Hou er egnens yngste by, hvis opståen er knyttet til fiskeri og det nærliggende gods, Gersdorffslund, som ejede det øde kystområde. I 1846 ansatte godset fiskeren Rasmus Andersen Færgemann og stillede et hus til rådighed for ham og hans familie ved kysten. Det blev begyndelsen på fiskerlejet Hou med familien Færgemann som de første fastboende.
Godset gjorde Hou til udskibningssted og byggede pakhus i 1853. En egentlig havn anlagdes i 1881, og tre år senere blev Hou endestation på jernbanen Aarhus-Odder-Hou. Den nye infrastruktur gjorde Hou til egnens fiskerihavn og stationsby med en betydelig godstransport. I 1896 var 31 erhvervsfiskere med deres familier bosiddende i Hou ud af en befolkning på 250. I kølvandet på fiskeriet fulgte filetfabrik og fiskeeksport, bådebyggeri og maskinværksted. Den spirende interesse for sundhed og rekreation førte til, at der til herregården blev bygget en sommervilla samt enkesædet Holsatia 1882‑84.
I 1921 lå indbyggertallet på 474. Fiskeriet blomstrede, og flere virksomheder voksede frem, bl.a. Hou Maskinfabrik i 1922, Hou Skibs- og Bådebyggeri i 1927, Hou Savværk i 1920’erne og Hou Møbelfabrik i 1932. Der kom færgefart fra Hou til Samsø i 1930’erne. Holsatia omdannedes til kursted i 1922 og til Egmont Højskolen i 1956.
Hous befolkning mere end fordobles fra 635 indbyggere i 1970 til 1.343 i 2006. Den kystnære beliggenhed og de rekreative muligheder var en væsentlig årsag til væksten. Parcelhusbyggeriet fortsatte, og byen fik ny skole (1971) og idrætshal (1991), og her var handelsliv med brugs, værtshuse og slagterforretning. Den første egentlige færgeforbindelse mellem Hou og Tunø oprettedes i 1971. Jernbanen blev nedlagt i 1977 og erstattet af en landevej, mens færgehavnen nybyggedes i 1981. Hou Maritime Idrætsefterskole åbnede i 1989.
