Efter knap en times sejlads med færgen fra Hou når man den 352 ha store Tunø, som rejser sig op af Kattegat mellem Samsø og det jyske fastland. Navnet kommer af det oldnordiske thund, som betyder »svulmen« og henviser til øens højtliggende, kuperede landskab, som består af to rækker af morænebakker, der er adskilt af en lavning. Det todelte landskab har i folkemunde givet Tunø kælenavnet Tvillingeøen. Tunøs højeste punkt er den 24,5 m høje bakke Bjerget vest for Tunø By. På toppen af Bjerget knejser et fugletårn, hvorfra der er udsigt mod øst til den 17 m høje Møllebakke og Tunø Fyr og Kirke.
Tunøs ca. 9 km lange kyst består hovedsagelig af marint forland. Kysten bliver dog ganske dramatisk i nordvest og syd, hvor hhv. den 17 m høje Nørreklint og den 23 m høje Sønderklint rejser sig op fra kysten. Begge klinter er skabt af bølgeerosion, og foran klinterne ligger smalle strande med sand, grus og sten. Nordøstspidsen af Tunø er derimod en flad, spids odde, der vokser ud mod den lavvandede Tunø Røn. Vest for øen ligger desuden Tunø Knob, hvor Midtkraft i 1995 oprettede en vindmøllepark med ti 45 m høje havvindmøller.
Den fastboende befolkning er forholdsvis beskeden og udgjorde i 2018 112 personer. Indbyggertallet stiger dog voldsomt i sommerhalvåret, når turister flokkes til øen. I 2018 sejlede færgen fra Hou således hele 52.000 personer til den lille ø.
