuner fordelte sig på erhvervssektorer, bemærker man en endnu højere andel af personer, der beskæftigede sig med tjenesteydelser. I 1985 hørte 60 % af arbejdspladserne i Hillerød til denne sektor, mens den tilsvarende andel i Skævinge kun var 31 %, og i år 2000 drejede det sig om hhv. 65 % i Hillerød og 33 % i Skævinge. Til gengæld havde Skævinge procentvis langt flere arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed end Hillerød. Tallene for Hillerød afspejler byens mange administrative funktioner samt forekomsten af et sygehus og flere uddannelsesinstitutioner. I Hillerød åbnede desuden en række nye bioteknologiske virksomheder i slutningen af perioden. Hillerød Kommune havde også flere indpendlere end udpendlere.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Til og med 1998 var Socialdemokratiet det største parti i Frederiksborg Amts 3. valgkreds (Hillerødkredsen) ved alle folketingsvalg bortset fra valgene i hhv. 1973, 1975, 1984 og 1987. I 1973 opnåede Fremskridtspartiet flest stemmer (dog ikke i Hillerød Kommune, hvor Socialdemokratiet vandt), i 1975 blev Venstre sejrherre, og i 1984 og 1987 indtog Det Konservative Folkeparti førstepladsen i valgkredsen. Efter at afstanden i stemmetal mellem Socialdemokratiet og Venstre gradvis var blevet formindsket ved valgene i 1994 og 1998, blev Venstre klart det største parti i kredsen ved valget i 2001, og Venstre fastholdt den sikre vinderposition i 2005.

Skævinge Kommune, der har hørt til Frederiksborg Amts 4. valgkreds (Frederiksværkkredsen), har stort set oplevet de samme tendenser med hensyn til stemmeafgivning som Hillerød Kommune.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I 1970 åbnede Danmarks Apotekerforening konference- og uddannelsescenteret Pharmakon i Hillerød.

Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød blev yderligere udbygget og skiftede i 1985 navn til Frederiksborg Amts Centralsygehus i Hillerød; i 1992 blev det lagt sammen med sygehuset i Esbønderup og skiftede fra 1993 navn til Hillerød Sygehus.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hillerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007