Faktaboks

Holger Rasmussen
Født
10. september 1928, Lynge ved Sorø
Virkested
Danmark

Biografi

Holger Rasmussen var oprindelig uddannet blikkenslager, men arbejdede senere som elektrosvejser på skibsværftet i Nakskov og som underviser i forskellige skolesammenhænge. Det var imidlertid blikkenslageruddannelsen, hvor han arbejdede med både zink og ætsning, der blev hans indgang til grafikken. Hans grafiske blade er udført i en figurativ og fabulerende stil med et abstrakt-ekspressivt islæt. Foruden forskellige grafiske trykketeknikker har R. eksperimenteret bl.a. med aluminiumsfolie som malegrund.

I starten af 1970erne deltog han, sammen med den såkaldte Bjørnebande bestående af K. Bjørn-Knudsen, E. Lagoni Jakobsen og Peer Bruun, i udsmykningen af parkeringsplads og omkringliggende område ved Irma i Nakskov. Projektet var en udløber af Irmas ønske om at bruge danske kunstnere til udsmykning af deres butikker og at bringe kunst ind i hverdagen. R. har været medlem af sammenslutningen Tikanten på Lolland.

Genealogi

Rasmussen, Holger Thorvald, *1928, grafiker. *10.9.1928 i Lynge ved Sorø. Forældre: Slagterm. Holger Thorvald R. og Gudrun Sofie Petersen. ~1.9.1951 i Sorø med ekspeditrice Birthe Inga Jørgensen, *16.1.1927 i Sorø Landsogn, datter af snedkersv., senere snedker Hans Kristian J. og Dagmar Margrethe Franciska Hansen.

Uddannelse

Blikkenslager; elektrosvejser; som kunstner autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links