Bundby Mølle opført på Endelave midt i 1600-tallet. Af . Begrænset anvendelse

1536-1850 i Samsø Kommune

Stående Bondepige fra Samsø fra 1847 af Martinus Rørbye. Et tørklæde bundet om huen med sløjfen på toppen af hovedet var på mode på Samsø i 1800-tallet.

.

Artikelstart

Bebyggelsesmønsteret var præget af større landsbyer. Ved udskiftningen af landsbyerne omkring år 1800 valgtes såvel stjerne- som blokudskiftning eller en kombination heraf. Handelen blev bl.a. foretaget af skibsbønder, da der ikke var købstæder på øen.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Samsø Kommune i Kalundborg Len, derefter i Kalundborg Amt. I 1801 overgik området til Holbæk Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev området inddelt i fire sognekommuner: Nordby, Besser-Onsbjerg, Tranebjerg og Kolby. Vejrø hørte til Tranebjerg Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Som følge af manglende kilder kan der ikke siges meget om befolkningsudviklingen på Samsø før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Der var antagelig en vækst i 1500-tallet, en stagnation i 1600-tallet efterfulgt af en stadig stærkere vækst i 1700-tallet. Øens isolation har måske skånet den for de krige og epidemier, som ellers hærgede i 1600-tallet, men det vides ikke.

Ved folketællingen i 1787 var der 3.693 indbyggere i den nuværende Samsø Kommune, der da bestod af fem landsogne. I 1850 var befolkningstallet steget til 5.711 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

Bebyggelsen på Samsø var ved matrikuleringen 1682 præget af større landsbyer. De lå med deres jorder ud til kysten, mens selve bebyggelsen langt overvejende lå længst væk herfra. Den store landsby Nordby havde hele 47 gårde, Brundby havde 28, Ørby 25, Onsbjerg, Kolby og Pillemark hver 21 samt Besser 20. Antallet af husmænd var ret stort, svarende til en husmand for hver tre gårdmænd. Langt de fleste husmænd havde ikke jord. Flest var der i Nordby (40), Kolby (15), Brundby (13) og Onsbjerg (12).

Ved udskiftningen af Nordby valgtes i 1797 at blokudskifte størstedelen af de nu godt 50 gårde, som kom til at ligge i pæne lodder. Husmændene fik en fælles lod i nordvest. I Besser valgtes en kombination af de to muligheder med mange udflyttede gårde, og det gav ret regulære lodder. I Brundby valgtes en knap så radikal løsning, hvor gårdene fik mange udlodder. De øvrige landsbyer blev stjerneudskiftet, enkelte med få blokke udenfor, hvilket gav mange aflange lodder og udlodder. Kombinationen af, at fæstebønderne i modsætning til andre bønder selv ejede deres gårdbygninger, og at overgangen til selveje kom sent, bevirkede, at bebyggelsen forblev meget tæt.

Antallet af gårde var meget konstant, hvilket var naturligt med fæstegårde hvor godsejeren bestemte. Antallet af husmænd steg allerede før og også under udskiftningen omkring år 1800, så deres antal langt overgik gårdmændenes.

Samsø havde ingen købstæder, og dele af handelen blev foretaget af skibsbønder, som bl.a. havde handel med grovvarer til og fra øen. Fra 1830’erne blev der givet tilladelse til faste købmandshandler.

Der er kendskab til to herregårde på Samsø. Brattingsborg stammede fra middelalderen og var ved matrikuleringen 1682 på 50 tønder hartkorn, dvs. en mellemstor herregård. I modsætning til fastlandet var herregårdsjorden ikke udparcelleret og bøndergodset ikke frasolgt i 1840. I 1677 indgik Brattingsborg i grevskabet Samsøe. Den anden herregård, Bisgård, fungerede det meste af tiden som avlsgård under grevskabet.

I 1777 var der på Samsø mindst 19 vindmøller. Nogle af dem lå kun få meter fra hinanden, og det var antagelig den tætteste koncentration af vindmøller uden for København.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Militæranlæg

Skanserne ved Stavns Fjord blev anlagt under Englandskrigen 1801-05 under ledelse af officer Nicolaj Tidemand. For at beskytte Langør Havn blev indsejlingen til fjorden beskyttet med skanser og batteri på Besser Rev og Lilleøre, og på Kyholm anlagdes en større fæstning.

.

Under Englandskrigene 1801‑14 var kontrollen over Samsø af stor strategisk betydning, da der fra øen kunne rettes angreb på passerende fjendtlige flådestyrker, og der blev anlagt fem kystskanser ved Lushage i øens sydøstlige hjørne.

Vigtigst var dog beskyttelsen af indsejlingen til Stavns Fjord og Langør Havn. Officeren Nicolaj Tidemand var blevet sat til at organisere øens forsvar. Han indledte d. 6. marts 1801 arbejdet med at anlægge skanser og batteri på Besser Rev og Lilleøre ved indsejlingen til fjorden, mens en større fæstning skulle anlægges på Kyholm. Skansearbejdet, der blev udført ved at tvangsudskrive 150 husmænd og karle, stod færdigt d. 1. oktober samme år. Arbejdet med fæstningen på Kyholm blev dog først afsluttet i 1805.

Ved Lilleøre blev der anlagt en redoute, dvs. en befæstet stilling, som kunne afgive ild til alle sider, med et batteri med syv 12-pundkanoner samt flere lette bygninger til mandskab, udstyr og ammunition. På Besser Rev blev der anlagt en større redoute med et batteri med elleve 18-pundkanoner, en række tilhørende bygninger samt en ovn til gloning af kanonkugler.

Den langt større fæstning på Kyholm kom til at bestå af to søbatterier, der via beskyttede forbindelseslinjer var forbundet med en firsidet redoute. Øens garnison var på 400 mand, der boede i en kaserneby, som bl.a. omfattede kommandantbolig, ammunitionsdepoter, vagthus, bageri og bryggeri.

Efter tabet af flåden i 1807 forstærkede Nicolaj Tidemand øens forsvar med etableringen af fem kystskanser ved Lushage i øens sydøstligste hjørne.

Samsøs skanser blev aldrig involveret i kamphandlinger, men de kanonbåde, der havde havn i Langør, deltog i flere træfninger, bl.a. ved Vejrø d. 7. november 1809. Efter fredsslutningen i 1814 blev skanserne nedlagt, og byggematerialerne blev afhændet, men i forbindelse med en stor europæisk koleraepidemi i 1831 blev Kyholm karantænestation for Jylland. Først i 1859 ophørte stationen med at fungere. Alle skansevoldene er i dag velbevarede, og især anlægget ved Lilleøre er let at komme ud til.

Videre læsning

Læs mere om historie i Samsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850