Nordby Bakker af . Begrænset anvendelse

Samsø Kommune

Kort over Samsø Kommune.

.

Samsø Kommunes logo.

.

I det sydlige Kattegat omtrent midt imellem Jylland og Sjælland ligger Samsø Kommune, der dækker øen Samsø samt en række ubeboede småøer i Stavns Fjord og på Samsø Østerflak. I stenalderen bestod Samsø af to adskilte øer skabt under sidste istid. De blev efterfølgende bundet sammen af de aflejringer, der i samspil med den gradvise landhævning skabte strandvoldssletten Nordby Hede. Fjorden med dens mange småøer og holme tiltrækker et stort antal fugle, og huser bl.a. landets største skarvkoloni, men også sæler, der yngler på det fredede stenrev Bosserne. Større områder er efterhånden blevet fredet, og langs det meste af kysten strækker sig de karakteristiske overdrev, som stedvis har været afgræsset af husdyr siden vikingetiden. Øens store overdrev som Nordby Bakker og Rævebakker huser et mangfoldigt dyre- og planteliv, herunder flere sjældne arter.

Faktaboks

Areal
113,5 km²
Højeste punkt
64,2 m.o.h. (Ballebjerg)
Kystlinje
128 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Aarhus Domprovsti (del af)
Antal sogne
1
Befolkningsudvikling
7.052 personer (1950), 4.910 personer (1980), 3.684 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
32 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
51,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
235.151 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

samsoe.dk

Arkæologiske fund viser, at øen allerede var beboet i ældre stenalder, men det er især fra jernalderen, at den fik stor betydning takket være sin geografiske placering. Den lavvandede Stavns Fjord var ideel som havn for datidens lavtgående skibe, og med Kanhavekanalens anlæggelse ca. 700-750 på øens smalleste sted fik man en militært let forsvarlig forbindelse mellem det østlige og vestlige Kattegat.

Op igennem middelalderen forblev Samsø af stor strategisk og politisk betydning, idet den hørte under kronen og hyppigt blev besøgt af de skiftende konger. Igen var det den centrale placering, der gjorde Samsø velegnet som mødested, hvilket bl.a. de mange middelalderlige borganlæg vidner om. Også øens største herregård, Brattingsborg, blev anlagt som kongelig borg i middelalderen under navnet Søllemarksgård.

Byerne Tranebjerg, Onsbjerg og Nordby voksede frem som landsbyer i middelalderen. Op igennem 1600‑1700-tallet var Nordby den største, bl.a. på grund af sin beliggenhed på nordøen, hvorfra der foregik en betragtelig eksport til Østdanmark og Norge, Sverige og Tyskland. Den vigtigste handelsby var indtil ca. 1850 Onsbjerg, hvis store krammarked tiltrak handlende fra Fyn og Jylland. I dag er det Tranebjerg midt på sydøen, der er den absolut største og fungerer som samlingssted for øens handelsliv og offentlige funktioner.

Samsø er karakteriseret ved sit milde klima, som i solskinstimer i Danmark kun overgås af Læsø. Kombineret med en frugtbar jordbund især i den sydlige del af øen har det lige siden middelalderen gjort landbruget til et centralt erhverv. En af de lokale specialiteter er de velkendte Samsøkartofler og sæsonens nye kartofler, som pga. de gunstige vejrforhold er tidligere her end i resten af landet. Allerede fra midten af 1800-tallet var kartofler en eftertragtet eksportvare, men også andre grøntsager, bl.a. græskar og asparges, samt forskellige kornsorter dyrkedes dengang som nu på øen. 68 % af kommunens areal er i dag udlagt til landbrug og gartneri, og grøntsagsproduktionen betyder, at 11,7 % af beskæftigelsen ligger i de primære erhverv, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 2,2 % (2017). Den største virksomhed i kommunen er således en kartoffel- og grøntsagsproducent, Brdr. Kjeldahl I/S, som har eksisteret siden 1988.

Den anden store indtægtskilde i kommunen er turismen. I 1879 drog ægteparret Holger og Emmy Drachmann til øen på bryllupsrejse, og digteren skrev så begejstret om opholdet efterfølgende, at endnu flere byboere lod den pittoreske ø blive deres feriedestination. Og sådan er det stadig: De intakte landsbymiljøer med gamle bindingsværkshuse, talrige sommerhuse, naturrigdommen og de mange badestrande, men også musiklivet tiltrækker mere end 300.000 besøgende årligt. I 1995 var sangeren Poul Krebs med til at skabe Brundby Rockhotel, som gæstes af store danske navne og trækker et stort publikum til. Ligeså gør den årligt tilbagevendende Samsø Festival.

Øen har også tiltrukket mange forfattere og kunstnere. Så tidligt som i 1675 digtede Thomas Kingo om Samsø, og i slutningen af 1900-tallet slog både Thorkild Bjørnvig og Thorkild Hansen sig ned i Nordby Bakker. Især Bjørnvig var inspireret af den samske natur i sine digte. Vibeke Grønfeldt derimod besynger ikke naturen, men lader øen, skønt den ikke kaldes ved navn, optræde som en letgenkendelig ramme om sine romanfigurer. Siden 2004 har foreningen Betonlaboratoriet inviteret danske og internationale kunstnere til workshops i samarbejde med øens cementfabrik og opstillet værkerne ude i naturen på Betonruten.

I nyere tid er det ikke kun turismen og grøntsagerne, der har gjort Samsø kendt nationalt som internationalt. I 2007 blev øen samlet set energimæssigt selvforsynende, bl.a. takket være en større vindmøllepark, og kan derfor kalde sig CO2-neutral. Den grønne omstilling har ganske vist været hjulpet på vej af en række støtteordninger, men den lokale opbakning har været og er fortsat den afgørende faktor for, at omstillingen har kunnet gennemføres.

Samsø Kommune er en af landets mindste: Skønt den ifølge oplægget til Strukturreformen i 2007 var for lille befolkningsmæssigt til at kunne forblive selvstændig efter reformen, fik Samsø ligesom flere andre små kommuner, fx Ærø og Læsø Kommuner, mulighed for at blive undtaget for hovedreglen om, at en kommune minimum skulle tælle 20.000 indbyggere. Betingelsen var dog, at de indgik forpligtende samarbejder med større omkringliggende kommuner, og for Samsøs vedkommende drejer det sig om Aarhus, Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted.

Samsø er specielt udfordret på netop befolkningstal, for gennemsnitsalderen er høj, og der er flere, som fraflytter øen, end der er tilflyttere. Dette håber man imidlertid at vende, bl.a. ved hjælp af den nye hurtigfærge med forbindelse til Aarhus, som fra 2020 skal lette pendlingen til og ikke mindst fra øen.

Kommunenavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Samsø er fra *ca. 1075, hvor formen Samse optræder. I senere belæg findes former som Samsø (*1231), Samsøø (1401) og Sams (1690). Navnet er en tidlig s-afledning til et ord svarende til oldislandsk samr, der betyder »samme, forenet«, sandsynligvis sigtende til den smalle tange, som binder øen sammen. Senere har navnet fået tilføjet den artsangivende endelse . Lignende s-afledninger findes i flere navne på større jyske øer, fx Als og Mors samt i Læsø, der også har fået tilføjet endelsen .

Kommunevåben

Samsøs kommunevåben.

.

I Samsø Herreds segl, kendt fra 1584, var der to krydslagte årer, og det motiv viderefører Samsø Kommune i sit våben. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 1. maj 1970.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt to krydslagte sølv årer.

Natur og landskab

Landbrugsarealer dækker langt størstedelen af Samsø. Marklandskaber strækker sig, så langt øjet rækker, bl.a. som her langs vejen ned mod Brattingsborg Gods, hvis jorder primært breder sig over øens sydlige del og på nogle af småøerne øst for Samsø.

.

Fra kysten neden for Nordby Bakkers stejle klint er en flok turister på vej op gennem kløften Balleskår til Ballebjerg, som med sine 64 m er Samsøs højeste punkt.

.

Samsø Kommune ligger i det sydlige Kattegat og består ud over selve Samsø af en række småøer i Stavns Fjord og på Samsø Østerflak. De højtliggende områder på Nord- og Sydsamsø er morænelandskaber, som blev skabt af Nordøstisen og Bælthavisen i slutningen af sidste istid og siden forbundet af strandvoldssletten Nordby Hede. Istidslandskabet fortsætter ud i Stavns Fjord, hvor det udgør kernen i mange af fjordens øer og holme.

Da Samsø er en økommune, har havet en stor indflydelse på klimaet, som overvejende er mildt, tørt og solrigt. De gode morænejorder og det milde klima har gjort Samsø velegnet til opdyrkning, og i dag dækkes hele 68 % af kommunen af landbrug og gartneri. Kommunen er især kendt for gartneriafgrøder som løg, kål, knoldselleri, græskar samt kartofler, der pga. et tørt og mildt forår kan høstes meget tidligt på året.

Århundreders græsning har skabt de karakteristiske overdrev, som kanter det meste af øen og når deres største udbredelse i de delvis fredede Nordby Bakker i nordvest. De blomsterrige overdrev er voksested for talrige sjældne planter, ligesom de huser et rigt insektliv; heriblandt en række fluer og biller, som er tæt knyttet til kvægets og fårenes ekskrementer.

Skovarealet er mere beskedent, men omfatter dog den gamle Brattingsborg Skov i syd samt de nyere plantager på Nordby Hede, der er anlagt siden 1866. Af hensyn til jagten har man udsat bl.a. dådyr og rådyr, mens man for at beskytte det kostbare vildt har efterstræbt ræven, som blev udryddet på Samsø i slutningen af 1800-tallet. Ræven genindvandrede omkring 1970 og har i dag en god bestand på øen.

Rævene udgør også en trussel for de mange jordrugende fugle, som yngler i Stavns Fjord, men på de rævefrie småøer og holme kan bl.a. sildemåge, klyde og tejst udruge deres æg og opfostre deres unger i fred og ro. Om foråret og efteråret er Stavns Fjord desuden en vigtig rasteplads for trækkende ande- og vadefugle, ligesom mange andefugle vælger at tilbringe vinteren her. Uden for fjorden, sydøst for Vejrø, ligger stenrevet Bosserne, som huser en stor ynglebestand af spættede sæler.

Også friluftslivet er i høj grad knyttet til kysterne. Her kan man tage en tur i havkajak, teste vinden og bølgerne på surfbrættet eller prøve lystfiskerlykken på Kattegats havørred og hornfisk. Desuden kantes Samsø flere steder af sandstrande, som især er populære i sommermånederne, når turisterne indtager den gamle moræneø.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Samsø Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Samsø Kommune.

.

De ældste fund på Samsø er nogle få løsfund fra ældre stenalders Maglemosekultur. Fra den yngre Ertebøllekultur er der fundet mange bopladser især langs Stavns Fjords kyst, der blev til et åbent havområde på denne tid.

Øen er endvidere rig på den tidlige bondebefolknings dysser og jættestuer fra yngre stenalder, og der er blevet udgravet flere bosættelser og gravhøje fra bronzealderen samt bl.a. fundet en sjælden dolk fra Norditalien. Der er kun gjort få fund fra jernalderen, hvoraf pælerækker i Stavns Fjord fra 300-tallet og resterne af Kanhavekanalen fra 700-tallet på Samsøs smalleste sted er vigtige vidnesbyrd om Samsøs maritime betydning i det første årtusind efter Kristi fødsel. Fra vikingetiden kendes der flere huse på øen, men generelt set er fundene fra slutningen af oldtiden få.

Fiskeri var i middelalderen et vigtigt supplement til hovederhvervet landbrug. Landsbystrukturen lå stort set fast fra tidlig middelalder, og Samsøs landsbyer var i middelalderen ret store, især på den frugtbare sydlige del af øen. Samsø havde i perioder kongelig bevågenhed pga. øens rigdom og beliggenhed midt i riget. Befolkningstallet må have været højt i middelalderen, men det stagnerede sandsynligvis i 1600-tallet, efterfulgt af vækst i 1700-tallet. I slutningen af 1600-tallet var Samsø præget af større landsbyer; ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev Nordby blokudskiftet, mens de fleste andre landsbyer blev stjerneudskiftet.

Samsøs landbrug ændrede sig i anden halvdel af 1800-tallet mod en øget animalsk produktion. Behovet for udskibning af slagtedyr førte bl.a. til anlæggelsen af havnen i Kolby Kås. Befolkningstallet steg frem til begyndelsen af 1900-tallet, men herefter begyndte det at falde som følge af fraflytning. Der skete en erhvervsmæssig forskydning i slutningen af 1900-tallet, hvor stadig flere var beskæftiget inden for administration og service. Øen fortsatte ind i 00’erne med at have en betydelig svineavl, og turismen fik øget betydning for kommunens økonomi.

Læs videre om

Byer

Tranebjerg er Samsøs største by og hele øens handelscentrum.

.

Befolkning og areal i Samsø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Samsø er, som mange andre kommuner, domineret af en enkelt by. Tranebjerg med 23 % af befolkningen varetager mange af de offentlige og private funktioner, som øens to hovederhverv, landbrug og turisme, støtter sig til. Herudover rummer øen ca. 20 småbebyggelser, som, bortset fra Onsbjerg og Nordby, har færre end 200 indbyggere. De fordeler sig jævnt og tæt over øen, typisk med ca. 2 km’s indbyrdes afstand. En undtagelse er Nordby, som længe har samlet det meste af Nordsamsøs landbrugsbebyggelse. Godset Brattingsborg breder sig over øens sydligste del, der således også afviger fra mønsteret af tætte småbyer. I 2019 boede 65 % af Samsø Kommunes befolkning i landdistrikter, hvilket efter danske forhold er en enestående høj andel.

Samsø har seks havne. Fra færgehavnene i Sælvig og Ballen er der forbindelse til hhv. Jylland (Hou) og Sjælland (Kalundborg). I Ballen er der desuden lystbådehavn, ligesom der er i Langør, Mårup og Kolby Kås, og de tiltrækker alle et stort antal sejlere. Til gengæld er det småt med tilflytningen til såvel de kystnære bebyggelser som de landbrugsprægede indlandsbebyggelser. Affolkningen, som har præget Samsø i omtrent et århundrede, kan på sigt også underminere Tranebjergs folketal, der længe har været stabilt.

Læs videre om

I 1990 blev Nordby kåret til Danmarks bedst bevarede landsby. Ved gadekæret finder man Nordby Kirkes klokketårn, som blev bygget i 1857.

.

Kultur

Samsø Festival 2019 hvor Phlake optrådte foran et stor publikum.

.

Søndag efter pinse rides »Sommer i By« i Nordby med optog udsmykket efter årets tema, som i 2019 var udvandringen til Amerika.

.

Samsøs beliggenhed med næsten lige langt til Jylland, Fyn og Sjælland har sat sit præg på øens kultur. De mange bevarede bindingsværksgårde har fået deres særkende ved at blande træk fra Østjylland og Vestsjælland. Særligt for øen er også den kulturgrænse, der går tværs over øen ved Kanhavekanalen og skiller øen i nord og syd. Således var der i 1900-tallet fortsat forskelle mellem nord- og sydøen hvad angår dialekt og dominerede kirkelig retning.

I flere århundreder har øens to herregårde, Brattingsborg og Bisgård, tilhørt slægten Danneskiold-Samsøe, i dag Danneskiold Lassen. Den nuværende historicistiske hovedbygning stammer fra 1870‑71. Adelen på herregården bragte nye tendenser med sig og influerede bl.a. øens dragtmode. Desuden findes der flere bevarede middelalderlige voldsteder, heriblandt Gl. Brattingsborg ved Tranebjerg.

Allerede i 1675 blev Samsø hyldet i et digt af Thomas Kingo, og siden 1800-tallet har en række danske billedkunstnere haft tilknytning til øen. Marinemaleren C.F. Sørensen blev født i Besser, og siden har bl.a. Martinus Rørbye, Holger Drachmann og J.F. Willumsen opholdt sig og arbejdet på Samsø.

Fra slutningen af 1900-tallet flyttede flere kunstnere og forfattere som fx Thorkild Bjørnvig og Thorkild Hansen til Samsø. Øen har også fungeret som frirum for keramikere og musikere, bl.a. sangeren Poul Krebs, der var med til at omskabe Brundby Hotel til et rockhotel i 1995. Den levende musik udfoldes på festivaler som Samsø Festival og Samsø Jazzfestival, i forsamlingshusene og i kirkerne samt i kultursalen i kultur- og idrætscenteret SamBiosen i Tranebjerg. Også de mange tilbagevendende turister og sommerhusejere har sat præg på øens kulturliv. Disse »fritidssamsinger« forsøges inkluderet i kultur- og foreningslivet, selv om de ikke har fast bopæl på øen.

Af øens syv kirker er de fem velbevarede middelalderkirker, som er smukt udstyret med inventar fra renæssancen. I Besser findes et eksempel på en bygningsfredet præstegård fra 1700-tallet.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Med en ældrekvote i kommunen på 64 % mod hhv. 30 % i regionen og 31 % i landet som helhed er gennemsnitsalderen på Samsø høj. Her nyder et nogenlunde repræsentativt udsnit af befolkningen udsigten fra Ballebjerg på den nordlige del af øen.

.

Orangeplettede marker har været udbredt på Samsø siden slutningen af 1990’erne. Det skyldes den stigende efterspørgsel efter græskar til halloween. Flere producenter har udlagt større arealer med græskar.

.

De vigtigste erhverv i Samsø Kommune er turisme samt et landbrug, der især er præget af en stor produktion af kartofler og andre grøntsager.

Øen blev i 2007 samlet set selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse og har siden nydt international opmærksomhed herfor.

Da Strukturreformen trådte i kraft d. 1. januar 2007, fik Samsø Kommune trods sine dengang kun lidt over 4.000 indbyggere lov til at fortsætte som selvstændig mod at indgå en række samarbejdsaftaler med flere af de midtjyske kommuner.

Infrastrukturen er helt afgørende for øens udvikling. En ny hurtigfærge, der fra sommeren 2020 skal besejle ruten mellem Sælvig og det centrale Aarhus, er en satsning, der skal gøre det nemmere at bo her og samtidig arbejde eller studere i Aarhus. Færgen ejes og skal drives af det kommunalt ejede Samsø Rederi.

I løbet af de kommende årtier kan Samsøs transportforhold på anden vis blive ændret radikalt. Et flertal i Folketinget besluttede i 2009, at der skulle udarbejdes strategiske analyser af det langsigtede behov for en fast Kattegatforbindelse. I en rapport fra 2018 var analyserne baseret på en bro fra Røsnæs på Vestsjælland til Samsø og herfra videre til Hou i Østjylland. En mulig ibrugtagning i 2030 indgik i regnestykkerne. Et nyt analysearbejde forventes færdigt i 2021.

En central national vej- og jernbaneforbindelse tværs over Samsø vil formentlig indebære en stor forandring af øens natur- og samfundsliv.

Læs videre om

Færgen Prinsesse Isabella der ejes af Samsø Rederi, og som sejler mellem Sælvig og Hou i Jylland.

.

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner