Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑16 for Hillerød Kommune og hele landet. Indeks: 2000=100.

.

Hillerød Kommune er præget af en række af Nordsjællands største offentlige og private arbejdspladser. De rækker fra hovedsædet for ATP og en række store virksomheder inden for life science-sektoren til landsdelens største sygehus og administrationen for hele Region Hovedstaden.

Arbejdsmarkedet er præget af en stor efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft, som ikke alene kan findes i Hillerød Kommune. Det betyder en stor indpendling fra andre kommuner.

Hillerød er samtidig Nordsjællands store handelsby med et bredt udvalg af forretninger i byens gågader og butikscentre. Hillerød er også et trafikalt knudepunkt, der nyder godt af en infrastruktur med gode S-togsforbindelser, lokaltog og tre større veje, der omkranser byen.

I forhold til mange andre kommuner kom det lokale arbejdsmarked forholdsvis godt igennem finanskrisen i 2008. Godt nok faldt den samlede beskæftigelse, men de tabte arbejdspladser blev genvundet, og i 2014 havde kommunen flere job end før finanskrisen. Det skyldes ikke mindst en stor stigning i beskæftigelsen inden for industrien samt inden for handel og service.

Kommunens stærke økonomiske base fremgår også af, at BNP målt pr. indbygger er ca. 26 % højere end landsgennemsnittet. Det hører med til billedet, at kommunens BNP også omfatter det, der er produceret af medarbejdere, der pendler til Hillerød fra andre kommuner.

BNP pr. indbygger i Hillerød Kommune har siden kriseårene omkring 2008 udviklet sig langt stærkere end i hele landet (se Figur 1).

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2015 var der i Hillerød Kommune 28.002, der arbejdede på ca. 2.740 arbejdssteder. Set i forhold til hele Region Hovedstaden har kommunen en større andel ansatte såvel i den offentlige sektor som i industrien.

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2015.

.

Primære erhverv

Landbrug og skovbrug mv. spiller kun en beskeden rolle i Hillerød Kommune. Kun 0,6 % af de beskæftigede arbejder i disse erhverv, svarende til ca. 175 personer. Der findes en mindre produktion af kødkvæg og svin.

Industri

Industrien beskæftiger i Hillerød Kommune 3.336 personer (november 2015) og tegner sig dermed for 11,9 % af beskæftigelsen. Det er næsten dobbelt så meget som regionsgennemsnittet på 6,5 %. I absolutte tal er Hillerød langt den største industrikommune i Nordsjælland med godt 600 flere industribeskæftigede end i kommune nummer to, Rudersdal.

Industrien i kommunen er domineret af medicinalindustri og måleinstrumentindustri. Vigtigst er medicinalkoncernen Novo Nordisk A/S, der i kommunen beskæftigede ca. 2.200 ansatte i 2017 (hvoraf en del er medregnet i andre erhverv end industri). Hertil kommer tre andre mellemstore virksomheder. FOSS A/S med ca. 500 ansatte samt en afdeling af den amerikanske medicinalkoncern Biogen, der i Hillerød Kommune i 2017 beskæftigede ca. 740. I Gørløse ligger en afdeling af den svenske medicinaludstyrsproducent Elos Medtech Pinol A/S med ca. 150 medarbejdere.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Et 3.000 m² stort solfangeranlæg i den nye bydel Ullerødbyen i Hillerød. Det er fra 2008 og er ejet af Hillerød Varme A/S.

.

Bygge- og anlægsvirksomhederne tegner sig for 6,0 % af beskæftigelsen, mens transportsektoren står for 2,7 %, og forsyning for 0,1 %. Samlet tegner disse brancher sig for en mindre andel af beskæftigelsen end i både regionen og hele landet. Blandt de større virksomheder er entreprenørvirksomheden HHM A/S med ca. 200 medarbejdere, Lokaltog A/S med administration i Hillerød, hvor man beskæftiger ca. 100 ansatte, og en afdeling af busselskabet Nobina Danmark A/S med ca. 100 ansatte.

Handel, service og oplevelseserhverv

Købmandscaféen Jordnær ligger i Gadevang nord for Hillerød. Den åbnede i 2015, er drevet af frivillige og sælger kun økologiske råvarer, primært fra lokale producenter.

.

Handel, service og oplevelseserhverv omfatter 27,2 % af beskæftigelsen i Hillerød Kommune, men dog mindre end på landsplan. Særlig vigtig er detailhandlen, men også oplevelseserhverv som hoteller, restauranter, konferencecentre og museer står for en væsentlig del af beskæftigelsen.

Det største konference- og kursuscenter, Pharmakon A/S, beskæftiger 120 medarbejdere. Ud over at være et konferencecenter uddanner Pharmakon farmakonomer og tilbyder efteruddannelse til apotekernes personale.

Gadeliv på handelsgaden Slotsgade i centrum af Hillerød. Et ca. 500 m langt stykke af gaden blev i 1988 indviet som gågade.

.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor tegner sig kun for 10,6 % af beskæftigelsen. Det er væsentligt under gennemsnittet for hovedstadsregionen (21,1 %) og hele landet (13,8 %). En enkelt virksomhed skiller sig ud: ATP har sit hovedsæde i Hillerød.

Offentlig administration, uddannelse og sundhedsvæsen

Den offentlige sektor omfatter 40,9 % af beskæftigelsen. Det er et godt stykke over både regionsgennemsnittet (30,9 %) og landsgennemsnittet (32,5 %) og er den højeste andel blandt de 11 nordsjællandske kommuner. Det skyldes, at ikke blot kommunen, men også regionen og staten har store arbejdspladser i Hillerød. Størst er regionshospitalet Nordsjællands Hospital – Hillerød, hvor der er knap 4.000 ansatte. Samtidig har Region Hovedstaden sit hovedsæde i Hillerød med ca. 570 ansatte (i 2017). Endelig rummer hovedbyen Hillerød en række større uddannelsesinstitutioner som fx Københavns Professionshøjskole Campus Nordsjælland samt erhvervs- og handelsskoler.

Fra jordbrugsforskning til biotek-klynge

Siden 1917 har gården Favrholm spillet en vigtig rolle i dansk forskning og erhvervsudvikling. Først var den som statsejet forsøgsgård central for dansk jordbrugsforskning. I dag fungerer gården som konferencecenter.

.

En væsentlig del af jordbrugets sektorforskning foregik i årene 1917‑89 på de statslige forsøgsgårde Favrholm og Trollesminde ved Hillerød. Det var et tilbageslag for Hillerød Kommune, da staten i årene 1983‑89 flyttede denne del af jordbrugsforskningen til Jylland (Forskningscenter Foulum).

Trods flytningen er Hillerød i dag en by med en række af verdens førende koncerner inden for biotek. Ifølge det dansk-svenske netværk Medicon Valley Alliance var der i 2017 i alt ca. 3.200 ansatte inden for life science-sektoren i Hillerød. Helt afgørende for den udvikling var, at Novo Nordisk i 1992 etablerede sig med produktion i Hillerød.

Mens Favrholm i dag er konferencecenter for Novo Nordisk, begyndte den amerikanske medicinalkoncern Biogen med at bruge den gamle hestestald på Trollesminde, indtil virksomheden i 2005 opførte eget domicil på genbogrunden.

Statens Forsøgsmejeri i Hillerød blev oprettet i 1923 som en selvstændig institution under Landbrugsministeriet og nedlagt i 1990. Bygningerne blev købt af Novo Nordisk, der fra 1992 placerede sit nye produktionsanlæg på naboarealet.

Novo Nordisk A/S

Den største private arbejdsplads i Hillerød Kommune er en afdeling af medicinalkoncernen Novo Nordisk A/S, der er førende på verdensmarkedet for medicin til diabetesbehandling. Koncernen beskæftigede i 2017 ca. 42.000 medarbejdere i 79 lande og sælger sine produkter i stort set samtlige lande i verden. I Danmark beskæftigede Novo Nordisk ca. 17.400 ansatte i 2017, hvoraf ca. 2.200 arbejdede i Hillerød. Hovedsædet ligger i Bagsværd, men virksomheden har ud over i Hillerød også store enheder i bl.a. Hjørring, Kalundborg, Gentofte og Søborg.

Novo Nordisk har siden etableringen i Hillerød i 1992 investeret flere milliarder i udbygning af produktions- og udviklingsaktiviteter dækkende ca. 90.000 m². Produktionen omfatter både diabetesprodukter og blødermedicin. Den senest igangsatte udvidelse er en påfyldningsfabrik til diabetesprodukter, der betyder yderligere 450 ansatte og ventes klar i 2019.

Ud over fabrikken i Hillerød ejer Novo Nordisk den fredede gård Favrholm syd for Favrholm Voldsted.

Pendling

Figur 3. De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Hillerød Kommune i november 2015.

.

Der er en omfattende pendling af arbejdskraft ud og ind af Hillerød Kommune. Hele 61,9 % af de beskæftigede i kommunen pendlede i 2015 til arbejde fra deres bopæl i andre kommuner. De fleste daglige indpendlere kom fra Københavns, Gribskov og Halsnæs Kommuner (se Figur 3). Blandt udpendlerne tog de fleste på arbejde i Københavns Kommune. Samlet var der ca. 18.400 indpendlere mod ca. 14.000 udpendlere.

Fra Hillerød Station er der ud over S-tog til København også lokaltog i retning mod Hundested, Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør. Her Lille Nord mod Helsingør.

.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2015 for indbyggerne i hhv. Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Af Hillerød Kommunes befolkning er 52,5 % i arbejdsstyrken, mens 47,5 % af befolkningen er modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge og personer under uddannelse (se Tabel 1). Det svarer nogenlunde til andelen for hele regionen. For de 16‑64-årige er erhvervsfrekvensen på 79,9 % svarende til 23.791 personer. Det er en noget højere andel end for hele landet og for regionen.

Socialgrupper, indkomster og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Hillerød Kommune og hele landet i 2015.

.

Når det gælder borgernes indkomster og formue, ligger Hillerød Kommune i den øverste fjerdedel af landets kommuner. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger før skat er på 355.000 kr. Det er 47.000 kr. mere end landsgennemsnittet i 2015. Den gennemsnitlige nettofamilieformue er 2.321.000 kr. i 2015, hvilket er 486.000 kr. mere end landsgennemsnittet.

Uligheden er lidt mindre end på landsplan. Målt med Gini-koefficienten var den i 2015 på indeks 26,6, mens den på landsplan var 29.

Region Hovedstaden har defineret fire socialgrupper, som alle regionens kommuner er opdelt efter, baseret på andelen af erhvervsaktive samt borgernes uddannelses- og indkomstniveau. Hillerød Kommune ligger i den næsthøjeste gruppe sammen med bl.a. Helsingør og Gribskov Kommuner.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Hillerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked