Faktaboks

Holger Verner Sørensen
Født
5. januar 1913, Nivå
Død
12. oktober 1981
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Holger Sørensen fik allerede i studietiden ansættelse ved Hærens Bygningstjeneste, der var en velrenommeret tegnestue. Sideløbende hermed tegnede han en række enfamiliehuse i en moderat, dansk version af modernismen. Med sit talent gjorde han karriere i Hærens og Søværnets, senere kaldt Forsvarets Bygningstjeneste, hvor han i årene 1966-1978 var overarkitekt. Fra den periode stammer Kollegieskolen i Jægersborg for Forsvarets lægekorps, et af hans mest bemærkede arbejder, et moderne betonbyggeri, der i proportioner tager hensyn til det nærliggende, fredede bygningsanlæg, Jægersborg Kaserne fra 1700-tallet. Også Skive Kaserne fra 1960 fik en udformning, som vakte opmærksomhed, bl.a. fordi der her for første gang var skabt helt tidssvarende rammer for både officerers og meniges indkvartering under forhold, der kan sammenlignes med et kollegium. Det arkitektoniske udtryk er kraftfuldt, men ikke aggressivt.

Genealogi

Sørensen, Holger Verner, 1913-1981, arkitekt. *5.1.1913 i Nivå, †12.10.1981. Forældre: Smedem. Niels Andreas S. og Alma Eleonora Andersen. ~10.5.1936 i Nivå med Ingeborg Harder, *8.3.1913 på Fr.berg, †26.8.1989, datter af fabrikant Pauli H. og Ellen Jacobsen.

Uddannelse

Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1931-38, lille guldmed. 1947. Ansættelser: G.B. Hagen 1932-34; Georg Pfaff, Hærens Bygn.tjeneste, 1934-35.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links